Den »stille revolution« er i gang: Velfærd er noget, vi køber

Danskerne supplerer eller erstatter i stigende grad den offentlige velfærd med private tilbud på alt fra hjemmehjælpere, jordemødre og vagtlæger til lektiehjælp og børnehaver. Det skaber et todelt samfund, der undergraver vores velfærdsmodel, frygter nogen. Andre hylder de nye muligheder.

Tegning: Claus Bigum. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bor man i København og omegn og har brug for hjælp, kan man ringe 1813, tale med en sygeplejerske og ellers vente, vente og vente. Men man kan også kontakte Privatlægen.

For en pris på mellem 1.400 og 2.400 kroner kommer en privat lægevagt hjem og tilser den syge. Der er ingen ventetid, og det er den læge, man har talt med i telefonen, der også kommer ud til patienten, lover Privatlægen på sin hjemmeside, som også flasher sine positive reaktioner fra patienterne.

»Tak for hurtig og kompetent assistance søndag morgen, hvor jeg ikke kunne trække vejret. I havde helt ret. Årsagen var hjerteflimmer og lungebetændelse. Jeg fik den hjælp fra jer, jeg skulle have her og nu og blev med jeres mellemkomst heldigvis indlagt,« skriver en patient.

Private lægevagter etablerer sig i disse år i byer landet over. Og i det hele taget vokser markedet kraftigt for private velfærdstilbud, der enten erstatter eller supplerer de offentlige ydelser.

Over hele landet skyder en underskov af små firmaer op, som tilbyder privat lektiehjælp, privat rengøring, privat hjemmepleje, private jordemødre, private skadestuer, privat psykiatrisk behandling og mange andre velfærdsydelser, som traditionelt har været forbeholdt det offentlige.

Samtidig stiger antallet af børn i privat- og friskoler. Helt nye tal viser, at det nu er 18 procent af danske børn, som på den måde har valgt den almindelige folkeskole fra. I 2009 var tallet 14,5, og det er i høj grad de velhavende og veluddannede, der melder deres børn ud af fællesskabets skole. En rundspørge for DR viste for nylig, at antallet af børn i private daginstitutioner er tre­doblet de seneste otte år. Samtidig er antallet af danskere med en privat sundhedsforsikring stærkt stigende. Over to millioner kan nu komme uden om køen til det offentlige og blive behandlet på et privathospital eller en privat klinik med en forsikringspolice i hånden.

Alt til alle – gælder ikke længere

»Det, vi oplever, er en stille revolution,« siger cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen.

Behovet for at erstatte eller supplere den offentlige velfærd vokser år for år. Årsagen er ifølge eksperter både de stramme budgetter i det offentlige, stigende velstand og en individualisering, som bmedfører, at familier, der har råd, foretrækker skræddersyede serviceydelser, som er tilpasset netop deres behov. Set i det store perspektiv betyder det, at den forkromede danske velfærdsmodel, som bygger på universelle ydelser – alt til alle – er ved at blive erstattet af en model, hvor der eksisterer en skrabet basisvelfærd for alle og derudover mere og bedre service til dem, der kan og vil betale.

»Danskerne vil have private løsninger, hvor de stille og roligt går uden om de offentlige løsninger. Og det behov vil vokse fremover. Når danskerne bliver mere velstillede, vil de have et andet tilbud, end det dér lidt stive standardiserede produkt fra den offentlige sektor,« siger han og tillføjer, at efterspørgslen på velfærdsservice i disse år stiger mere end indkomsten.

»Og når vi har så stor en offentlig sektor og ikke kan hæve skattetrykket yderligere, bliver det meget svært for den offentlige sektor at levere det, som danskerne kræver fremadrettet,« siger CEPOS-økonomen.

Faldet i offentligt ansatte

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af offentligt ansatte er faldet næsten uafbrudt siden 2010. Alene det seneste kvartal faldt det med 3.200 fuldtidsbeskæftigede.

Mads Lundby Hansen forudser, at vi i Danmark vil få et velfærdssystem, som ligner andre landes. Fremtidens pensionister bliver mere velstående, og de har store forventninger til deres forbrug, pleje og omsorg, så de vil købe sig mere og mere ind på det private marked.

»Man bør ikke betragte det som et problem, for det sker frivilligt og betyder samtidig, at politikerne kommer uden om en vis prioriteringsdiskussion, når det er borgerne og det private marked, der selv vil vælge til og fra,« siger Mads Lundby Hansen.

