Færøerne vil til OL under eget flag

Færingerne har skruet op for en kampagne, der skal få Den Internationale Olympiske Komité til at lukke dem ind i varmen.

Pal Joensen er en af verdens bedste svømmere på 1500 meter. I fremtiden får han måske lov til at svømme som færing og ikke som dansker. Færøerne forstærker nu en kampagne for at få Den Internationale Olympiske Komité til at anerkende Færøerne som selvstændig nation og dermed give landet mulighed for at kæmpe som nation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

»Det er ikke i den olympiske ånd, at vi ikke kan blive medlem af IOC. Det er ikke fairplay.«

Vicepræsident for den færøske olympiske komité Jon Hestoy lyder som en bitter mand, men det er han ikke. Han er realist. Han har det seneste år, som han selv siger, passet sit arbejde med venstre hånd for til gengæld at tale sig hæs om, hvorfor Færøerne bør blive medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og dermed få lov til at deltage i OL som selvstændig nation.

Søndag gav statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sin opbakning til projektet, som Anders Fogh Rasmussen også gjorde i 2002. Lige meget har det hjulpet. Heller ikke, at færingerne kan dokumentere, at Danmark hverken finansierer de otte færøske idrætsforbund, eller at det færøske idrætsforbund går tilbage til 1939, eller at man er fuldgyldigt medlem af De paralympiske lege (handicap-OL, red.). Eller – som statsministeren skriver i en pressemeddelelse – at Færøerne er et selvstyrende samfund under det danske rige.

Jon Hestoy, vicepræsident for den færøske olympiske komité

»Men der står ikke noget om FN i det olympiske charter. Ingenting«


I 44 år har Færøerne arbejdet for at overbevise IOC om, at landet med ca. 50.000 indbyggere, hvoraf hver tredje er medlem af en sportsforening, bør kunne stille op i deres egne trøjer med egen nationalmelodi og egne helte på banen.

Nu har man skruet op for en kampagne, hvor man vil vælte så meget oplysning og lobbyisme ud over centrale personer i IOC, at de »vil se lyset«, som Jon Hestoy siger, ligesom komiteen har gjort med det nyeste medlem, Kosovo.

Baggrunden for anerkendelsen af Kosovo som IOC-medlem var blandt andet, at man havde fem specialforbund, der er anerkendt af landets regering. Færøerne har otte af den slags, fortæller Jon Hestoy.

IOC argumenterer angiveligt med, at for at blive medlem skal et land være godkendt af FN som en selvstændig nation. Den regel kom først i 1996, og da Færøerne søgte medlemskab i 1984, mener Jon Hestoy ikke, at argumentet holder. At der er 193 medlemmer af FN og 206 medlemslande i IOC, er endnu en IOC-gåde for vicepræsidenten.

»Jeg ved godt, at Brian Mikkelsen og andre er citeret for, at man skal være medlem af FN for at blive medlem af IOC. Men der står ikke noget om FN i det olympiske charter. Ingenting.«

På den anden side af regler og statsministeriel støtte ligger den alvorligste konsekvens af, at færøske sportsfolk altid skal dyste i rødt og hvidt, mener Jon Hestoy.

»En stor del af de færøske idrætsfolk har ikke har nogen naturlig måde at komme ud i verden på. Det begrænser vores idrætsfolks mulighed for at udvikle sig, at mange internationale idrætsforbund kræver IOC-medlemskab, for at atleter skal kunne deltage.«

Jon Hestoy kalder det »en deprimerende og fastlåst situation, hvor man har smidt nøglen væk og sagt: Sådan er det bare.«

»Det her er ikke en nem opgave. Det er en stor opgave. Men det er indlysende, at det faktisk kun er et spørgsmål om at få overbevist folkene i IOC. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil lykkes.«