Erdogans magt splitter og skræmmer tyrkere i Danmark

Der er intern splid blandt herboende tyrkere, forklarer tyrkere i København over for Berlingske. Og det tilsyneladende i en sådan grad, at det kan være umuligt at diskutere politik.

Det kaster lange skygger, når uroen ulmer mellem Tyrkiet på den ene side og Vesteuropa på den anden. De omtrent 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark er splittede over, hvorvidt de skal stemme ja eller nej til den forfatningsændring, der kan give præsident Tayyip Erdogan udvidede beføjelser.

Sidst, de danske tyrkere kunne stemme til valg hjemme i Tyrkiet, var i 2015. Dengang stemte 50,1 procent af dem på Erdogans parti, AKP, mens andre 34,6 procent stemte på det kurdiske parti, HDP.

Og Erdogans magt kan mærkes helt ud i de danske gader. Da Berlingske mandag eftermiddag besøgte en række lokaliteter i København for at høre herboende tyrkeres kommentar til sagen, var der ingen, der havde lyst til at stå frem med navn.

»Der er intern splid blandt herboende tyrkere, så jeg kan ikke tale politik med mine venner, uden at situationen spidser til. Dem, der er uenige med Erdogans støtter, får ikke lov at sige deres mening. Det er blevet så slemt, at jeg har måtte fravælge at omgås nogle af dem,« fortæller en tyrkisk mand, der hverken ønsker navn eller billede i avisen af »hensyn til sin families sikkerhed«.

»Jeg er bange for, at det vil gå ud over mine sønner. Jeg tør selv tage chancen, for jeg rejser alligevel ikke til Tyrkiet, før diktatoren (Erdogan, red.) er afsat, men det kommer til at gå ud over mine sønner. Jeg er bange for, hvad der vil ske med dem, hvis deres far står frem,« siger manden, der konsekvent omtaler Erdogan som »diktatoren«.

Udlændinge kan afgøre folkeafstemning

Statsminister Lars Løkke Rasmussens forslag om at udsætte sit møde med den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, kommer knap en måned før, tyrkerne skal stemme om ændringer af landets forfatning. Ændringer, der vil udvide Erdogans magt, mener kritikerne, men også ændringer, der risikerer at blive afvist af det tyrkiske folk.

Ifølge den tyrkiskfødte kultursociolog ved Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef står meningsmålingerne mellem ja- og nej-siden lige, og derfor kan tyrkere, der er bosat uden for Tyrkiet, men som alligevel har stemmeret, blive afgørende.

I alt drejer det sig om tre millioner personer – hvad der svarer til cirka seks procent af det antal vælgere, der stemte ved det tyrkiske parlamentsvalg i november 2015. Her var op mod 33.000 registrerede vælgere i stand til at stemme via den tyrkiske ambassade i Danmark, og af disse valgte godt 13.500 at sætte deres kryds. Lige over halvdelen ved Erdogans parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP, mens lidt flere end hver tredje stemme gik til det prokurdiske parti, Folkets Demokratiske Parti, HDP. En fordeling, der er ganske anderledes end i Holland og Tyrkiet, hvor valgmøder er blevet aflyst, og tyrkiske politikere er blevet eskorteret ud af landet. Men også en fordeling, der er med til at grave grøften mellem Erdogans støtter og modstandere i Danmark dybere.

Angiveri blandt tyrkere i Danmark

Den anonyme tyrkiske mand, som Berlingske mødte på en vandpibecafé i Glostrup, fortæller således, at han har oplevet Erdogan-tilhængere prale af at have sendt information om andre tyrkiske statsborgere i Danmark til den tyrkiske regering.

»Der er oprettet en telefonlinje, hvor man kan angive hinanden. Så splittet er situationen her i Danmark lige nu,« fortæller den tyrkiske mand, der kalder statsminister Lars Løkke Rasmussens beslutning om at udsætte sit møde med Binali Yilderim for »helt i orden«.

