Hospital skal spare efter akutte økonomiske problemer: »Det er en rædsom situation, der er opstået«

Herlev-Gentofte Hospital er kommet i akutte økonomiske problemer og må sætte gang i »genopretningsplan«. Blandt andet lukkes der senge på den omdiskuterede akutklinik i Gentofte.

Herlev Hospital har kurs mod et merforbrug på 50 mio. kr., hvilket gør det nødvenigt at gennemføre en »genopretningsplan«, der også rammer hospitalet i Gentofte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Besvær med at skaffe jordemødre og radiologer bidrager nu til at skabe så store økonomiske problemer på Herlev-Gentofte Hospital, at der må sættes gang i en omfattende genopretningsplan, der blandt andet kan komme til at påvirke behandlingen af akut syge og patienter med blodpropper i hjernen.

Hospitalet har kurs mod en budgetoverskridelse på 30-50 mio. kr. i år, og derfor iværksættes en stribe initiativer for at reducere underskuddet, herunder at indføre såkaldt kvalificeret ansættelsesstop, begrænse brugen af vikarer og lukke senge på flere afdelinger.

Leila Lindén (S), medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden

»Det er en rædsom situation, der er opstået. «


Det fremgår af en orientering til medlemmer af forretningsudvalget i Region Hovedstaden, hvor sparerunden skaber frustrationer blandt politikerne.

»Det er en rædsom situation, der er opstået. Jeg er både skuffet og overrasket over, at det på ny går galt på Herlev, når de andre store hospitaler godt kan finde ud af for eksempel at få fastansat flere jordemødre og holde budgetterne,« siger medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden Leila Lindén (S).

Massiv mangel på jordemødre

Underskuddet er blandt andet opstået, fordi der er en massiv mangel på jordemødre på fødeafdelingen, hvilket har gjort det nødvendigt at gøre brug af eksterne vikarer samt indgå dyre aftaler om frivilligt ekstraarbejde.

Samme problemstilling findes på røntgenafdelingen, hvor der er mangel på radiologer, ligesom et voksende antal patienter på kræftområdet og det medicinske område også er med til at belaste økonomien.

Hospitalet har heller ikke i fuldt omfang fået gennemført sparekravene i tidligere sparerunder, og samlet betyder det, at økonomien nu er ved at skride, så det bliver nødvendigt at gennemføre en egentlig genopretningsplan i et forsøg på at skabe balance i økonomien.

Udover ansættelsesstop og begrænsninger på vikarforbruget samt over- og merarbejde er det også på dagsordenen at lukke senge.

Ifølge Berlingskes oplysninger er der således allerede taget skridt til at lukke fem senge på akutklinikken på Gentofte-matriklen, hvor der har været en relativt lav belægningsgrad.

Akutklinikken har tiltrukket sig stor politisk opmærksomhed, efter at det op til regionsvalget i 2017 kom frem, at direktionen på det fusionerede hospital overvejede at lukke akutklinikken i forbindelse med etableringen af et nyt stort akuthus på Herlev-matriklen, som åbner næste år.

Det udløste hård kritik fra blandt andre Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), som medvirkede til, at planerne blev skrinlagt, selv om der også var stor faglig opbakning bag ønsket om at nedlægge klinikken.

Hans Toft sidder også i regionsrådet, og de Konservative vil nu stille en byge af spørgsmål om beslutningen om at lukke senge på akutklinikken, for eksempel hvornår det er sket, hvorfor belægningen er lav, og hvordan visitationskriterierne har været.

»Det er helt absurd, at man fra administrativt hold træffer den slags beslutninger hen over hovedet på politikerne, når et stort flertal i regionsrådet har besluttet, at akutklinikken skal køre videre i uændret form,« siger Hans Toft.

De Konservative vil også kræve, at den del af sagen, der vedrører lukningen af senge på Gentofte, helt tages af dagsordenen.

Blodpropper skal behandles ambulant

I forbindelse med genopretningsplanen sker der også sengelukninger i Gastroenheden – mave-tarmsygdomme – ligesom der er lukket senge på det lungemedicinske område, så personalet har kunnet afspadsere optjent overarbejde.

Desuden arbejdes der, erfarer Berlingske, på at ændre på arbejdsgangene, så såkaldte TCI-patienter med »forbigående« blodpropper i hjernen fremover skal behandles ambulant og ikke længere skal indlægges – en omlægning, der gør det muligt at nedlægge et antal senge inden for neurologien.

Det kræver dog, at der kan skaffes den fornødne kapacitet på den pressede røntgen- og skanningsafdeling, så man kan foretage MR-skanninger til langt ud på aftenen.

Hjernesagen er på vagt

I Hjernesagen følger man planerne og er ifølge direktør Birgitte Forchhammer på vagt, når det handler om at spare på senge og kapaciteten til neurologiske patienter.

»Men det er en god ting, hvis folk kan blive udredt hurtigere og komme hurtigt hjem – hvis ellers det foregår på fagligt forsvarlig vis, og patienterne bliver inddraget,« siger hun.

Direktør på Herlev-Gentofte Hospital, Klaus Lunding, forventer, at genopretningen kan gennemføres uden afskedigelser, »som det ser ud nu«.

Han fremhæver, at direktionen på hospitalet hele tiden har massivt fokus på økonomien, og at der løbende er sket tilpasninger i årenes løb.

»Nu skruer vi så yderligere på flere håndtag på én gang. Det er en kompleks situation, men det er vigtigt at slå fast, at vi ikke ser det som en uoverskuelig opgave, og det er lige så vigtigt at præcisere, at patienterne fortsat kan forvente samme høje kvalitet i behandling og patientsikkerhed,« siger Klaus Lunding til Berlingske.