Han forudser blandt andet, at man fremover må tegne sig en forsikring for at få adgang til den bedste medicin, som for nogle behandlingsformer kan være meget bekostelig og i dag belaster det offentlige i stigende omfang.

Ingen har i dag det fulde overblik over, hvor meget velfærd danskerne tilkøber. I Dansk Erhverv følger man udviklingen tæt og ser en tydelig tendens med et voksende marked for velfærdsydelser.

»Udviklingen har været i gang i mange år. Borgerne ønsker mere individualiserede tilbud, og det offentlige vil aldrig kunne imødekomme et uendeligt behov for eksempelvis sundhedsløsninger. Derfor er der en reel diskussion om, hvad der i fremtiden er velfærdsstatens ansvar, og hvornår man selv må til lommerne. Vi har nogle af de flotteste offentlige velfærdstilbud i verden, og det skal vi være stolte af. Men vi kan ikke udvide den offentlige sektor – det er der ikke råd til,« siger markedschef Jakob Scharff

Model hjemmehjælp

En model kan ifølge Jakob Scharff være den, der i dag findes på hjemmehjælpsområdet, hvor kommunen visiterer den ældre til en vis mængde hjælp, og så må han eller hun selv betale for mere.

»I de senere år er det gået i retning af, at vi ikke har råd til at tilbyde så meget som tidligere. og så snart man foretager den prioritering, vil det være sådan, at man siger: ’Det offentlige betaler hertil og ikke længere, så må man selv betale for det, hvis man vil have mere.’ Og der står masser af private aktører parate til at hjælpe de borgere og kunder, der er – uanset om det er sundhed, hjemmehjælp, bedre mad, ekstra børnepasning eller andet,« siger han og peger på, at de mange, som har tegnet en privat sundhedsforsikring, netop er et symptom på, at de har mistet tilliden til det offentlige.

»Når det offentlige ikke leverer varen, er der andre, der træder til. Man vil gerne mødes af den offentlige sektor og ses, som den man er og ikke bare have tilbudt den generelle leverpostejsløsning, som kan rulles ud over alle borgerne,« siger Jakob Scharff.

Andre er mere bekymrede for, om de mange private løsninger på længere sigt vil undergrave opbakningen til velfærdssamfundet, heriblandt professor ved Roskilde Universitet Bent Greve:

»Hvis der er stadig flere områder, hvor borgerne tegner forsikringer eller selv betaler for private velfærdsydelser, ændrer velfærdsstatens universelle tilstand selvfølgelig karakter. Hvis der opstår en forventning om, at man konstant kan købe sig til noget mere velfærd, risikerer man, at tilliden til den universelle velfærd bliver mindre, og at der ikke længere er en fælles forståelse for, hvad velfærdsstaten rent faktisk skal levere til borgerne. Folk vil spørge, hvorfor de via skatten skal betale til noget, som alligevel ikke lever op til det, vi gerne vil have. Der er nogle skred på vej. Den klare universalistiske forståelse, vi har haft af den danske model, er måske under forandring i disse år.«

Reformer dækker over nedskæringer

Både den tidligere og nuværende regerings svar på de voksende forventninger til den offentlige velfærd har hidtil været at reformere, effektivisere og øge produktiviteten, men selv det har sine begrænsninger.

Tidligere generaldirektør i Danmarks Radio, direktør på Rigshospitalet og andet, Christian Nissen, sagde for nylig i dagbladet Politiken.

»Et af problemerne er, at vi ikke kan eller vil kræve den skat op, som vores efterspørgsel fordrer. Politikerne tør ikke, og i stedet forsøger de at ’reformere’ sig ud af problemerne. Men vi oplever nogle af de mest dramatiske velfærdsnedskæringer, vi har set de seneste 20 år. Og vi kalder dem reformer.«

Klaus Petersen, professor på Center for Velfærdsforskning på SDU, mener ligeledes, at opbakningen til basisdelen af velfærden kan forsvinde, hvis udviklingen med den todelte velfærd fortsætter.

»Hvis du abonnerer på en privat vagtlæge, så bliver din interesse i, hvordan den offentlige vagtlægeordning fungerer, ringere. Og din lyst til at betale ekstra i skat for at den fungerer godt, bliver mindre. Den samfundsmæssige bekymring for, om systemet nu fungerer, bliver mindre, og så kan opbakningen til den offentligt finansierede basisydelse blive eroderet,« siger han.