Kvinder får ret til at få udleveret aborterede fostre

Hidtil er fostre efter aborter blevet bortskaffet som almindeligt hospitalsaffald på mange sygehuse - i nogle tilfælde imod kvindernes vilje. Men nu indskærper Sundhedsministeriet, at kvinderne skal have mulighed for at få udleveret »abortmaterialet«.

Foto: Christian Ringbæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De tusindvis af kvinder, der hvert år får foretaget en provokeret abort, skal have mulighed for at få udleveret fostret, hvis de f.eks. ønsker at få det begravet eller bisat.

Det fastslår Sundhedsministeriet, der dermed lægger op til at bryde den hidtidige praksis på mange sygehuse. Her er den almindelige fremgangsmåde, at fostrene bortskaffes som almindeligt hospitalsaffald, uden at kvinderne orienteres om muligheden for at få dem udleveret, og i nogle tilfælde er det også forekommet, at kvinder er blevet afvist, når de efter aborten har anmodet om at få fostrene med hjem.

»Det er en principiel, vigtig udmelding. Der har været nogle uklarheder i lovgivningen, men nu er der lagt op til, at der kommer nogle klare retningslinjer på et etisk kompliceret område,« siger ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen fra gynækologisk obstetrisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH).

Det er netop en konkret sag fra OUH, der nu baner vej for den nye udmelding fra ministeriet. Her blev en kvinde i forbindelse med en provokeret abort i ottende uge informeret om, at dette valg medførte, at fostret/vævet ikke udleveres.

Efterfølgende ønskede hun imidlertid at få fostret udleveret, men det blev ikke imødekommet fra hospitalets side, og det var en fejl, fremgår det af en redegørelse fra Sundhedsministeriet til Folketingets sundhedsudvalg.

For nok giver bemærkningerne til sundhedslovens paragraffer om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion indtryk af, at »biologisk materiale« i den forbindelse ikke må udleveres. Men en anden paragraf i loven står ifølge ministeriet over de pågældende bemærkninger og fastslår, at det helt dominerende princip er kvindens ret til selvbestemmelse, herunder selvbestemmelse over biologisk materiale.

»Abortmaterialet«, som det formuleres i redegørelsen, kan således sidestilles med biologisk materiale som blod- og vævsprøver samt hele organer,  amputerede lemmer og større eller mindre kropsdele, som er at betragte som en del af patienten, og som kvinden selv kan råde over, hvis hun ønsker det.

Forudsætningen for at få fostret udleveret er dog også, at patienten har en »særlig interesse« i det, og som kan være begrundet i »religiøse forhold eller ønsket om behandling andetsteds, hvor det biologiske materiale kan have interesse,« hedder det.

Som det er nu, er der regler for, hvordan fostre skal håndteres - hvis de er over 22 uger eller viser livstegn efter fødslen - i forhold til begravelse, ligsyn og obduktion. Men vilkårene vedrørende fostre, der fødes eller fremhjælpes, før uge 22 er ikke reguleret.

I de tilfælde, hvor aborten sker i 14.-15. uge og frem tages der ifølge Bjarne Rønde Kristensen ofte »individuelle hensyn« og parrene opfordres til f.eks. at se og få taget billeder af fostret som en hjælp til at bearbejde sorgen over tabet af barnet.

Ved de provokerede aborter før uge 12 er der ikke særlige procedurer af den karakter. Men med udmeldingen fra ministeriet lægges der nu op til at lave instrukserne på hospitalerne om, så kvinderne forud for aborten, i forbindelse med den almindelige, skriftlige patientinformation, også vil få at vide, at de kan få udleveret fostret, hvis de ønsker det og giver udtryk for det inden indgrebet.

På Odense Universitetshospital vil man også overveje, om man evt. skal ændre praksis og gå væk fra at destruere fostrene på linje med andet hospitalsaffald. En mulighed kan f.eks. være at gøre som på Herlev Hospital og andre sygehuse, hvor man for år tilbage begyndte at kremere fostrene og nedsætte en fællesgrav på en kirkegård, så forældrene har et sted at gå hen med deres sorg, hvis de har behov for det.

Vurderingen blandt læger er dog også, at det vil blive relativt få kvinder, der vil gøre brug af denne mulighed. Brugen af kirurgisk abort, der foregår på hospitalet, er således på retur og udgør kun ca. 20 pct. af det samlede antal provokerede aborter på ca. 16.000 om året.

Den mest udbredte metode er medicinsk behandling, hvor udstødningen af graviditeten sker derhjemme.

»I de tilfælde er det kvinden selv, der håndterer vævet og kan gøre med det, hvad hun vil. Jeg vil tro, at det bliver yderst sjældent, at hospitalerne kommer til at skulle forholde sig til ønsker om at få fostre udleveret,« siger formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen Lise Møller.

Hun understreger, at udvalget ikke har drøftet sagen, men hendes vurdering er, at man nu selvfølgelig skal til at informere kvinder, som ønsker en provokeret abort, om, at de har ret til at få det fjernede væv udleveret.

Men fra lægehold advarer man også mod, at oplysningen får en dominerende placering i informationsmaterialet.

»Naturligvis skal kvinderne have at vide, at det er en mulighed. Men det skal ske på en rimelig, nøgtern facon, og uden at det fremhæves med flammeskrift, så man kommer til at fremprovokere en skyldfølelse blandt kvinderne,« siger Lise Møller.