De faglige mål leges ind

Fysisk aktivitet bliver i højere grad en del af folkeskoleelevernes hverdag end før. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de skal løbe rundt i skolegården. Bevægelse kan nemlig godt integreres i undervisningen.

Fysisk udfoldelse på Hellig Kors Skolen i København. Læring og fysisk aktivitet går hånd i hånd, viser flere studier. Fold sammen
Læs mere

I gennemsnit skal danske skoleelever bevæge sig i 45 minutter hver dag. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle elever skal løbe en daglig tur i skoven. Kridttavlen kan nemlig i nogle tilfælde godt erstattes med fysiske aktiviteter, der kombinerer leg, bevægelse og grammatik.

Merete Løvgreen har siden 2008 arbejdet med at udvikle koncepter, der kombinerer de faglige mål og bevægelse. Hun har selv arbejdet som lærer, og ud fra det erfarede hun, at flere var ukoncentrerede i den almindelige undervisning.

»Der var for mange – især drenge – der kedede sig i min danskundervisning. Det kunne jeg ikke leve med. Jeg havde prøvet på alle mulige måder. Jeg kunne ikke motivere dem. Jeg begyndte at prøve mig frem med at putte bevægelse på undervisningen,« siger Merete Løvgreen.

Hun har udviklet aktiviteter til både dansk, matematik og engelsk på alle klassetrin. Hun fortæller, at især udenadslære fungerer godt med bevægelse. Hun har flere gange oplevet lærere være skeptiske over for, om eleverne i 9. klasse også vil være med på ideen om at lege pensum ind. Men ifølge Merete Løvgreen er det ikke et problem.

»I 8. og 9. klasse er det nogle andre ting, de skal lære. Jeg har kigget på de forskellige afgangsprøver for at se, hvad de skal have styr på, når de afslutter folkeskolen. Så øvelserne i grammatik og stavning er på deres niveau. Mange lærere har været skeptiske, men når de prøver det, er eleverne på. De kan godt selv se koblingen mellem øvelserne og det faglige. Og det er vigtigt, at de ikke bare føler, det er leg. Men de store elsker, når der sker noget andet. De sidder rigtig meget stille,« siger hun.

Fysisk aktivitet stimulerer hjernen

Forskere fra Sverige og Danmark har drøftet og samlet viden fra nationale og internationale studier om sammenhæng mellem bevægelser og læring. Konklusionerne fremlagde de på en konference i 2011. Forskningen viser blandt andet, at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning fremmer læring. Samtidig viser undersøgelser, at de mest aktive børn også klarer sig bedst fagligt. Samtidig er det dokumenteret, at fysisk aktivitet stimulerer hjernen.

»Eksempelvis viser en stor svensk undersøgelse, der har målt mere end 1,2 millioner 18-årige mænd i en periode på over 60 år, at der er klar sammenhæng mellem kondital og indlæring, uddannelse og socio-økonomisk status. De mænd, der havde et højt kondital, havde senere i livet også højere uddannelses- og lønniveau end dem, der havde lavt kondital,« fortæller Jens Bo Nielsen, professor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet.

Undersøgelsen viser blandt andet, at det især er i forhold til logisk tænkning og sproglig intelligens, at forskellen er størst. I undersøgelsen har der medvirket godt 1.400 enæggede tvillinger. Dermed kunne forskerne påvise, at de miljømæssige forhold er vigtigere end de arvmæssige forhold.

Da Merete Løvgreen stadig underviste, kunne hun se, hvordan nogle elever begyndte at forstå noget, de ellers har haft svært ved.

»Engang lavede vi en øvelse, hvor vi spillede basket, og man skulle skyde bolden i kurven med enten dobbelt eller enkelt konsonant. Jeg havde en dreng, der elskede basket, og pludselig stoppede han op og sagde »Nu har jeg det!«. Det var tydeligt, at der skete noget. Jeg er ikke hjerneforsker, så jeg kan ikke sige præcis hvad. Men noget skete der. Men selv om jeg ikke har forsket i det, kunne jeg se, at eleverne rykkede sig fagligt, når vi lavede øvelser,« siger Merete Løvgreen.