Minister er bekymret over USAs afvejning af økonomi i forhold til menneskeliv

Menneskeliv i forhold til økonomi er en svær størrelse. Beskæftigelsesministeren er forfærdet over USAs holdning til coronapandemien, men også over Lars Løkke Rasmussens vurdering af, at der kan være noget om snakken.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) er bekymret over amerikanernes udmeling om økonomiske tab i kampen mod coronakrisen. At redde liv kan ikke reduceres til en costbenefit-analyse, siger han til Politiken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For mange mennesker vil det være en umulig opgave at sætte en pris på et menneskeliv.

Alligevel pågår den tabubelagte debat under coronakrisen, for her er der behov for at foretage nogle ubekvemme beregninger.

Det mener blandt andre den svenske journalist og forfatter Johan Anderberg, som frygter, at en økonomisk krise i et længere perspektiv kan koste menneskeliv og henviser til en artikel i det medicinske tidsskrift The Lancet.

»Vi ser det nu, når regeringer rundt om i verden går imod ekspertmyndigheder og indfører bekostelige tiltag med begrænset nytte. De lukker grænser, skoler og skianlæg. At tiltagene har effekt, betvivler ingen, men er omkostningerne proportionale med nytten?« spurgte han 20. marts i et indlæg i avisen Sydsvenskan.

I en artikel i Politiken sætter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) ord på, hvad han mener, er en forfejlet tilgang til afvejningen af økonomiske omkostninger og menneskeliv.

»Man kan ikke bare reducere det til en simpel costbenefit-analyse af, hvorvidt man skal lukke samfundet ned, som vi har gjort, over for, hvad et enkelt menneskeliv er værd. Det er ret beset ikke det, der er matematikken i alt det, vi gør. Det, der er matematikken, handler jo også om, hvad der sker i de samfund, hvor man ikke har gjort det og ikke har gjort det tidligt nok,« siger han til Politiken.

Udtalelsen kommer som modsvar til en klumme fra forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i B.T.

Lars Løkke Rasmussen skriver, at på trods af, at USAs præsident, Donald Trump, er lige lovligt tidligt ude, når han siger, at »kuren ikke må blive værre end problemet«, så kan »en blind høne også finde et korn« ifølge Løkke.

Der medfølger en pris ved at lukke samfundet for os selv, vores børn og børnebørn, skriver han i B.T.

Til Politiken siger Peter Hummelgaard Thomsen, at skønt Lars Løkke Rasmussens indlæg har mange nuancer, er han forfærdet over den amerikanske regerings reaktion i forhold til den udfordring, samfundet står over for.

Sådan skal det imidlertid også være, skriver han, for indsatsen i forhold til coronapandemien er ikke at sammenligne med nogen anden sundhedsindsats.

Når den penible afvejning mellem indsats og økonomi skal foretages, gør mange lande brug af det, der hedder »QALY« – kvalitetsjusteret leveår, som er et sundhedsøkonomisk begreb, der dækker over det antal ekstra leveår – korrigeret for fysisk, social og mental funktionsevne, som en patient forventes at forlænge livet med som følge af en behandling.

Sundhedsøkonomer opererer med en maksimal pris på cirka en halv til en hel million kroner for et ekstra kvalitetsjusteret leveår.

I en klumme i Sundhedspolitisk Tidsskrift skriver Leif Vestergaard Pedersen, der er medlem af Medicinrådet og Etisk Råd, at indsatsen mod tabte menneskeliv under coronakrisen i kroner og øre langt overstiger, hvad samfundet ellers er villig til at bruge.

»Selv om det er meget vanskeligt præcist at gøre op, hvad omkostningerne ved indsatsen er – og hvilken effekt de har på antallet af tabte menneskeliv, så er der næppe nogen tvivl om, at prisen pr. kvalitetsjusteret leveår langt overstiger de niveauer, som Medicinrådet arbejder med – selv når det drejer sig om de allerdyreste lægemidler,« skriver han.