Johannes Andersen: Terror kan ramme den gensidige tillid

Her og nu vil de fleste være optagede af at bygge forsvarsværker, og tilliden kan rammes, forudser lektor Johannes Andersen.

Samfundsforsker Johannes Andersen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidste weekends terrorangreb i København vil blive en prøve for Danmark og danskerne. Det vil teste, om vi kan opretholde den høje grad af tillid, som danskerne har til andre mennesker, eller om kravet om kontrol og oprustning for at gardere os mod terrortruslen vil komme til at vinde dagsordenen.

Det bliver de afgørende politiske modsætninger i de kommende år, vurderer samfundsforskeren, forfatteren og foredragsholderen, lektor Johannes Andersen, Aalborg Universitet.

»Jeg tror, at det kommer til at anfægte vores gensidige tillid. Der kommer en diskussion om, hvorvidt vi skal have mere overvågning, kontrol og lukkethed, eller om man vil sige, at terroren er kommet for at blive, og så må vi tage omkostningerne med, hvis vi stadig vil leve i et frit, åbent samfund. Her tror jeg, at de fleste lige nu er optagede af, at vi skal lave forsvarsværker, før pendulet måske svinger tilbage om nogle år,« siger han.

Han konstaterer, at vi står i en væsentligt anderledes situation, og at tiden er en anden, end dengang Danmark senest blev ramt af et større terroranslag i sommeren 1985. Dengang fyldte det mest, at der var sprængt bomber i København, mens terroraspektet ikke var specielt synligt. Ordet »terror« var simpelthen ikke en del af vores almindelige bevidsthed på det tidspunkt, og derfor gled begivenheden hurtigt ud af erindringen.

»I dag er terror i højere grad en reel trussel. Det har jo nærmest været ventet, at den også ville slå til i Danmark. Den bevidsthed om, at terror kan ramme én hele tiden – og at én, som er opvokset i Danmark, står bag – betyder, at det, der skete i sidste weekend, kommer til at sætte sig nogle dybere spor, end det var tilfældet i 1985,« siger Johannes Andersen.

Han peger også på, at der i dag er områder i de større byer, som er udråbt til ghettoer, der kræver særlig opmærksomhed og fokus, hvilket også kan være med til at bekræfte en opfattelse af, at her skal man passe på med at komme. Det er med til at udfordre den tillid, vi ellers har til hinanden.

»Vi er også på vej ind i en valgkamp, og her vil der blive slået på indvandrerspørgsmålet. Der vil komme en opstramning i forhold til muslimer. Men det vil næppe få den store betydning, fordi der er så stor enighed om, at vi skal passe på i forhold til radikaliserede muslimer, medmindre Socialdemokraterne begynder at renoncere på det spørgsmål,« siger Johannes Andersen.

Konkret vil det føre til en skærpet efterretningsindsats med flere ressourcer til politi og PET. Men der vil også komme øget fokus på mere positive integrationsbestræbelser og erfaringerne fra den såkaldte Aarhus-model med at bruge imamer og moskeer i indsatsen for at afradikalisere unge med ekstreme holdninger.

»Venstre og Dansk Folkeparti vil være skeptiske. Men man vil nok acceptere, at det forsøg også skal gøres, hvis man samtidig får den hårde kontrol.«