Den nøgne sandhed er dækket til i Qatar

Islamiske moralbegreber og klassiske, græske idealer støder sammen i Qatar, hvor to nøgne statuer fra antikken er blevet dækket til af hensyn til anstændigheden.

Denne marmorfigur af en ung atlet er fra cirka 500 f.Kr. og bliver udstillet på The Metropolitan Museum of Art. Den stammer fra det gamle Rom, men er formentlig en kopi af en endnu ældre græsk bronzestatue af en ung mand med idealkrop. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Antikke statuer af en skøn yngling og en velbygget atlet er så krænkende for kvinder, børn og andre sarte sjæle, at deres kønsdele bør være tildækkede.

Det mener myndighederne i den lille og velhavende, islamiske golfstat Qatar. De har i forbindelse med en græsk vandreudstilling arrangeret af Qatar Olympic & Sports Museum i Doha om den olympiske historie besluttet, at de to statuers kønsdele skal være dækket af klæder.

Men det er grækerne ikke enige i. Klassiske statuer in natura skal ses, som de er skabt. Deres køn skal ikke tildækkes. Derfor er ynglingen og atleten fra det sjette til det andet århundrede f.Kr. blevet pakket ned igen og sendt hjem til Grækenland, inden de overhovedet er blevet udstillet.

Udstillingen »Olympics – Past and Present« åbnede sidst i marts og slutter i juni og viser blandt meget andet 700 genstande fra det gamle Grækenland.

Venner med oliepenge

Såvel grækerne som myndighederne i Qatar understreger, at hjemkaldelsen er sket i mindelighed. Men ikke desto mindre kommer sagen ubelejligt for begge parter. Grækerne vil gerne knytte tættere bånd til araberne og ikke mindst deres mange oliepenge. Qatar vil gerne fremstå som et moderne land, der i 2022 bl.a. skal være vært for VM i fodbold, kan prale af at være hjemland for TV-stationen al Jazeera og forgæves har forsøgt at blive vært for OL.

Ifølge ekspert i den arabiske verden Rasmus Boserup fra Dansk Institut for Internationale Studier, afspejler sagen, hvordan de små og olierige stater og emirater langs Den Persiske Bugt står med det ene ben i konservativ, islamisk kultur og det andet ben i et hypermoderne samfund med højteknologi og skyskrabere.

»Qatar har forsøgt at markere sig kulturpolitisk i forhold til andre Golfstater, ikke mindst i forhold til Saudi-Arabien og Iran. Et land med globale input og lokale traditioner. Et land der gerne vil fremstå som åbent og traditionsrigt,« siger han:

»Men det er stadig et hyperautokratisk samfund, hvor magten er på få hænder. De sociale koder i Qatar er stadig meget konservative.«

Modstridende moralbegreber

Forskningsinspektør på Glyptoteket i København Jan Stubbe Østergaard kan »ikke mindes noget lignende« med græske statuer.

»De grundlæggende moralbegreber i islam ser ud til at være svære at forbinde med klassiske, græske idealer,« siger han og kalder de mange antikke statuer af bl.a. nøgne ynglinge og atleter for »en del af den nationale identitet i Grækenland«.

Han noterer sig samtidig, at museerne Guggenheim og Louvre har planer om at åbne udstillinger i emiratet Abu Dhabi.

»Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske med kunstværker, der lokalt vil blive opfattet som stærkt udfordrende,« siger han.

Sagen om de to statuer afspejler dog ikke kun situationen i Qatar. Den afspejler også, hvordan grækerne i deres nød er begyndt at kigge efter andre venner end dem, de har i EU.

Tilbage i marts, i forbindelse med forberedelserne til udstillingen, talte den græske vicekulturminister om »en bro af venskab« mellem Grækenland og Qatar, og tidligere på året kunne den græske premierminister, Antonis Samaras, meddele, hvordan Qatar ville investere op til 7,5 milliarder kroner i en fælles græsk-qatarisk fond. Kort tid efter kom det frem, at emir Sheikh Hamad bin Khalifa Al Thani havde købt seks græske øer i Det Ioniske Hav til sine koner og børn.