Moskeen henne om hjørnet

For eller imod Islam. Det er ofte præmissen for debatten om Danmarks næststørste religion. Men Islam er allerede en overordentlig fasttømret institution i Danmark, siger forskere. I øjeblikket er der en eksplosiv vækst i muslimske foreninger og moskeer, der godkendes som trossamfund. Og trenden er at bøn og prædiken skal foregå på dansk. Berlingske har samlet et overblik over hovedstadens moske-miljø og kigget forbi ved fredagsbøn og islamundervisning

Flere end 600 mænd, og et par hundrede kvinder i et separat lokale, lytter hver fredag til bønnen i Islamisk Trossamfund. Om lørdagen går børnene i skole og lærer om Koranen, og om søndagen er der islam-undervisning for nye muslimer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Helles Eriksen

Islam er blevet en fasttømret institution i Danmark. Moskeerne er drysset ud over landet - særligt København - og vidner om, at Danmarks største mindretalsreligion praktiseres og er blevet en markant del af det danske samfund og den danske virkelighed. I øjeblikket er en ny bølge på vej. De herboende mulsimer vil have en dansk form for islam. En form, der tager afsæt i den danske virkelighed og foregår på dansk, siger religionsforskere.

Fra tidligere at have levet en skyggetilværelse i det skjulte har en lang række moskeer og muslimske organisationer på det seneste søgt og fået officiel anerkendelse. Og mange af organisationerne har et stort ønske om større synlighed f.eks. på internettet.

Og flere og flere etniske danskere praktiserer nu også bliver islam.

»Vi kommer til at se mere af, at muslimer har fødderne dybt plantet i den danske muld og samtidig står fast på, at de er 100 pct. muslim, » siger religionsforsker ved Aarhus Universitet, Lene Kühle, der bl.a. har forsket i moskeer i Danmark.

Hun ser en tendens til meget større selvbevidsthed blandt de unge muslimer. Og hun mener, at det vil være forfejlet at tro, at der er ved at udvikle sig en dansk islam, der vil være meget liberal og ligne Folkekirken lidt.

»Der er en tendens til en træthed over at skulle måles efter den standard, at man kun kan være en god dansk muslim, hvis man aldrig nogensinde beder eller kommer i moskeen,« siger Lene Kühle.

»Tværtimod vil vi i højere grad se muslimer opfatte sig selv som gode danske borgere, som netop beder fem gange om dagen. Og det vil man selvfølgelig have sin moske til,« vurderer hun.

De første moskeer blev grundlagt i Danmark i begyndelsen af 70erne, da indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien begyndte at komme til Danmark. I dag er der flere end 100 moskeer i Danmark. Berlingske har optalt 32 moskeer i Københavns-området.

Lene Kühle definerer en moske som en bygning, hvor der bedes offentligt mindst én gang om ugen. Men der kan godt være flere end de 32, for definitionen af en moske er ikke særlig præcis.

Det er udseendet af en moske heller ikke. For mens debatten raser for eller imod planerne for bygning af moskeer med kupler og minareter, så lever de ydmyge moskeer i bedste velgående i nedlagte lagerbygninger og kælderlejligheder. Mange af dem har eksisteret i 30 år eller mere på den samme adresse.

Moskeerne er meget forskellige, både i størrelse og med hensyn til, hvem - og hvor mange - der kommer. I offentligheden har der været megen fokus på nogle små moskeer, som tilsyneladende tiltrækker en mindre gruppe af radikaliserede muslimer med arabisk eller somalisk baggrund i Danmark.

Men det er et meget lille mindretal. Faktisk er den største organiserede gruppe af muslimer ikke arabere, men tyrkere. Næsten en femtedel af landets moskeer tilhører Diyanet-organisationen, der er en del af den sekulariserede tyrkiske stat. De 21 Diyanet-moskeer ledes således af en diplomat på den tyrkiske ambassade, og imamerne - de såkaldte hodjaer - er udsendt og får løn af den tyrkiske stat.

Det er langt fra alle muslimer, der finder bedetæppet frem fem gange om dagen. Lene Kühle vurderer, at det er mellem 25 og 40 pct. af de omkring 200.000 muslimer i Danmark, der kommer regelmæssigt i en moske. Men det er formentlig kun omkring 10 pct. af muslimerne, der kommer til fredagsbøn.

Moskeerne er delt efter de to hovedgrupper i islam: sunni og shia. Der er forskellige traditioner i de to retninger - og det er meget ualmindeligt, at grupperne kommer i hinandens moskeer. Langt hovedparten af muslimerne i Danmark - som i resten af verden - er sunni, mens omkring 15 pct. skønsmæssigt hører til shia-retnmingen.

Den største shia-moske i København er Imam Ali-moskeen på Vibevej, og en af de største sunni-moskeer drives af Islamisk Trossamfund på Dortheavej.

Det er almindeligt, at moskeerne ud over at være rammen om de daglige bønner, også er et kulturelt samlingssted med foredrag, sociale aktiviteter og undervisning i f.eks. koran-læsning, arabisk og islams grundprincipper.

Lene Kühle deler det sunni-muslimske moske-miljø op i tre:

* Lægmoskeer - det er de fleste, de mindste og de fattigste, ofte uden egen imam

* Organisations-moskeer - ca. en tredjedel af moskeerne har en stærk international organisation i ryggen, f.eks. tyrkiske Diyanet eller saudiarabiske Muslim World League

* Sheikmoskeer - meget få, men med et stort aktivitetsniveau og en leder, der er meget synlig i det offentlige rum. Det gælder f.eks. Det Islamiske Trossamfund

Nogle af moskeerne har de senere år tilsluttet sig de to paraplyorganisationer, Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslimsk Union.

Uanset hvilken gruppe, en moske måtte høre ind under, så har det traditionelt været almindeligt at moskeerne har været etnisk funderede. Pakistanere er kommet ét sted, tyrkere et andet, somaliere et tredje og bosniere et fjerde. Det er også almindeligt, at bøn og prædiken foregår på det pågældende etniske sprog.

Det er denne tradition, der er ved at ændre sig med ønsket om en stor, nybygget og arkitekttegnet moske i København, hvor alle aktiviteter skal foregå på dansk.

»Moskeerne og moske-livet bevæger sig og ændrer sig hele tiden,« siger islam-forsker Garbi Schmidt fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

»Nu er islam så rodfæstet i Danmark, at vi har en generation, der er vokset op og taler dansk bedre end deres modersmål. Og de gider ikke de imamer, der kommer hjemmefra og har et helt andet verdensbillede. Det er dér, islam er på vej hen,« siger hun.

Lene Kühle ser den højere grad af synliggørelse som en væsentlig del af institutionaliseringen af islam i Danmark. En del af det er eksplosionen i antallet af hjemmesider på dansk. En anden del er ønsket om officiel anerkendelse.

I de senere år er flere end 50 islamiske trossamfund blevet godkendt som trossamfund. Med deraf følgende ret til skattefradrag for medlemskontingent og ret til at få imamer til Danmark på såkaldt forkyndervisum.

Du kan se en oversigt over alle moskeer i København her