»Jeg tager også afstand fra, at demonstrationer forstyrrer begravelser. Men ud fra, hvad jeg har set, var det bare ikke tilfældet«

I en storm af sønderlemmende kritik oven på en Stram Kurs-demonstration, der tilsyneladende fandt sted under en børnebegravelse, erkender Rasmus Paludan én ting: At han også tager afstand fra demonstrationer under begravelser. Han tror dog ikke på, at der overhovedet var tale om en begravelse.

 

14. februar markerer en mørk dag i nyere dansk historie. Det er årsdagen for terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i København. I det lys var fredagens demonstration fra partiet på den yderste højrefløj, Stram Kurs, forudsigelig.

Men netop denne demonstration foran en moské på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter har medført en massiv kritik af Stram Kurs fra hele spektret af folketingspolitikere, som ikke er set siden folketingsvalget sidste år.

»Ekstremt smagløs«, »gennemført afskyeligt« og »skrækkeligt« er kraftige udtryk, som politikere knytter til episoden.

Årsagen skal findes i en video fra demonstrationen fra partiet selv. Knap en time inde i videoen ruller en sort Ford Mondeo op og parkerer foran moskeen. Det er en rustvogn, og da bagsmækken bliver åbnet, afsløres en lille hvid børnekiste på vognens slæde.

»Så ligger der lige et lille barn dér, jo. Hold da kæft, mand,« siger en Stram Kurs-demonstrant, som optager videoen, og senere råber de fortsat mod moskeen, mens bilen med kisten holder lige foran.

Foran moskeen er der en moddemonstration mod Stram Kurs’ demonstration.

Hændelsen fik beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til på Twitter at skrive:

»Svin. Forbandede svin. Intet mindre«.

»Politisk stunt«

Stram Kurs’ partileder, Rasmus Paludan, var ikke selv til stede ved demonstrationen på Dortheavej fredag i sidste uge. Politiet havde anvist ham at holde sig væk fra netop denne demonstration af hensyn til hans sikkerhed.

Han har efterfølgende set videoen, fortæller han Berlingske, og er faktisk »ukarakteristisk« splittet i forbindelse med hele episoden. Han mener dog, at der er tale om et »stunt«.

»Det er en usædvanlig begravelse, vil jeg sige,« siger Rasmus Paludan.

Så du tror ikke, at der er tale om en begravelse?

»Jeg ved det ikke. Jeg synes, det er meget mærkeligt at henvende sig til vores demonstration og sige »dit svin«. Det er jo ikke særlig begravelsesagtigt. Jeg synes også, at det er mærkeligt, at man lader rustvognen stå med åben bagsmæk i en halv time utilset,« siger han.

»Du er et svin«

Rasmus Paludan henviser til rustvognens chauffør, som får øjenkontakt med en Stram Kurs-demonstrant, som optager videoen, da han stiger ud af vognen. Her siger han noget, hvis præcise ordlyd er svært at tyde, men som kan lyde som: »Du er et svin«. Men optagelsen er ikke klar.

»Jeg tænker, at det er en eller anden form for mediestunt, som jo virker helt efter hensigten. Der er også en, der sviner mig til, men jeg var der jo ikke. Jeg fik informationer om det her mange timer senere, og det var ikke særlig detaljeret, for der var ikke mange af vores demonstranter, der endte med at blive i særlig lang tid,« siger Rasmus Paludan:

»Der er mange faktorer, som gør, at jeg synes, at det hele stinker langt væk af et eller andet.«

Det kan du jo tænke på bagkant, men når der ligger en lille kiste i vognen, og der tilsyneladende skal foregå en begravelse, er grænsen så ikke overskredet, når I få minutter efter begynder at råbe efter demonstranterne på den anden side?

»Så kunne man sige, at så overskrider de andre jo grænsen meget mere. De andre demonstranter fortsætter jo deres demonstration. Det er meget muligt, at hvis de 50 moddemonstranter havde pakket sammen, ville vores demonstranter også have forladt stedet. Men de blev jo stående.«

Men det betyder vel ikke, at I skal?

»Nej, nej, det betyder ikke, at vi skal, men jeg synes ikke, at man skal lave en eller anden form for politisk stunt, hvor man laver en demonstration mod os og kører en rustvogn ind. Og så fordi vi bliver stående, så er det os, der skal kritiseres.«

Du ved jo ikke, om det er et politisk stunt.

»Er det ikke mærkeligt, at de 50 moddemonstranter er fuldstændigt uinformerede om, at der skulle foregå en barnebegravelse samtidig? Det er det, der er det mest centrale. Hvis de ikke er uinformeret om det, så er det jo politisk.«

Hvis der er tale om en begravelse, mener du så, at moddemonstranterne har overskredet grænsen ved at stå der?

