EU-straf truer kvægbønder: »For nogle landmænd vil det være dråben, der gør, at de må lukke«

Aftalen om landbrugspakken kan koste danske kvægbønder millioner af kroner, fordi EU-kommissionen kan ende med at sløjfe dansk undtagelse fra EUs miljøregler. Ministeren er tavs om sagen, som Socialdemokraterne nu vil indkalde til hastesamråd om.

Landmand Jeppe Bomann frygter, at flere i branchen må dreje nøglen om, hvis Danmark mister den såkaldte kvægundtagelse. Ordningen er 40-80 mio. kr. værd for kvægbønderne, men EU-kommissionen tøver med at forlænge den som følge af landbrugspakken. Her er han fotograferet i stalden. (Foto: Tor Birk Trads) Fold sammen
Læs mere

De trængte, danske landmænd jublede, da regeringen tidligere på året kastede en økonomisk redningskrans i form af landbrugspakken, som gav dem mulighed for at sprede mere gødning på markerne.

Men landbrugspakken, der i foråret bragte blå blok i krise og kostede en minister jobbet, risikerer nu at ramme nogle af de hårdest plagede landmænd på pengepungen.

EU-Kommissionen tøver i disse uger med at godkende en økonomisk fordelagtig særordning for de danske kvægbønder, den såkaldt kvægundtagelse. Situationen er ifølge Berlingskes oplysninger en direkte konsekvens af landbrugspakken, som EU-Kommissionen frygter vil skade miljøet. Opnår Danmark ikke særordningen, kan det i værste fald koste branchen et tocifret millionbeløb.

»Alene for vores bedrift vil det betyde øgede omkostninger på 100.000 kroner årligt. Og øgede omkostninger er det sidste, vores branche har brug for,« forklarer landmand Jeppe Bomann fra Videbæk i Vestjylland.

Kort fortalt giver kvægundtagelsen de danske kvægbønder lov til at overskride EU-Kommissionens grænse for, hvor meget gylle fra deres kvægproduktion de må sprede på markerne, sålænge de lever op til en række miljøkrav. Hvis undtagelsen bortfalder, må de fremover udlede mindre gylle per hektar – og dermed skal kvægbønderne altså enten købe mere jord eller skære ned på antallet af kvæg.

»Hvis undtagelsen ryger, vil det for nogle landmænd være dråben, der gør, at de må lukke,« siger Jeppe Bomann.

Landmand Jeppe Bomann frygter, at flere i branchen må dreje nøglen om, hvis Danmark mister den såkaldte kvægundtagelse. Ordningen er 40-80 mio. kr. værd for kvægbønderne, men EU-kommissionen tøver med at forlænge den som følge af landbrugspakken. Her er han fotograferet i færd med at malke. Fold sammen
Læs mere

Særregel siden 2002

Danmark fik indført undtagelsen i 2002, og den er siden blevet forlænget flere gange. Men senest udløb ordningen med udgangen af juli, og det er endnu ikke lykkedes regeringen at få forhandlet en forlængelse på plads med EU-Kommissionens særlige nitratkomité.

Ved de tre tidligere lejligheder, hvor kvægundtagelsen er blevet forlænget, har komitéen i god tid inden ordningens udløb tilkendegivet, at den kunne fortsætte. Men Miljø- og Fødevareministeriet vil ikke oplyse, om Danmark har fået en sådan tilkendegivelse denne gang. I en mail til Berlingske udtaler Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) blot, at han godt forstår »interessen for de fremtidige regler for kvæghold.« Men, skriver han videre: »Før vi er nået videre i drøftelserne med kommissionen, har jeg ikke yderligere kommentarer.«

Uholdbar situation

Imens dialogen med kommissionen står på, lader regeringen landmændene arbejde efter de gamle regler om kvægundtagelsen. På Christiansborg vækker uvisheden kritik:

»Det er fuldstændigt uholdbart, at regeringen ikke har styr på kvægundtagelsen, fristen er udløbet for længst. Kvægundtagelsen er jo en vigtig forudsætning for de danske kvægbønders økonomi, som i forvejen er alvorligt presset,« siger Simon Kollerup, fødevareordfører for Socialdemokratiet, der nu indkalder Esben Lunde Larsen til et hastesamråd om status for kvægundtagelsen.