En anden mand, der ligeledes ønsker at være anonym af hensyn til sin og sin families sikkerhed, vil sætte sit kryds i nej-feltet, når den tyrkiske ambassade i København åbner for valgdeltagelse – det sker 27. marts. Han mener, at Erdogan-tilhængerne lader sig forføre af tidligere tiders storhed, men alligevel er han forbeholden over for den danske statsministers forslag om at udsætte mødet Yilderim.

»Det er kompliceret. Nu vil tyrkerne bruge det her til at spille uskyldige, så de kan få flere stemmer i andre europæiske lande,« siger manden, der mener, at forklaringen i den store støtte til Erdogan skal findes i dårlig uddannelse.

Dette mener Ali Ata fra Tyrkisk Kulturforening Ballerup, der på baggrund af sit dobbelte statsborgerskab kan stemme, dog ikke er tilfældet. Han har tænkt sig at stemme ja til forfatningsændringerne, fordi det vil give Erdogan bedre muligheder for at handle til Tyrkiets bedste.

»Der er for meget bureaukrati i Tyrkiet«

»Der er meget bureaukrati i Tyrkiet. Der er for mange lag, når noget skal vedtages politisk. Systemet arbejder ikke effektivt på grund af for meget bureaukrati,« siger Ali Ata.

Han afviser desuden, at Recep Tayyip Erdogan skulle være »en diktator«, som den anonyme tyrkiske mand fra vandpibecafeen i Glostrup mener:

»Man kan ikke kalde en folkevalgt for diktator. Han er blevet valgt til præsident med 52 procent af stemmerne, han bruger hverken våben eller vold. Han har ikke for meget magt, han er bare en god politiker, der har hævet levestandarden i landet. Jeg bliver rasende, når nogle kalder ham diktator,« siger Ali Atta, der bestemt ikke bryder sig om meldingen fra statsministeren om, at Tyrkiet bør udskyde det officielle besøg. Tyrkiske repræsentanter skal have lov til at komme til Danmark for at fortælle om afstamningen, mener Ali Atta.

»Nogle kan ikke forstå indholdet af forfatningsændringen og har måske brug for at få den forklaret. Så er det da helt acceptabelt, at der kommer folk fra Tyrkiet for at formidle budskabet,« siger Ali Atta.

Et budskab, som næstformanden for foreningen Dansk-Tyrkisk Akademiker Union, Mehmet Demir, tidligere har ytret til Ritzau:

»Jeg synes, at alle herboende borgere med oprindelse fra Tyrkiet bør være interesserede i sådan et møde, da man ved deltagelse kan få kendskab til reformen og blive klogere på, om man skal stemme for eller imod. Ligesom i hvilket som helst andet demokratisk samfund så skal man jo høre begge fløje, før man kan tage stilling til det,« siger Mehmet Demir til Ritzau.

Intet svar fra tyrkerne

Statsministeriet har endnu ikke modtaget svar fra tyrkisk side om at udsætte mødet, ligesom det ej heller er besluttet, hvornår mødet i så fald skal finde sted.

Mehmet Ümit Necef, kultursociolog ved Syddansk Universitet, mener dog, at det er en vigtig detalje, at der er tale om et møde mellem Lars Løkke Rasmussen og Binali Yildirim, og at den danske regering ikke har nægtet den tyrkiske politiker at føre valgkamp i Danmark, som det er sket i både Tyskland og Holland, og som bl.a. Dansk Folkeparti har slået på tromme for:

»Lige nu er det bare et møde med statsministeren, man har udsat. Men hvis man forbyder Yildirim eller andre i at deltage i vælgermøder, tror jeg, at utilfredsheden blandt Erdogans tilhængere i Danmark vil vokse,« siger Necef.

Statsministeriet oplyser, at det ikke er ministeriet, der beslutter, om den tyrkiske premierminister kan deltage ved vælgermøder i Danmark. Den beslutning er det op til Udlændinge- og Integrationsministeriet at træffe.

»Regeringen vil tage stilling til, hvordan der skal reageres, hvis en udlænding ønsker at indrejse her i landet for at deltage i vælgermøder. Det afhænger helt af, hvilke omstændigheder der konkret måtte gælde i det enkelte tilfælde,« oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriets i en e-mail til Berlingske.