Fængslet for drabsforsøg på eks'en

Vidner greb ind, da mand overfaldt ekskæresten med forlængerledning.

En 41-årig mand blev lørdag varetægtsfængslet for et drabsforsøg mod sin ekskæreste, som han ifølge politiet forsøgte at strangulere med en forlængerledning i hendes forretning på Nørrebro i København.

Ifølge sigtelsen brød manden fredag aften ind i kvindens forretning i Jesper Brochmandsgade på Nørrebro, hvor han viklede en forlængerledning om den 35-årige kvinde og forsøgte at strangulere hende. Mandens hævntogt mislykkedes, da forbipasserende opdagede, hvad der skete i forretningen, hvorefter han blev anholdt af en politipatrulje i nærheden.

En dommer i Københavns Dommervagt varetægtsfængslede manden for 26 dage.

/ritzau/