Næsten halvdelen af de unge indvandrere fra ikke-vestlige lande står uden for det danske arbejdsmarked og uddannelsessystemet, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Blandt 25-årige ikke-vestlige indvandrere er hele 44 procent hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det er næsten tre gange så mange som blandt deres jævnaldrende med dansk oprindelse, hvor andelen er 16 procent.

Også efterkommere af ikke-vestlige indvandrere halter efter de etniske danskere. Således er 28 procent af efterkommerne hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.

Selv om forskellene er store, er de ikke overraskende, vurderer Jacob Nielsen Arendt, programleder for arbejdsmarked og uddannelse på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»Vi kan se de her forskelle allerede tidligt i uddannelsessystemet,« siger han.

Jacob Nielsen Arendt forklarer, at forskellen blandt andet skyldes de enkelte familiers traditioner inden for uddannelse.

»Uddannelsestradition i familien betyder utrolig meget, og hvis man kommer fra et land, hvor traditionen for uddannelse er ringere end i Danmark, så overføres det fra forældre til børn. Det betyder, at opbakningen og hjælpen fra forældrene ikke er til stede i samme grad som hos danskerne,« siger han.

Ifølge Jacob Nielsen Arendt er det især de mandlige indvandrere, der halter bagud. Mens indvandrerkvinderne over en årrække har øget deres uddannelsesniveau og nu nærmer sig de etniske danskeres, falder mange unge mænd på erhvervsuddannelserne fra, blandt andet som følge af mangel på praktikpladser, fortæller han.

Og det er en dyster fremtid, mange af dem, som hverken har job eller er under uddannelse som 25-årig, risikerer at gå i møde.

»Vi ser en meget klar overrepræsentation af indvandrere og efterkommere på kontanthjælp. Mange af dem er ikke medlem af en a-kasse, og derfor ender rigtig mange på forskellige typer af overførselsindkomst,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Socialdemokratiets integrationsordfører, Ole Hækkerup (S), erkender, at man bliver nødt til at gøre mere for at få indvandrere og efterkommere i arbejde og uddannelse.

»Ellers ender vi med, at det bliver alt for let at kende forskel på, hvem der bidrager til samfundet og hvem der ikke gør ved at kigge på folks hudfarve eller religion, og det er fuldstændig uacceptabelt,« siger han.

I de mørke tal er der dog et lysglimt, mener han.

»Det ser slemt ud for indvandrere med ikke-vestlig baggrund, men det gode er, at når det gælder efterkommere, tyder det på, at man i højere grad begynder at ligne resten af befolkningen,« siger han.

Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 procent af mændene og 35 procent af kvinderne uddannelsen. Blandt de ikke-vestlige efterkommere var frafaldet stort set det samme.

Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 procent og 29 procent for kvinderne, viser tal fra Danmarks Statistik.