»Nej, det synes jeg egentlig ikke, at de har. Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, for jeg var der jo ikke. Jeg synes, at det ville være at pisse på Dan Uzans og Finn Nørgaards minde, hvis man tillod, at bare det, at der kommer en rustvogn kørende, skulle gøre, at man trækker sig fra demonstrationen.«

Den rationalisering kommer jo på bagkant. Er der intet, der vender sig i dig, når det tilsyneladende drejer sig om begravelsen af et barn?

»Hvis jeg havde mulighed for at planlægge noget, så ville jeg som udgangspunkt have vores demonstrationer steder, hvor der ikke var begravelser samtidig.«

Hvis du ville ønske, at jeres demonstrationer ikke blev holdt steder, som havde noget med begravelser at gøre, er det så ikke en fejlvurdering, at demonstranterne fra Stram Kurs bliver stående og demonstrerer?

»Det er svært at sige. Jeg vil sige det sådan her; hvis der kommer sørgende, grædende mennesker ud, som går bag en rustvogn og bærer en kiste, så tror jeg, at situationen havde været en helt anden. Så tror jeg, at de tre demonstranter havde trukket sig.«

Drøfter I ikke retningslinjer og adfærd for jeres demonstrationer?

»Jo. Man taler pænt til folk, der taler pænt til én, og man følger politiets anvisninger, og man kritiserer religionen islam. Det er retningslinjer, men vi har ikke nogen rustvognsretningslinjer. Hvis det havde været sådan, at sortklædte, sørgende personer havde båret kisten ind, så er jeg ikke i tvivl om, at vores demonstranter havde trukket sig langt væk, men det var ikke det, der skete.«

Så der ville grænsen gå?

»Fuldstændig. Det er jeg slet ikke i tvivl om,« anfører han:

»Jeg tager også afstand fra, at demonstrationer forstyrrer begravelser. Men ud fra, hvad jeg har set, var det bare ikke tilfældet.«

Hvis du havde været til stede, havde I så trukket jer?

»Jeg kan ikke vurdere, hvad jeg havde gjort. Der er flere ting, end hvad man kan se i videoen. Helt generelt synes jeg ikke, at man skal demonstrere ved begravelser. Men det gælder også den anden vej. Mit indtryk er, at de andre udmærket godt vidste, at der var en begravelse.«

I er jo kun herrer over, hvor I selv befinder jer.

»Ja, og som sagt mener jeg ikke, at der er tale om en begravelse. Hvis der var andet, der indikerede en begravelse, kan det meget vel være, at reaktionen havde været en hel anden.«

Pernille Vermund tager afstand

Tirsdag lagde Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, også afstand til demonstrationen, fortæller hun til Berlingske:

»Rasmus Paludan er ude at stille spørgsmål ved, om der var et barn i kisten, og det vil jeg slet ikke gå ind på. Hvis der er en ligvogn og en kiste, er det nok til, at man siger, at det ikke er her, man skal stå,« siger hun og fortæller, at en sådan episode ville være grundlag for at blive ekskluderet fra Nye Borgerlige.

»Jeg synes måske, at Pernille Vermund udtaler sig på et meget spinkelt grundlag, ligesom alle andre. Jeg synes, at man skal være meget mådeholden i sin kritik og vurdering, før man har alle fakta, og jeg mener ikke, at jeg har alle fakta overhovedet,« siger Rasmus Paludan:

»Man skal være meget mådeholden med at gå ud, som Søren Pape Poulsen har gjort, med en hurtig fordømmelse. Jeg synes, at det er for tidligt at sige. Jeg plejer at være meget klar i min udmelding, men som du måske kan høre, er jeg noget mindre klar, når vi taler sammen.«

Du nævner selv mådehold – burde I ikke selv have haft mådehold, når man kan se en lille kiste ligge i vognen, og havde det ikke klædt jer ikke at demonstrere på det tidspunkt?

»Umiddelbart var der ikke nogen begravelse, der blev forstyrret, for der var ikke nogen sørgende. Derfor synes jeg umiddelbart ikke, at der skulle udvises mere mådehold. Det mest sandsynlige er vel, at det var en tom kiste, som skulle tages ind bagefter. Så giver det mere mening, at den blev efterladt, og så var det jo reelt bare en rustvogn og en tom kiste. Så er der ikke anledning til særlig meget kritik, synes jeg.«

Er der ikke det, hvis der har været en sørgende familie inde i moskeen på det tidspunkt?

»Nej, nej, nej, (en familie, red.) som ikke har kunnet høre noget som helst? Det synes jeg ikke på nogen måde. Det har jeg ikke nogen som helst kvaler ved, men jeg er med på, at hvis de kommer ud på gaden og bærer barnet, så ville vi nok synes, at vores formål kunne nås bedre på et andet tidspunkt.«