Leif Davidsen: Danmark vil blive ved med at ligne sig selv

Tonen kan blive hårdere og lovgivningen strammere, men attentatet vil ikke forandre Danmark, forudser forfatter Leif Davidsen.

Journalist og forfatter Leif Davidsen. Fold sammen
Læs mere

Politikerne vil gå efter at stramme lovgivningen, og tonen mellem nogle muslimske og danske kredse kan blive mere konfrontatorisk. Men i bund og grund kommer terrorangrebet i sidste weekend ikke til at forandre det danske samfund. Det vil blive ved med at ligne sig selv og være det samme land om ét og fem år, som det er i dag – hvis ellers vi undgår nye angreb. Det er vurderingen fra forfatteren og journalisten Leif Davidsen, som også er manden bag danmarkskrøniken »Danske Drømme« om den nyere danmarkshistorie.

»Det danske samfund er mere konservativt og robust, end politikere og medier går rundt og tror. I første omgang vil man gå efter at skærpe terrorlovgivningen, hvilket er lidt mærkeligt. Intet samfund kan gardere sig mod, at en enkelt person gør det, som Omar gjorde. Men taler vi sammen om et eller fem år, så har vi lagt det her bag os. Det kommer ikke til at forandre Danmark radikalt. Sådan er det jo ikke,« siger Leif Davidsen.

Han understreger dog også, at den spådom kun holder, hvis der ikke kommer nye angreb. Begås der terror i større målestok mod f.eks. Nørreport eller Jyllands-Posten, vil det blive en anden sag. Så kan det få meget alvorlige konsekvenser.

Leif Davidsen var korrespondent i Moskva, da København blev ramt af terrorbomberne i 1985. Han kan huske, at det i nogle dage efter var sværere at få historier på i TV-avisen fra Rusland, men det var ikke sådan, at bomberne ryddede hele sendefladen i flere dage, som det er tilfældet i dag.

Den store forskel på dengang og nu er således den massive mediedækning, hvor man ifølge Leif Davidsen »får smidt alt muligt, sande og usande oplysninger, følelser, i hovedet hele tiden«.

»Det kan jo godt blive selvforstærkende, når man ser Helle Thorning-Schmidt lægge blomster, så gør andre det også. Det er jo blevet en del af selvrenselsen i det danske samfund og var noget, der kom med prinsesse Diana. Jeg tror ikke, at der var nogen, der lagde blomster ud for flyselskabet i 1985. Her er det vigtigt, at politikere træder i karakter og løfter sig væk fra det føleri. Deres opgave er at tænke sig om og ikke lade sig fange af en folkestemning til at vedtage noget, man bagefter fortryder. Men jeg kan godt frygte, at de for at forsvare demokratiet er villige til at begrænse demokratiet.«

Leif Davidsen fremhæver også, at der i realiteten ikke er noget nyt i, at der forekommer terror.

Der var også terrorister i 1970erne, som ofte var marxistisk inspirerede, og attentatet mod Internationale Socialister i Søllerødgade i København i 1992, hvor formentlig en brevbombe kostede den 29-årige Henrik Christensen livet, er stadig uopklaret.

»Jeg tror heller ikke, at den tillid, der er blandt almindelige mennesker, vil få et hak nedad. Til gengæld kunne man godt frygte, at der kommer en mere konfrontatorisk tone i forhold til muslimer. Og man kan også se tegn på i mere rabiate muslimske miljøer, at der er holdninger, som er vendt mod den danske livsform og værdier. Tolerancen skal gerne gå begge veje.«