Camping-habitterne skal hives nordpå

Norden skal være Europas førende destination for autocampere. Et af midlerne er specielt indrettede pladser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et fælles nordisk fremstød skal gøre Norden til Europas foretrukne trækplaster for autocamperfolket.

Idag findes der 1,3 millioner autocampere i Europa, og antallet stiger støt. I fællesskab vil de nordiske camping organisationer gøre Norden til Europas bedste autocamperdestination.

- Vi vil imødekomme det stigende behov for service og faciliteter og gøre det enkelt og bekvemt for autocamper-gæsterne at opleve de lyse nordiske sommernætter, siger Poul Fejer Christiansen, direktør i Campingrådet.

De nordiske campingpladser har i alt 39 millioner overnatninger om året. Det nye samarbejde - Autocamperdestination Norden - skal sikre, at campingpladserne tilpasses efter autocamperfolkets behov.

Det betyder mere enkle og specielt indrettede pladser til korte besøg. Det omfatter for eksempel automatisk service, mens der på campingpladserne fortsat skal gives personlig service, når en gæst ønsker et længere besøg.

Målet er at etablere 250 nordisk godkendte kommercielt drevne autocamperpladser med øget fokus på bedre service.

- Mange ejere af autocampere ønsker at bo på en campingplads, fordi det er både sikkert og bekvemt. Nu har vi et yderligere tilbud om enkle autocamperpladser, som vi håber vil tiltrække nye gæster fra det ørige Europa, siger Poul Fejer Christiansen.

/ritzau/