Droppede universitetet for at blive håndværker: »Jeg gad ikke sidde bag en computer resten af mit liv«

Bodil Signe Wedele i lære som bygningssnedker. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Hun var dygtig i skolen, og der var ingen tvivl om, at Bodil Signe Wedele skulle i gymnasiet og have hue på hovedet. Det blev slet ikke diskuteret. Lige så oplagt var det, at hun efter studentereksamenen og et par sabbatår skulle på universitetet.

»Begge mine forældre er landmænd, så jeg syntes, det var spændende, at jeg kunne komme på universitetet. Jeg var slet ikke i tvivl om det,« fortæller Bodil Signe Wedele.

Hun begyndte at læse geografi på RUC, og bachelorgraden nærmede sig med stormskridt forude. Men så begyndte hun at tænke på, hvordan hendes fremtid som akademiker ville forme sig. Og kom i tvivl:

»Det gik fint med at gå på RUC. Men jeg kom til at tænke på, hvad jeg skulle lave, når jeg var færdig på studiet. Det kunne godt være, at jeg ville komme til at arbejde med noget interessant, men jeg skulle sidde bag en computerskærm 99 procent af tiden, og det havde jeg ikke lyst til. Jeg gad ikke sidde bag en computer resten af mit liv.«

Hun har pause, da vi taler med hende i frokoststuen i byggefirmaet Logik & Co. på Nørrebro i København – et kooperativ med kollektiv ledelse, der har specialiseret sig i bæredygtigt byggeri. Her sidder Bodil Signe Wedele i sit sorte arbejdstøj med tommestok og kuglepen i lommen og kaffe i koppen. Duften af høvlspåner hænger stadig i næseborene, efter at hun har tilbragt morgen­timerne i værkstedet med at slibe fyrretræ, der skal blive til en sauna til vinterbaderne ved Helgoland.

Tvivlen om en stillesiddende akademikerfremtid bed sig grundigt fast i den studerende på RUC.

»Jeg er vokset op på en gård i Midtjylland med meget plads, og jeg har altid godt kunnet lide at have gang i alle mulige projekter. Men her kunne jeg ikke lave noget som helst praktisk hverken på mit studie eller i min lejlighed. Det savnede jeg i min dagligdag.«

Bodil Signe Wedele tog sin bachelor i geografi. For en sikkerheds skyld. Og så meldte hun sig på snedkeruddannelsens grundforløb.

»Folk blev lidt overraskede. Min mor sagde, at jeg mere og mere mindede om hende. Selv om jeg ikke har oplevet uddannelsessnobberi i min egen familie, mærker jeg det i samfundet. Det er, som om man ser ned på faglige uddannelser. Det er virkeligt uretfærdigt. I min tid her i firmaet har jeg oplevet, hvor svært det er at lave godt håndværk. Jeg går med en øvet svend og lærer af hans metoder, og det er matematik på megahøjt plan. Men det kommer ikke af sig selv. Det er noget, man skal påskønne.«

Springet fra RUC var et stort miljøskift, som krævede tilvænning:

»For det første skal man vænne sig til faste mødetider fra syv til 15 hver dag. Da jeg startede i lære, var det også fysisk hårdt, og det har taget mig ret lang tid at komme med i det sociale. Jeg har været vant til at kunne snakke om tingene. Her er det lige på: Det er forkert. Lav det om.«