Højtuddannede indvandrere vælges fra på arbejdsmarkedet

Selv med en lang videregående uddannelse fra et dansk universitet på lommen har ikke-vestlige indvandrere svært ved at få foden indenfor på det danske arbejdsmarked. Deres arbejdsløshed er 15 procent højere end etniske danskere med samme uddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

Arkivfoto: Syv ud af ti unge mænd med indvandrerbaggrund dropper ud af erhvervsuddannelserne, viser ny undersøgelse. Der mangler støtte på skolerne og større velvilje til at tage unge med indvandrerbaggrund i praktik, lyder det fra lektor. Fold sammen
Læs mere

Vi kender alle historien om den højtuddannede indvandrer, som må køre taxa, fordi uddannelsen fra hjemlandet ikke giver job i Danmark. Men også indvandrere, som tager det seje træk og afslutter en lang videregående uddannelse i Danmark, kan ende i en lignende situation.

Der er nemlig stor forskel på hvor mange danskere og hvor mange ikke-vestlige indvandrere, som kommer i job, når eksamensbeviset skal bruges i den virkelige verden. Hele 93 procent af de danske mænd finder beskæftigelse, mens dette kun gælder for 78 procent af indvandrerne. Samme mønster gælder for kvinder.

Arbejdsmarkedsordfører fra Det Radikale Venstre, Nadeem Farooq, kalder tallene foruroligende.

»Dette er ikke oplysninger, som vi kan sidde overhørig. Det er vigtigt, at indvandrere også får gevinst ud af uddannelser. Det handler om deres status som rollemodeller. Andre skal kunne se, at det at tage en uddannelse virker.«

Beskæftigelsesordfører fra Socialdemokraterne, Leif Lahn Jensen, er også ærgerlig over, at forskellen kan læses så tydeligt i statistikkerne.

»Jeg er da ked af, at arbejdsløsheden er så meget højere for indvandrerne. Jeg ser en stor udfordring i dette tal. Det viser, at vi har brug for en målrettet indsats, hvor vi kortlægger de arbejdsløses individuelle udfordringer.«

Udfordret på alder og sprog

Arbejdsmarkedsforsker ved SFI Anika Liversage mener, at grunden til, at de ikke-vestlige indvandrere falder bagud i statistikken som gruppe, skal findes i deres høje alder.

»Ikke-vestlige indvandrere skal i en sen alder uddanne sig fra bunden, når de kommer til Danmark, derfor er de tit meget ældre end deres medstuderende. De har altså sværere ved at netværke med de unge danskere, og de søger ikke i samme grad ubetalte studiejob. De mangler springbrættet, som skal føre dem videre.«

Sprogkundskaber spiller også ind på arbejdsgiverens valg, mener Anne Holmen, professor i parallelsproglighed på Københavns Universitet.

»Indvandrere skal begå sig på et højt sprogligt niveau i job, som kræver en lang videregående uddannelse. Det er udfordrende med dansk som andetsprog. Arbejdsgiveren skal dog tænke på, at indvandreren kan have en god ballast med sig i evnen til at tale andre sprog, hvilket kan være en styrke.«

Hellere Søren end Muhammed

Men der eksisterer også forhindringer på indvandrernes vej mod arbejdsmarkedet, som de ikke selv er herre over.

Postdoc i sprogvidenskab ved Københavns Universitet Marta Kirilova har undersøgt danskeres reaktion på forskellige accenter og fandt, at danskere ofte reagerer negativt på mellemøstlige accenter.

»En mellemøstlig accent blev associeret med negative faktorer som lav uddannelse og lav kompetence. Det er egentlig ikke accenten, der er problemet, men vores generelt negative billede af kulturen, som accenten knyttes til.«

Dette understøttes af et svensk studie fra 2008, som viste, at jobansøgere med arabiske navne i stor stil blev sorteret fra. Kun hvis der blev tilføjet ekstra halvandets års erfaring på de arabiske CVer, kom ansøgerne til jobsamtale på lige fod med etniske svenskere. Og det var endda kun sandt for de kvindelige ansøgere.

Arbejdsmarkedsforsker fra SFI Anika Liversage har brugt det svenske studie, Arai, i sin egen forskning og har en forklaring på, hvorfor især mændene har svært ved at slå igennem med deres ansøgninger.

»Det handler om vores forventninger til mænd og kvinder af anden etnisk herkomst. Nogle vil være tilbøjelige til at mistænke ikke-vestlige mænd for f.eks ikke at ville bryde sig om at have en kvindelig chef.«

Arbejdsmarkedsordfører for de Konservative, Tom Behnke, mener, forklaringen på indvandrernes problemer skal findes i den skærpede konkurrence efter finanskrisen.

»Fordomme holder sjældent i virkeligheden. Men hvis en arbejdsgiver har et dårligt indtryk af en gruppe fra medierne, så må man formode, at en arbejdsgiver med to lige stærke kandidater vælger danskeren. Især når konkurrencen er skærpet.«

Indvandrere som eksportambassadører

Nadeem Farooq så gerne et opgør med det negative billede af ikke-vestlige indvandrere og opfordrer danske arbejdsgivere til at se en styrke i at have en multietnisk arbejdsstyrke.

»Vi skal hente en stadig større del af vores vækst på eksportmarkedet, og højtuddannede indvandrere kan bruges som eksport-ambassadører. De kan afkode kulturforskelle, når virksomheden samarbejder med udlandet, og det kan understøtte dansk eksport.«

Overordnet set står det ikke godt til med beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Kun 54 procent af mændene i aldersgruppen 25-64 år har arbejde, og endnu værre ser det ud blandt kvinderne, som har en beskæftigelsesfrekvens på 45 procent.

Til sammenligning er 80 procent etnisk danske mænd og 75 procent etnisk danske kvinder i beskæftigelse.

Statistikken viser også, at beskæftigelsen stiger med uddannelsesniveauet. Det er dog kun fire procent af de mandlige ikke-vestlige indvandrere og tre procent af de kvindelige, som fuldfører en lang videregående uddannelse i Danmark.

Dette ligger under niveauet for danske mænd og kvinder, hvor otte procent tager en tilsvarende uddannelse.