Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København. Ingvar Cronhammar er i chok over, at en af hans skulpturer er blevet destrueret.
Det siger den svenskfødte billedhugger til Ritzau.
- Det er en stor absurditet det hele. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Ingvar Cronhammar.
Kommunikationschef ved Syddansk Erhvervsskole Lars Havelund kunne i dag berette, at en af skolens medarbejdere fejlagtigt havde bestilt en nedrivning af skulpturen, selv om den ikke var skolens ejendom.
Skulpturen "Camp Fire" er i dag Odense Bys Kunstfonds ejendom, og fonden har tidligere fredag luftet muligheden for en erstatningssag.
Det samme overvejer Ingvar Cronhammar nu at gøre.
- Nu må vi se, hvilke muligheder vi har. Jeg vil i hvert fald konsultere min sagfører på mandag, siger han.
Skulpturen var i sin oprindelige form cirka fem meter høj og udført med seks rustfrie søjler, der i top og bund var samlet i sortlakeret pladestål.
Erhvervsskolen ønskede at flytte skulpturen, men da det ikke var muligt at flytte skulpturen, vælger de at lade et nedrivningsfirma skære skulpturen over.
En vognmand henvendte sig i den forbindelse til Cronhammar for to uger siden.
- Det jeg troede, var en flytning af skulpturen, viste sig at være en skrotning. Og det kunne jeg så sidde at gruble lidt over.
- Det er voldsomt uanstændigt og meget trist, siger Ingvar Cronhammar.
Værket, der var placeret på kommunens grund, havde lokale rødder, eftersom en del af arbejdet var udført af skoleelever i samarbejde med Odense Stålskibsværft.
/ritzau/
Sådan så skulpturen ud, før den blev revet ned og skrottet.