Konservative vil have internationale folkeskoleklasser

Folkeskoler skal oprette internationale klasser for at konkurrere med privatskoler. Ministeren er positiv. DF kalder det »Internationaliseringsflip«.

Står det til de Konservative, så skal folkeskolen til at give engelsksproget konkurrence til de populære internationale skoler, som her Copenhagen International School i Hellerup. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske folkeskole skal gøres mere international og skal i fremtiden have særlige klasser, hvor der tales engelsk eller et andet fremmedsprog i alle andre timer end historie, kristendom og dansk. Det mener de Konservative, som med forslaget vil lade folkeskolerne konkurrere med privatskolerne.

»Hvis man ønsker, at ens barn skal have en international uddannelse, så er man jo henvist til privatskoler i dag. Men vi ønsker en stærk folkeskole, som kan rumme både stærke og svage elever,« siger de Konservatives politiske ordfører Carina Christensen.

Hun mener, at privatskolerne har haft et forspring for længe, fordi folkeskoleloven ikke har tilladt kommunerne at indføre de internationale klasser.

»Det skal ikke være regler herindefra, der forhindrer folkeskolerne i at få gang i de internationale klasser, og vi har brug for dem. Vi ser globaliseringen som en gave, og den betyder, at mange børn vil vokse op og komme til at arbejde i internationale viksomheder,« siger Carina Christensen.

Det skal være frivilligt, om kommunerne vil oprette klasserne, der enten kan begynde fra 1. klasse eller senere. Derimod er der ingen vej udenom, at eleverne til sidst skal bestå folkeskolens afgangsprøve på dansk.

»Selv om børnene er undervist på engelsk i matematik, skal de altså kunne alle begreberne på dansk, så de kan gå til almindelig eksamen. De skal leve op til folkeskolens krav,« siger uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K), der vil give eleverne mulighed for at tage en international tillægseksamen.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er positiv over for ideen, som hun mener ligger inden for rammerne af VK-regeringens folkeskoleudspil.

»Vi vil give større frihed til, at skolerne selv kan tilrettelægge undervisningen. Og det kunne jo være ved at oprette en international linje. Folkeskolen skal være for alle, og derfor skal den også kunne tilbyde noget til alle og give et alternativt tilbud til privatskolerne,« siger Tina Nedergaard.

Hos Dansk Folkeparti er man dog fuldstændig uenig.

»Vi kan godt høre, at de har et internationaliseringsflip. Vi går den anden vej. Det er vigtigt, at dansk er sproget i folkeskolen, og der er ikke behov for internationale linjer,« siger uddannelsesordfører Marlene Harpsøe.

Formand for skolelederne Anders Balle er ikke udelukkende positiv. Han er enig i, at der skal arbejdes for at gøre skolen mere international, men han maner til forsigtighed, når det kommer til at ændre på sproget.

»Hvis det går ud over fagligheden, er det ikke godt. Man bør undersøge, hvilke konsekvenser der er ved at indføre engelsk i undervisningen, inden man giver denne frihed,« siger Anders Balle.

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Dorte Lange er tilsvarende forsigtig.

»Men det er udmærket at gøre sig erfaringer. Eksempelvis skal man sikre, at lærerne har de kompetencer, som det kræves for at undervise på engelsk,« siger Dorte Lange.

Stort behov

Men på flere af landets internationale privatskoler, heriblandt Bernadotteskolen i Hellerup, opleves en stor efterspørgsel efter engelsksproget undervisning.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er et stort behov. Vi er helt fyldt op på vores internationale linje og får dagligt henvendelser fra folk, som gerne vil skrive deres børn op,« forklarer koordinator for Bernadotteskolens internationale linje, Alastair Robertson.

Ifølge ham er der et stort behov for international undervisning hos forældre, som har en eller anden tilknytning til udlandet:

»Vi får mange henvendelser fra familier, hvor den ene af forældrene stammer fra et andet land. Men der er også familier, som har rejst meget, eller boet i en periode i et andet land,« forklarer Alastair Robertson.

Også på Rygaards Skole i København mærkes den store interesse for undervisning på engelsk.

»Det er en voksende tendens. Vi har altid haft stor efterspørgsel på den internationale undervisning. Det er også en af grundene til, at vi valgte at udvide, så vi i dag har plads til 450 internationale elever,« forklarer Charles Dalton, skoleleder for Rygaards Skole, hvor man også får henvendelser fra traditionelle danske familier, som gerne vil have deres børn på den internationale linje. Men de bliver afvist.

»Vi forbeholder pladserne til folk, som opholder sig midlertidigt i Danmark,« siger Charles Dalton.