Også Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, undrer sig over lukketheden.

»Det skaber jo en kæmpestor usikkerhed for en stor gruppe landmænd, som i forvejen er hårdt ramt.«

EU-Kommissionen tog i foråret de første skridt til en sag om traktatkrænkelse mod Danmark som følge af landbrugspakken, da en såkaldt pilotskrivelse blev sendt til regeringen. Kommissionen er blandt andet bekymret for, at pakken vil betyde forringelse af vandmiljøet og vurderer, at Danmark riskerer at bryde hele tre direktiver.

EU-Kommissionens talsperson på området, Enrico Brivio, vil ikke udtale sig om dialogen eller svare på, om Danmark kan regne med at få forlænget ordningen. Men i et skriftligt svar understreger han, at kommissionen »kun vil overveje en undtagelse, såfremt det pågældende medlemsland lever op til nitratdirektivet, og såfremt en undtagelse ud fra en videnskabelig vurdering ikke strider mod direktivets målsætninger om vandkvalitet«.

En samlet miljøvurdering

Ifølge Lisbet Ogstrup, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, skal de danske landmænd ikke forvente en hurtig afklaring.

»Hvis regeringen insisterer på, at landbrugspakken skal se ud, som den gør nu, så hænger kvægundtagelsen i en meget tynd tråd. Vi har nogle EU-forpligtelser, som bliver rigtigt vanskelige at leve op til, hvis man vil gennemføre disse lempelser,« siger hun og understreger, at kommissionen kigger på det samlede billede af den danske miljøindsats, før de beslutter sig.

Ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer er omkring 40 procent af alle danske malkekøer omfattet af kvægundtagelsen. Chefkonsulent Henrik Bang Jensen påpeger, at en afskaffelse af kvægundtagelsen vil få alvorlige konsekvenser for de mest udsatte kvægbønder.

»Det vil betyde en direkte negativ bundlinje for kvægbedrifterne. Mælkebønderne er nogle af de, der har det hårdest. Der skal ikke skubbes mere til dem lige nu,« siger han.

Landmand Jeppe Bomann frygter, at flere i branchen må dreje nøglen om, hvis Danmark mister den såkaldte kvægundtagelse. Ordningen er 40-80 mio. kr. værd for kvægbønderne, men EU-kommissionen tøver med at forlænge den som følge af landbrugspakken. Fold sammen
Læs mere

Regeringens forgæves forsøg

Regeringstoppen har længe vidst, at landbrugspakken indebar EU-risici. I september 2015 gjorde Miljø- og Fødevareministeriets jurister det i et notat til Statsministeriet klart, at landbrugspakken risikerede at koste Danmark kvægundtagelsen, hvilket ifølge Miljøstyrelsen ville betyde »øgede omkostninger for erhvervet på ca. 40-80 mio. kr. årligt,« viser notatet, Berlingske har fået aktindsigt i. Andre beregninger, lagt frem for Folketinget, sætter prisen noget lavere til mellem fire og 27 mio. kr., hvilket vil betyde et tab for en gennemsnitlig bedrift på 90.000 kroner.

Mødereferater og korrespondance mellem regeringen og EU-Kommissionen, der er lagt frem for Folketinget, viser desuden, at regeringen siden sidste efterår flere gange forgæves har skubbet på for at få forlænget kvægundtagelsen. Men kommissionen har vedvarende forholdt sig skeptisk til det danske ønske.

Af referatet fra et møde 17. december fremgår det eksempelvis, at kommissionen udtrykte »stor bekymring« for landbrugspakken og kun ville diskutere kvægundtagelsen »hvis Danmark har en regulering på et sikkert retligt grundlag«, der er »uden risiko for miljøet«.