Erhvervslivet advarer: Vi skaber for mange akademikere - nu skal de unge have ren besked

Nu skal der rettes op på det skæve uddannelsesvalg, mener flere aktører. Folkeskoleelever skal have klar og ærlig besked om deres evner og høre unge fortælle om andre valg end gymnasiet.

Da Bodil Signe Wedele var ved at afslutte folkeskolen, var der ingen, der talte om håndværker­uddannelser og teknisk skole, for hun klarede sig jo godt bogligt. I dag har hun droppet universitetet til fordel for snedkerfaget. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Læs mere
Fold sammen

Der bliver i dag uddannet næsten dobbelt så mange akademikere som i 2007. I samme periode har antallet af nye faglærte håndværkere stort set stået i stampe trods adskillige års forsøg på at hverve flere unge til de tidligere så stolte danske håndværkertraditioner.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, om danskernes uddannelsesaktivitet baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Befolkningen har samlet set i perioden gennemført en nødvendig uddannelsesmæssig oprustning. Men udviklingen har for kraftig boglig slagside i forhold til det fremtidige behov, advarer flere.

I 2012 satte den daværende SR-regering et mål om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skulle have en lang videregående uddannelse i 2020. Det mål er allerede nået i dag.

»De nye tal viser sort på hvidt, at vi producerer virkeligt mange akademikere. Det er næsten en fordobling, og den nyeste profilmodel fra Undervisningsministeriet viser, at akademikerne forventes at udgøre 27 procent af de nuværende ungdomsårgange. Dimittend­ledigheden er alt for høj, og de nyeste prognoser indikerer, at vi er nødt til at lette foden fra speederen nu,« siger cheføkonom Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Dansk Industri, DI, efterlyser en mere ærlig og kontant vejledning af folkeskoleeleverne.

»Vi bruger ganske mange penge på vejledning, men intet tyder på, at det virker særligt godt. Vi bliver nødt til at være mere ærlige over for de unge. Det er meget svært for os, for vi har en kultur, hvor det gør ondt på alle – forældre, lærere og vejledere – hvis vi skal ødelægge unge menneskers ideer om deres egne evner. Men de unge træffer bedst deres valg af uddannelse, hvis de bliver mødt af ærlighed om, hvad de dur til,« siger underdirektør Charlotte Rønhof, DI.

Når familien Danmark sidder bænket foran X Factor fredag aften, er det blevet en folkesport at undre sig højlydt over, at ingen har stoppet de mest talentløse deltagere tidligere. På samme vis burde vi have stoppet mange af de unge, der går tre år i gymnasiet uden at have boglige evner, mener Charlotte Rønhof.

Et kærligt målrettet skub

»Det er ikke særligt kærligt at lade et ungt menneske fortsætte på et skævt spor. Så er man er nødt til at gå ind og være ærlig og give dem et målrettet skub i en retning, hvor de har chancen for at lykkes. Det er det kærligste, man overhovedet kan gøre,« siger hun.

Med den nye gymnasiereform er der fra 2019 indført et skærpet adgangskrav på karakteren 5 til gymnasiet, og undervisningsminister Merete Riisager (LA) sætter sin lid til de kommende adgangskrav og til mere klar vejledning.

»Det er rigtigt set, at de unge skal have en ærlig vejledning. Det vil blive endnu mere aktuelt, når adgangskravet til gymnasiet træder i kraft, men jeg vil allerede nu appellere til, at man meget klart italesætter, at gymnasiet i høj grad er en boglig uddannelse. Hvis man vælger den vej, skal man have lyst til boglig uddannelse,« siger Merete Riisager.

Uddannelseschef Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv mener, at folkeskolerne skal lade sig inspirere af den store succes, som Skolevalget har haft ved at lade unge fra partiernes ungdomsorganisationer holde valgmøder sammen med eleverne.

»Vi skal have et mentorkorps eller en »mini-alumneforening« af superseje unge mennesker, der kommer ud på skolerne og fortæller om deres uddannelse og fag. Der skal kød og blod på og ikke kun tal og grafer. Det kan betyde noget for eleverne, at der sidder en ung studerende foran dem frem for en gråhåret vejleder. Så kan eleverne også spørge om noget andet – for eksempel om der er gode fester,« mener Mette Fjord Sørensen.

Når organisationer og politikere flokkes om nye initiativer til at »nudge« unge til andre uddannelser end gymnasiet og universiteterne, der hidtil har stået som de sikre valg, skyldes det, at flere analyser peger på, at manglen på håndværksuddannede bliver endnu mere udtalt, og at det hidtidige behov for flere akademikere er ved at tørre ud.

Men der er dog store forskelle mellem de lange videregående uddannelser, og vi har haft brug for mange af de akademikere, vi har uddannet, fortæller vicedirektør Jakob Brandt fra Akademikernes Centralorganisation.

»Det er en trend, vi har set gennem mange år. Vi har statistik tilbage til 1996, der viser, at der er kommet 100.000 flere ACere ud, men i samme periode er ledigheden blevet halveret. Ikke nok med, at de får et job, men de kommer ud i relevant beskæftigelse, deres lønniveau er uforandret, og det ville det ikke have været, hvis de kørte taxa,« fortæller Jakob Brandt.

Men ét er udviklingen frem til nu. Noget andet er det fremtidige behov. Danske virksomheder mangler i dag faglærte. En mangel, der risikerer at stige til over 70.000 i 2025, viste en analyse fra AE sidste år. Analysen viste også, at vi i stigende grad kommer til mangle mennesker med en kort og mellemlang videregående uddannelse, mens udbuddet af personer med en lang videregående uddannelse nu ser ud til at være større end efterspørgslen.

Men hvad skal vi gøre? Vi har dimensionering af uddannelser, erhvervsuddannelsesreform, EUX og ny uddannelsesparathedsvurdering, men hvis de unge ikke vælger det, samfundet ønsker, kan vi vel ikke tvinge dem?

»Der er sat mange skibe i søen, og effekten kendes først om ti år. Jeg tror, det helt centrale er kendskabet til uddannelserne. Vi bosætter os i stigende omfang med dem, der ligner os selv, og derfor tror mange, at håndværkere er nogle med beskidte fingre, der ikke tjener ret meget. Vi skal helt nede i grundskolen fortælle, at et godt arbejdsliv ikke nødvendigvis er det samme som at få den længste uddannelse. Vi skal turde stille spørgsmål ved, om en lang uddannelse er det bedste,« siger Mie Dalskov Pihl fra AE.

Og »vi« er i høj grad også forældrene, for det handler også om status. I denne uge viste en undersøgelse, »Etniske minoritetsunge i Danmark«, fra SFI, at 29 procent af etnisk danske forældre regner med, at deres børn bliver akademikere. Blandt forældre med etnisk minoritetsbaggrund forventer 47 procent, at sønnen eller datteren kommer på universitetet.