Danske mænd går mere på deltid

Regeringen fremhæver i en opsang til børnefamilier, at 35 procent af kvinderne på arbejdsmarkedet er på deltid. Tallet er stort set uændret siden år 2000, og imens er andelen af mænd på deltid steget støt.

Arkivfoto. De seneste år er andelen af mænd på deltid stødt taget til. Ifølge forsker Thomas P. Boje fra Roskilde Universitetscenter kan det både handle om, at flere fædre prioriterer samvær med deres børn, men det kan også være udtryk for, at mænd i højere grad end kvinder arbejder færre timer ugentligt i begyndelsen af deres arbejdsliv og hen mod slutningen af det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere danske mænd skærer i disse år ned på arbejdsugens timetal.

I år 2000 arbejdede hver tiende danske mand i beskæftigelse på deltid, mens det sidste år gjaldt godt hver sjette eller 15 procent af de danske mænd på arbejdsmarkedet, viser tal fra Danmarks Statistik.

I perioden siden årtusindskiftet er andelen af kvinder på deltid steget marginalt med et enkelt procentpoint til 35 procent i 2014.

Samlet set arbejdede 21 procent af den samlede danske arbejdsstyrke i år 2000 på deltid, mens det samme tal i 2014 var knap 24,5 procent. Og udviklingen går den forkerte vej, mener regeringens beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V).

I et fællesinterview med børn- og ungeminister Ellen Trane Nørby (V) i dagens Berlingske lyder således en opsang fra regeringen til danske børnefamilier med aspirationer om kortere arbejdstid.

En familiepolitik, hvor forældre får bedre mulighed for at artbejde færre timer »er ikke en option«, lyder det blandt andet, og »vi kan se, at lidt for mange af dem (forældrene, red.), mener jeg, vælger at gå på deltid,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Udmeldingen fra regeringen undrer professor ved Roskilde Universitetscenter Thomas P. Boje, som forsker i forholdet mellem familie og arbejdsliv.

»Opsangen er lidt besynderlig, forstået på den måde at mange undersøgelser viser, at småbørnsfamilier er stressede, og at forældrene i småbørnsfamilier i gennemsnit faktisk arbejder 80 timer ugentligt tilsammen. En småbørnsfar har ca. 44 timer i gennemsnit og en småbørnsmor har ca. 36 timer ugentligt,« siger Thomas P. Boje.

 

»Det stemmer ikke overens med, at de nu får en opsang om at skulle arbejde mere. Dermed ikke sagt, at deltid nødvendigvis er godt. Deltid er dårligt, fordi det oftest er kvinder, der tager deltid,« tilføjer Thomas P. Boje.

Han forklarer, at deltiden dermed går ud over ligestillingen i samfundet, fordi deltid kan påvirke den enkeltes karrieremuligheder og pensionsopsparing i en negativ retning.

»Men deltid kunne være godt, hvis det blev kombineret med fleksible ordninger for både mænd og kvinder, faren og moren. I forhold til diskussionen om at få folk ud på arbejdsmarkedet på fuld tid, som ministrene gerne ser, så skal der helt andre boller på suppen, hvad angår familiepolitik,« siger Thomas P. Boje og sender tre konkrete bud videre til politikerne.

»Det kunne eksempelvis være en delt forældreorlov, så både faren og moren har mulighed for at passe børn og tage del i omsorgen. Det kunne være en mulighed for at gå på deltid i perioder med behov for meget omsorg for børn eller andre i familien. Og til sidst: bedre institutioner med mere kvalificeret personale. Som det er nu, er det meget hårdt for børnene at være i institutioner i otte timer, og det prøver mange forældre naturligt nok derfor at undgå,« siger Thomas P. Boje.

Men han ser samtidig gode takter i udviklingen med, at de danske mænd så småt begynder at gå mere på deltid.

»Ingen tvivl om at noget er undervejs, og det kan altså dels skyldes, at de varetager flere omsorgsopgaver. Men det kan også skyldes, at vores arbejdsmarked bliver mere fleksibelt. Mit gæt vil være, at det er i den tidlige fase af arbejdslivet, at mændende går på deltid,« siger Thomas P. Boje.

»Tidligere har det i hvert fald været sådan, at når mænd bliver gift og får børn, så går de på fuldtid for at forsørge. Mænd er oftest på deltid i begyndelsen og i udfasningen af arbejdslivet, mere end de er det i den aldersgruppe, hvor omsorgsbehovet er størst. Der er kvinderne på deltid, når de er unge, under studiet og i den første tid med børn i perioden med store omsorgsopgaver,« siger han.

Thomas P. Boje pointe om nødvendigheden af en mere aktiv familiepolitik bakkes op af professor ved Aarhus Universitet, Ning de Coninck-Smith, som forsker i barndomssociologi.

»Når forældre går på deltid er det en individuel løsning på et kollektivt problem, som vi burde løse i fællesskab. Vi har nogle stive ordninger for arbejdstid, som stammer fra dengang kvinderne gik hjemme. Vi burde have en familiepolitik, som giver den nødvendige fleksibilitet og strækker den ud over hele arbejdslivet,« siger hun og tilføjer:

»Især de store mandetunge virksomheder må indse nødvendigheden af at have en familiepolitik. Vi taler så meget om kvindernes rolle, når det gælder familiepolitikken, men det karakteristiske ved udviklingen er netop, at mændene er kommet på banen, presset er rykket over på dem. Forventningerne til de unge mænd er helt accellererende, ligesom det var på kvinderne for 20-30 år siden. De skal stille op til det hele og de tager det på sig,« siger hun.