Bertel Haarder: Angreb vil styrke os

Terrorbomberne i 1985 førte ikke til noget frygtsamfund, og det kommer heller ikke til at ske denne gang, vurderer Bertel Haarder. Men der kan komme krav om øgede sikkerhedsforanstaltninger, og det vil han protestere højlydt imod.

Mangeårigt folketingsmedlem Bertel Haarder (V). Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidst vi blev ramt af et større terrorangreb, trak det nok store overskrifter, men i realiteten var effekten på danskerne og det danske samfund yderst begrænset. Vi kom hurtigt videre og husker dårligt, hvad der egentligt skete dengang.Denne gang vil det formentligt trække sig dybere spor, men på de store linjer klarer vi også denne test og kan måske endda komme styrkede ud af det både som nation og som individer, lyder vurderingen fra Bertel Haarder (V), der har været medlem af Folketinget siden 1975 og har bred ministererfaring fra flere regeringer.

»Det danske samfund er meget robust. Der er ingen fare for, at vi bliver et frygtsamfund, og der er heller ingen fare for, at vi sætter den grundlæggende tillid til hinanden over styr. Det her vil snarere få os til at bekræfte den. Sådan var det efter angrebet i 1985, sådan var det også efter 9/11-angrebet, og sådan vil det også blive denne gang. Vi er gode til at benytte sådanne krisesituationer til massive folkelige manifestationer, hvor alle taler med alle, og hvor de små afstande, der er mellem mennesker i vort samfund, bekræftes. Her oplever vi et egentligt folkeligt fællesskab, som måske ikke findes mage til mange andre steder i verden,« siger Bertel Haarder.

Han sad i regering, da København i juli 1985 blev ramt af et større terror- angreb. Men det er ikke en begivenhed, som står særligt klart i hans erindring eller fik regeringen til at reagere med stribevis af initiativer for at berolige danskerne.

»Jeg kan huske, at daværende justitsminister Ninn-Hansen talte om PETs overvejelser, og at det medvirkede til at styrke overvågningen af mistænkelige elementer i det danske samfund. Den blev yderligere skærpet efter 2001, hvilket jo også var helt indlysende nødvendigt. Men jeg husker det ikke som nogen skelsættende begivenhed, måske fordi det dengang fremstod som en enlig svale. Faktisk gjorde det større indtryk, da en italiensk turist på rystende vis blev stukket ned i starten af 00erne, hvilket førte til knivloven.«

Terrorangrebet i sidste weekend vil sandsynligvis fæstne sig tydeligere i erindringen, mener Haarder. Dels fordi det fremstår som et ekko efter andre terror-begivenheder som det mod Charlie Hebdo for nylig, dels fordi den formodede gerningsmand er en såkaldt »homegrown«, som gør det mere relevant at tale om en trussel mod det danske samfund og danskernes tillid til hinanden. Derfor kan der også komme krav om f.eks. øgede sikkerhedsforanstaltninger.

»Der må ikke ske det, at vi skal plages af endnu mere kontrol. Det er jo ulideligt at skulle tage livremmen af i lufthavnen og smide små parfumeflasker i skraldespanden. Hvis der kommer flere krav af den slags, vil jeg protestere højlydt. Til gengæld må en så voldsom begivenhed gerne sætte sig spor i vores sind og minde os om, at vi ikke har magt over de vigtigste ting i tilværelsen. Det kan måske sætte gang i en sund erkendelse af menneskelivets vilkår, så man bliver lidt mindre egoistisk og navlebeskuende.«