Islamskole på Dortheavej

Islamisk Trossamfund har en af landets største moskeer, men også koranskole og islamundervisning af nye konvertitter

Foto: Peter Helles Eriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er weekend i København Nordvest. Her hvor lastbiler har lov at parkere hele døgnet, og hvor nedslidte autoværksteder og fabrikskomplekser ligger øde og utilnærmelige hen.

På hjørnet af Dortheavej og Tomsgårdsvej ligger Islamisk Trossamfund. Og bag den undselige, graffitimalede dør i den fireetagers rødstensbygning summer det af aktivitet. Adskillige hundreder kvinder og mænd, børn og unge samles hver uge til bøn i moskeerne, til sludregrupper og diskussioner i biblioteket, til syundervisning i håndarbejdslokalet på kvindeetagen og til timer i arabisk og islamlære i undervisningslokalerne på tredje sal.
»Vi er et af de største muslimske samfund her i Danmark,« fortæller Bettina Meisner. Hun er dansk konvertit og blev for et par år siden udpeget som en af talspersonerne for trossamfundet.

LÆS OGSÅ: Bag de blå porte - Københavns største Shia-moske

Vi går rundt i det store hus, der dufter af røgelse. Her er kontor for den islamiske begravelsesservice Al Ranabi, og på væggen i stuetagen hænger fotos fra indvielsen af den muslimske begravelsesplads i Brøndby og tillige fotos fra trossamfundets elskede og forkætrede imam Abu Labans begravelse.

»Jeg beder så vidt muligt i moskeen. Det giver en større belønning, når man beder i moskeen frem for derhjemme. Det er med til at understrege den sociale dimension i Islam,« understreger Bettina Meisner.

Og muslimerne på Dortheavej er nogle af de mest imødekommende over for hvem som helst, der er nysgerrige og videbegærlige. Hvert år i maj holder man således åbent hus med boder og eksotisk mad i moskeen. Og flere gange om ugen kommer skoleklasser forbi til orientering og debat om islam – og måske deltage i ugens højdepunkt, fredagsbønnen.

En lille isbelagt gårdsplads fører til den store moské med plads til 650 bedende. Her er fyldt hver fredag. Af mænd – en del er godt oppe i årene – og drenge, der bliver skændet på, når de er urolige eller løber omkring. Kvinderne og pigerne samles på andensalen i hovedbygningen.

LÆS OGSÅ: Danskermoskeen - Abdul Wahid og de unge

»Af praktiske grunde,« understreges det. »Der er simpelthen ikke plads til alle her i selve moskeen.«
Denne fredag er det trossamfundets egyptiske imam, der holder khutba, som fredagsprædikenen kaldes. Mohye Eddin Ouwainat kom til Danmark, da Abu Laban døde, og trosfællerne er stolte af, at han har en rigtig imamuddannelse fra verdens mest prestigefyldte sunni-universitet, Al Azhar i Cairo.

Det hele afvikles på arabisk, men med dansk oversættelse via et simultan-tolkeanlæg. Men først kalder muezzinen med en blød og melodisk stemme til bøn fra en mikrofon inde i moskeen.

»Vi beder over vores profet Muhammed. Vi beder Gud velsigne ham og hans støtter,« lyder det fra minbar’en – prædikestolen, som står i samme retning som Mekka.

LÆS OGSÅ: Islamskole på Dortheavej

Mens mændene i den store moskésal sidder på det grønturkise tæppe og lytter til de fromme opfordringer, stikker Berlingskes udsendte i skoene og finder over gården til kvindemoskeen på andensalen i hovedbygningen.
Her er plads til et par hundrede bedende i to mindre rum. De er i alle aldre, kvinderne, og i alle slags klædedragter – bortset fra burka og niqab. Og selv om der næppe kan presses flere ind, så bliver der ved med at komme nye til, mens imamen fra højttalerne minder os om, at begivenhederne i Haiti er et budskab fra Allah om, at »vi skal vågne op inden det rigtige skælv kommer«.

Den unge Shaima i elegant sort Jilbab-frakke og moderigtigt bundet hijab-tørklæde sørger for, at gæsten får tildelt en plads på tæppet i lokalets fjerneste hjørne. Efter prædikenen rykker vi ud til væggen sammen med de yngre kvinder, der har menstruation, og som derfor ikke må deltage i fællesbønnen.

Sewar på ti år og hendes mor er som regel med til fredagsbønnen. Og næste formiddag går Sewar i lørdagsskolen for at lære arabisk, at læse i Koranen og lære om Islam. De kalder det lørdagsskole her og ikke koranskole. Ordet har fået sådan en negativ klang i Danmark, siger Bettina Meisner. Næsten i slægt med terrorisme.

Også om søndagen er der travlhed på Dortheavej. Så er det de voksnes tur til at lære om Islams principper. Bettina Meisner er fast underviser for kvinderne – de nye konvertitter, de nysgerrige, som bare vil vide lidt mere.
De er ikke muslimer, de nye, der er her i dag. Ikke endnu i hvert fald. De har smart tøj på, makeup og løsthængende hår. Og de er nysgerrige efter hvad denne religion, der er så udskældt, i virkeligheden går ud på. . Og nu sidder de her en søndag eftermiddag. mens frosten bider udenfor, og bliver klogere på, hvordan Allahs engle viste sig for Muhammed og lærte ham den rette måde at bede på.

Du kan se en oversigt over alle moskeer i København her