Danskermoskeen - Abdul Wahid og de unge

Den danske imam Abdul Wahid Petersen og hans Nørrebrogademoske er populær blandt de unge - ikke mindst danske konvertitter

Imam Abdul Wahid Pedersen foran »prædikestolen« i sin moské i en lejlighed på Nørrebrogade. Lokalet er fyldt til bristepunktet hver fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Helles Eriksen

På Blågårdsgade ligger en af Danmarks mest velassorterede islamboghandler. Koranen står på reolerne i mange udgaver, Antony Quinn-filmen »The Message« ligger i stakke, bedetæpper er på tilbud: to for en hund, og Verdens absolut fineste røgelse reklameres der for her i butikken i hjertet af indre Nørrebro, blot et skræmmeskud fra bandeopgørene på Blågårds Plads.

LÆS OGSÅ: Moskeen henne om hjørnet - for eller imod Islam

Den danske imam, Abdul Wahid Petersen, sidder bag disken ved sin bærbare og skal lige formidle et parti gratis solbriller igennem til en gruppe fattige tangfiskere i Zanzibar. For han har også sin nødhjælpsorganisation, Danish Muslim Aid, at passe. Udover at være den, der fast holder fredagsbønnen i Moskeforeningen på Nørrebrogade.

»Der er et stigende behov for Islam på dansk. De moskeer, der findes i forvejen, er rettet mod folk med en anden baggrund end dansk. Og det er ikke godt nok for dem, der ikke kan følge med på f.eks. arabisk eller urdu. Det er derfor – og for at skabe større gennemsigtighed – vi har etableret Det Danske Center for Islam,« siger han.

Moskeen på Nørrebrogade er den foreløbige kulmination. På andensalen i det herskabelige erhvervslejemål har brandmyndighederne sagt god for plads til 150 bedende. Og de fylder godt op i lokalerne.

»Nu er vi på jagt efter nye og større lokaler, der kan rumme 200 eller 300. Men det er desværre dyrt her på Nørrebro,« siger Abdul Wahid Petersen.

Til fredagsbønnen ifører han sig en lang, hvid kjortel og en kalot i Islams grønne farve. Moskeen er sparsomt udstyret. Her er et rødt væg-til-væg tæppe med »bedefelter«, men her er hverken minbar (prædikestol) eller mihrab (niche, der angiver retningen til Mekka). En gråsort plasticstol gør det ud for begge dele.

Abdul Wahid priser Allah, mens det strømmer til med troende. De fleste er unge. Drenge i streetwear og piger i hijab og stramme cowboybukser, der kindkysser og hilser med et »As-salaam aleikum! Hvordan går det«, mens designertasken hænges op på en knage.

LÆS OGSÅ:
Bag de blå porte - Københavns største Shia-moske

Det er en nogenlunde fast kreds, der kommer om fredagen. Et par fra Roskilde har deres baby med. De kommer gerne på Nørrebrogade, netop fordi bønnen og prædikenen foregår på dansk. Og tilmed med hverdagsvendinger, som de fleste af de unge kender til.

»Man kan ikke spille smart over for Allah«, lyder det fra imamen. »Den, der forsøger at snyde Allah og snyde andre, de kan bare vente sig til Dommedag. Så skal de nok få ørerne i maskinen!«, advarer han.
Som i stort set alle andre moskeer er mænds og kvinders bederum adskilt med et hvidt gardin. Kvinderne har også deres egen indgang, tydeligt skiltet med »Søstre«. »For sådan er traditionen, og sådan vil de helst have det«, siger Abdul Wahid.

En af dem er den 26-årige danske konvertit, Gry Nathan. Studerende på Københavns Universitet og aktiv i organisationen Muslimer i Dialog.

LÆS OGSÅ: Islamskole på Dortheavej /// web-tv fra islamskole

»Jeg kommer her om fredagen, hvis jeg kan. Også for hyggens skyld, for det er helt bestemt en social ting at gå til fredagsbørn. Det er rart at bede sammen med de andre, som man kender,« siger hun.
En anden af de faste gæster i Abdul Wahids moske er dansk-canadiske Jean Meadows. Til dagligt driver han sit eget entreprenørfirma, men om fredagen hygger han sig gerne efter bønnen sammen med bl.a. Outlandish-sangeren Isam B.

»Det her er et godt sted med et rart socialt fællesskab. Her kommer mange unge mennesker, og så giver det sådan en international fornemmelse, samtidig med at det er rart, at man kan forstå det hele,« forklarer han.

Du kan se en oversigt over alle moskeer i København her