Flere tusinde studerende mangler bolig: »Det tager fokus fra alt det, der både er vigtigt og svært«

I øjeblikket leder mange nye studerende efter en bolig inden studiestart i september. Berlingske har spurgt en studievejleder på Københavns Universitet og Studenterrådgivningen, hvad det betyder at stå uden bolig ved studiestart.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

11.000 boligsøgende står på venteliste hos Kollegiernes Kontor i København og 14.500 hos Centralindstillingsudvalget.

Nogle er gengangere på listen, men faktum er, at rigtig mange nye studerende leder efter en fast bolig - og en stor del af dem er nye studerende med studiestart i august og september.

På Københavns Universitet kan man ikke præcis sige, hvor mange studerende det er et problem for. Men hos Studie- og karrierevejledningen på SCIENCE kender de godt til problemet.

»De studerende ved godt, at vi ikke kan løse problemet. Så de nævner det ofte i forbindelse med noget andet,« fortæller Gitte Henchel Madsen, der er sektionsleder for Studie- og karrierevejledningen.

»At mangle en bolig tager fokus fra alt det, der både er vigtigt og svært, når man skal starte på en ny uddannelse. Man skal skabe sig et socialt netværk og sætte sig ind i en masse nye faglige og praktiske ting. Det giver mange frustrationer og bekymringer,« siger hun.

Svært at holde fokus

Bekymringer relaterer sig både til det falige og sociale. Blandt andet kan de studerende føle, at de har svært ved at være med i det sociale, fordi de ikke kan blive på campus efter undervisning, hvis de skal pendle lang tid hver vej.

Eller det kan være en udfordring at holde fokus på det faglige, hvis man sover på en sofa, hvor man ikke har mulighed for ro og fordybelse, lyder det.

Studie- og karrierevejledningen har ikke noget med boligsøgningen at gøre og kan derfor ikke finde løsninger for de studerende.

»Vi bruger tid på at tale med de studerende om den situation, de står i. Vi forsøger at hjælpe dem med at tale deres muligheder frem og prioritere, så de alligevel kan nå det, de gerne vil. For os handler det om at hjælpe dem med at tackle deres udfordringer,« siger Gitte Henchel Madsen.

Brug for fast base

Mette Gerding er rådgiver hos Studenterrådgivningen, der vejleder studerende i forhold til deres videregående uddannelse.

»Selvfølgelig har det en betydning for en som studerende, om man har et hjem. For det er en stressfaktor ikke at have en fast base, hvor man hører til - om det så er et kollegieværelse eller med en roomie,« fortæller hun.

Det er meget få, der henvender sig til Studenterrådgivningen omkring deres boligmangel, men det tror Mette Gerding også er, fordi de unge godt ved, at vi ikke kan anvise dem til en bolig.

I stedet handler mange spørgsmål om at være i en ny og uvant situation, når man begynder på et studie. Sådan vil de fleste opleve et nyt studie, og derfor betyder det også noget at have et sted at bo, lyder det.

»Hvis man både skal begå sig i en ny by og finde sig til rette med et nyt studie, kan det være stressende at skulle rundt for at spørge om lov til at bo hos venner eller familie. Det handler om at føle, at man er herre over situationen og selv har styr på sine ting,« siger Mette Gerding.

Nogle kan bedre klare det

Mette Gerding påpeger, at det ofte er sværere for de, som skal flytte længere væk for at begynde på et studie og begå sig alene uden familie og venner.

»Det gælder om at skulle lære sig selv at kende på alle måder. Både økonomisk, praktisk og socialt. De bliver bombarderet med nye indtryk, og det er nogle helt andre krav, der bliver stillet på en videregående uddannelse,« siger hun.

Alligevel lægger hun også vægt på, at det er meget forskelligt, om de påvirker de unge ikke at have en fast bolig fra start.

»Det er meget individuelt, hvor meget det betyder. Nogle kan jo godt håndtere det og synes, det er fint at bo lidt på må og få de første måneder. For andre er det mere utrygt. Det kan især være, hvis man ikke er så kendt, der hvor man skal hen,« siger Mette Gerding.