Ministre i langt, sejt slagsmål

Venstrefolk er ikke overraskede over Karen Jespersens bagholdsangreb på integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og hendes dialogsøgende antiradikaliseringsplan. En plan, der i går fik lidt tiltrængt opbakning.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var næppe en tilfældighed, at velfærdsminister Karen Jespersen (V) forleden i Jyllands-Posten angreb den antiradikaliseringsplan, som integrationsministeriet – i øvrigt med hjælp fra Velfærdsministeriets embedsmænd – har udarbejdet.

Kilder i Venstre beskriver over for Berlingske Tidende, hvordan Karen Jespersen i et særligt nedsat udvalg – med yderst begrænset virkning – hidsigt har protesteret mod den dialogsøgende og »politisk korrekte linje«, Integrationsministeriet lægger op til.

Diskussionen har raset over flere måneder, og selv om planen med stor sikkerhed alligevel var blevet forkastet af Dansk Folkeparti, så fik Jespersen tvunget sin holdning igennem ved i fuld offentlighed at kalde planen for »foruroligende« og »forfejlet« og dermed tvinge V til at vælge side.

Mærkelig debat
Venstres beskæftigelsesminister og ideologiske indpisker Claus Hjort Frederiksen undrer sig over forløbet.

»Jeg synes, det er mærkeligt, at den debat pludselig opstår. Der er jo ikke besluttet noget,« siger han, men fastholder dog – når nu debatten er åbnet – alligevel sin støtte til Karen Jespersens linje.

»Jeg kan bare sige, at vi ikke vil blande os i, hvordan PET eller FE udfører deres arbejde. Men vi har ikke selv nogen interesse i at diskutere med rabiate imamer, terrorgrupper eller udemokratiske foreninger,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Karen Jespersen har i det hele taget fået hele den borgerlige blok til at slutte op om hendes synspunkter, men hun afviste i går over for Ritzau, at der skulle ligge de store tanker bag hendes udtalelser.

»Jeg har faktisk hele tiden fremført de synspunkter i udvalget. Så det er ikke noget nyt. Nu er der bare nogen, som spørger.«

Til gengæld var der i går fra andre sider tiltrængt støtte til Birthe Rønn Hornbech.

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, der i 2004 selv indførte såkaldte dialogfora med de muslimske imamer, advarede mod at droppe dialogen med yderligtgående muslimer.

»Det er indiskutabelt, at man fratager PET et redskab fra deres værktøjskasse,« siger han til Ritzau.

Også formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi el-Abed, der siden den første Muhammed-krise har rejst rundt for at føre dialog i Mellemøsten som en del af Udenrigsministeriets public diplomacy-program, advarer og undrer sig.

»Man fører kritisk dialog med Iran, Hamas, Kina og alle de værste diktaturer i verden, men når det kommer til hjemlige grupper, så nægter man at føre dialog, selv om man ved, at det er enormt forebyggende. Vi skal jo afskære de yderligtgående kræfter fra at påvirke nye generationer, og det kræver, at man – på vores præmisser – tager diskussionen,« siger Fathi el-Abed.

Han mener, at det er på mode at være »hård« i Danmark, selv om fagkundskaben anbefaler det modsatte.

I så fald er formand for Liberal Alliance Naser Khader helt med på noderne.

»Man kan ikke tale sig til rette med fundamentalister,« siger han.

Det var heller ikke i går muligt at få integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs kommentar til sagen.