Medieeksperter advarer Fogh

»Politisk indblanding af værste skuffe.« »Et angreb på DRs uafhængighed.« »Indgreb i ytringsfriheden.« En række medieeksperter går skarpt i rette med statsministeren efter dennes angreb på DRs journalistiske troværdighed i Afghanistan-sagen.

Med sin kritik af DRs dækning af sagen om fangeoverleveringer i Afghanistan har Anders Fogh Rasmussen begivet sig ud på en særdeles farlig kurs.

Det mener en række medieeksperter, der nu reagerer skarpt på statsministerens angreb på den licensfinansierede public service-kanal.

»Det er utidig indblanding, der kun kan opleves som et indgreb i ytringsfriheden,« siger Jørgen Poulsen, der er professor i medievidenskab ved RUC.

»Måske synes statsministeren, at han »bare« benytter sin ytringsfrihed, men som statsminister har han jo en helt specielt funktion i samfundet. Der er tale om et voldsomt magtmæssigt indgreb, når en statsminister kommer med en så massiv og uforbeholden kritik af en institution, hvis ressourcer staten har fuld kontrol over. Under Muhammed-krisen sagde statsministeren, at han hverken kunne eller ville blande sig. Det gør han så nu - og oven i købet i en sag, hvor regeringen selv er indblandet. Det tenderer til magtmisbrug. Det er politisk indblanding af værste skuffe.«

Jørgen Poulsen påpeger også, at man i princippet ikke kan udelukke, at ledelsen i DR kan føle sig ramt og tænke, at nu må vi nok være mere forsigtige i fremtiden.

»Alene mistanken om, at ledelsen kan tænke sådan, er dybt, dybt beklagelig,« siger Jørgen Poulsen, der mener, at Fogh i stedet skulle sende en klage til Pressenævnet. Sådan som alle andre borgere plejer at gøre.

Bryder med principper
Frands Mortensen, der er professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, henviser, ligesom Jørgen Poulsen, til Foghs helt anderledes håndtering af Muhammed-krisen.

»Fogh burde, ligesom dengang, have sagt, at han ikke vil kritisere indholdet i danske medier. Det ville have været konsekvent,« siger Frands Mortensen. Han siger også, at Fogh, der som statsminister også er pressens minister, har til opgave at forsvare og ikke angribe pressen.

»Med sine aktuelle udtalelser bryder Fogh med sine egne principper,« mener Frands Mortensen, der ser den aktuelle sag som det seneste og hidtil mest ubehagelige eksempel på, at de, der sidder på den politiske magt, prøver at presse offentligt ejede TV- og radiostationer til at være mere følgagtige:

»Det er sådan, man plejer at gøre i diktaturstater,« siger han.

Pressejuristen Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole, siger:

»På den ene side er det klart, at der skal holdes et kritisk øje med pressen. Pressen skal i princippet kunne kritiseres af hvem som helst. På den anden side er det vigtigt at værne om pressens uafhængighed. Det gælder ikke mindst DR, for DR er licensfinansieret, og det betyder, at det er politikerne, der bestemmer, hvad DR har at gøre godt med.«

På den baggrund finder Oluf Jørgensen, at det er »bekymrende for presse- og ytringsfriheden«, at en statsminister nu går uden om de gængse klagesystemer, som politikerne selv har været med til at oprette, og i stedet retter et direkte angreb på DR.

»Det burde Fogh efter min bedste overbevisning holde sig fra. Fogh burde i stedet være gået til Pressenævnet eller til DRs egen lytternes og seernes redaktør. Med den aktuelle fremgangsmåde lægger Fogh pres på DR. Det er et angreb på DRs uafhængighed.«

Ny Fogh-strategi
Troels Mylenberg, der er leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, undrer sig også over, at Fogh ikke benytter sig af de gængse klageorganer.

»De aktuelle udtalelser fra Fogh markerer et besynderligt skift i hans kommunikationsstrategi. Tidligere har han mødt det, som han opfattede som usaglig eller forkert kritik, med nonchalant tavshed,« siger Troels Mylenberg, der dog ikke er bange for, at DRs journalister nu vil krybe i et musehul og passe ekstra på ikke at kritisere regeringen:

»Det ligger i den journalistiske selvforståelse, at hvis man kritiseres af nogen, så får man endnu mere blod på tanden. Så får man endnu mere lyst til - på den gode måde - at bevise, at man har ret.«