Nu skal farcen stoppe

Det nye skoleforlig i hovedstaden skal gerne sætte punktum for en langvarig økonomisk farce i Børne- og Ungdomsforvaltningen og dæmme op for den gentagne kritik af kvaliteten i de københavnske folkeskoler.

Forliget tirsdag blev præsenteret på et pressemøde af blandt andre børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard. Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere

Den nye reform af hovedstadens skolestruktur skal gerne slå to fluer med ét smæk. Dels skal der en gang for alle skabes orden i et årelangt økonomisk rod i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Dels skal den københavnske folkeskole kvalitetssikres. Sådan lyder de fine visioner i hvert fald fra politikerne bag forliget, der kommer til at koste to skoler og tre daginstitioner livet. Derudover bliver tolv skoler samt 97 vuggestuer og børnehaver sammenlagt til seks og 42.

Allerede i juni måned advarede overborgmester Ritt Bjerregaard (S) i sit nyhedsbrev københavnerne om, at underskuddet på 300 mio. kr. i forvaltningen kunne betyde strukturændringer på skole- og institutionsområdet, og i går blev advarslen altså til virkelighed.

Rod og røde tal
Forliget er seneste akt i farcen om det økonomiske efterslæb i Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning. Et kaos, der har kostet politikerhoveder, embedsmandsposter, forældrevrede og især røde tal i i forvaltningens regnskab.

Tilbage i december forrige år viste en redegørelse over økonomien i forvaltningen, at embedsmænd i årevis havde truffet egenhændige beslutninger, og at enkelte direktører i forvaltningen på egen hånd indgik aftaler med skoler uden at involvere de direkte ansvarlige chefer.

Desuden påpegede redegørelsen, der var blevet igangsat af den nuværende forvaltning i et forsøg på at komme til bunds i det økonomiske virvar, at den tidligere forvaltning ikke havde styr på, om der var råd til flere af de initiativer, der blev sat i gang på området. Blandt andet lønstigninger til folkeskolelærerne.

Chokerende svigt
»Der har været et chokerende svigt. Ledelsen har praktiseret det, jeg ville kalde klappekage-økonomi. Hver gang de manglede penge på grund af for høje udgifter, lånte de i andre dele af forvaltningen. Man har med andre ord dækket hullerne ved at lave nogle andre,« har Børn- og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) tidligere forklaret til Berlingske Tidende. Han overtog en forvaltning i økonomisk kaos efter Enhedslistens Per Bregengaard, der skandaleramt efterfølgende trak sig ud af politik.

Og de økonomiske lig er kontinuerligt væltet ud af lasten i forvaltningen. I øjeblikket er det 300 mio. kr., der skal findes.

Tidligere pååret, i februar, bebudede politikerne ekstra besparelser på skoleområdet, fordi der manglede knap 90 mio. kr. i forvaltningen. Der skulle skæres ned på lejrture, skolerne måtte reducere vikarantallet og omfanget af undervisningstimer, lød det dengang.

Protester og tiggergang
Resultatet var massive protester fra både børn, forældre, pædogoger og lærere. Vreden kulminerede den 2. februar, da godt halvdelen af hovedstadens 65 skoler blev ramt af arbejdsnedlæggelser og blokader.

Efter først at have tigget finansministeren om økonomisk bistand og dispensation til at flytte rundt på kommunens kassebeholdning uden held iværksatte overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) en feberredning. Besparelserne blev sløjfet, og i stedet skulle pengene bl.a. findes ved at skære ned på den kommunale snerydning og øge indtægterne fra P-afgifter.

Vejen til bedring
Men udover den skrantende økonomi er forliget et skridt for at redde den hårdt trængte københavnske folkeskole, der i årevis har været mål for harsk kritik. Hovedstadens skoler har høstet dårlige resultater i PISA-undersøgelserne, og de lider i øvrigt generelt under slidte fysiske rammer og en elevflugt til privatskolerne.

Netop derfor blev det storstilede projekt »Faglighed for Alle« da også søsat i maj 2006 sammen med løftet om et trecifret millionbeløb, der skulle sikre hovedstadens folkeskoler en plads blandt landets bedste.

»Københavns børn skal være blandt landets bedste til læsning, matematik og naturvidenskab,« hed det dengang. Siden projektets lancering har skolefagfolk imidlertid gang på gang stillet spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er handling bag ordene, når besparelser igen og igen truer hovedstadens folkeskoler. Ifølge de ledende politikere er de kommende skolenedlæggelser, sammenlægninger og etablering af topmoderne »storskoler« dog netop den nødvendige løsning i bestræbelserne på en højere faglighed. Efter målsætningen skal de større skoleenheder eksempelvis give rum til et udvidet fagligt sparringsmiljø for underviserne samt et økonomiske råderum til at forbedre elevernes omgivelser.