3 ud af 10 indsatte i de danske fængsler er udenlandske statsborgere

Udenlandske statsborgere udgør i øjeblikket 30 procent af de indsatte i danske fængsler og arresthuse, viser nye tal fra Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen forventer, at andelen vil stige. Antallet af danske statsborgere falder til gengæld.

Udenlandske statsborgere fylder en stigende andel af pladserne i de danske fængsler. Der bliver færre danske statsborgere - det skyldes blandt andet, at flere får fodlænker og samfundstjeneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre ud af ti indsatte i de danske fængsler og arresthuse var udenlandske statsborgere i starten af juli måned i år. Det viser nye tal fra Kriminalforsorgen. Tallene dækker over både dømte og varetægtsfængslede.

Andelen af udenlandske statsborgere i de danske fængsler er steget støt, siden Kriminalforsorgen i 2011 begyndte at føre statistik over, hvilket statsborgerskab indsatte i de danske fængsler har. Samtidig er der blevet færre danske statsborgere i fængslerne.

Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, forventer, at udviklingen vil fortsætte.

»Min forventning er, at udviklingen med flere udenlandske statsborgere i fængslerne vil fortsætte i takt med den almindelige globalisering og øgede trafik over grænserne i verden. Jeg har ingen forventning om, at andelen vil falde,« siger Thorkild Fogde.

De nye tal vækker bekymring hos både Socialdemokratiet og Venstre.

»Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at danske skatteydere skal betale for, at udenlandske kriminelle skal sidde i de danske fængsler. Vi står med et stort problem, som det undrer mig, at justitsministeren ikke gør mere for at løse,« siger Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokraterne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape (K).

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen kalder tallene for »beskæmmende.«

»Tallene understreger, at Danmark er et land, hvor udenlandske kriminelle søger til. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få udenlandske statsborgere hjem med henblik på afsoning,« siger Preben Bang Henriksen.

Andel af udenlandske statsborgere steget siden 2011

I 2011 var i gennemsnit 24 procent af de dømte og varetægtsfængslede i de danske fængsler udenlandske statsborgere. Det steg til 28 procent i gennemsnit i 2016. Ifølge Thorkild Fogde er det især de udenlandske statsborgere, der ikke har nogen tilknytning til Danmark, der skaber udfordringer:

»Det er tidskrævende at håndtere udenlandske indsatte, og særligt hvis folk er udviste efter dommen, er de mindre motiverede for at indgå i konstruktive forløb under afsoning, fordi de er bevidste om, at de skal udrejse til et andet land, når afsoningen er slut,« siger Thorkild Fogde.

Derudover peger han på, at kulturforskelle og tolkning tager meget tid.

»Det er helt klart at foretrække for alle parter, at flere udlændinge bliver udsendt til afsoning i hjemlandet. Hvis man skal arbejde med de indsatte og overbevise dem om et liv uden kriminalitet, er det lettere at arbejde med dem i det land, de kommer fra. Det er rigtig svært at lægge realistiske planer i Danmark for at resocialisere en rumæner i hjemlandet, så det er godt, at der arbejdes for at flere kan afsone i hjemlandet,« siger Thorkild Fogde.

Rumænere udgør største del af udenlandske statsborgere

De nyeste tal på 30 procent, som Berlingske har modtaget fra Kriminalforsorgen, viser et øjebliksbillede af, hvilke landes statsborgere der var fængslede den 1. juli 2017.

Rumænske statsborgere udgør i øjeblikket den største gruppe. Der er i øjeblikket 155 rumænske statsborgere i de danske fængsler. Derefter følger somaliske, tyrkiske og litauiske statsborgere. 124 af de rumænske statsborgere er varetægtsfængslet, mens 31 er dømt. I den seneste tid har der været adskillige politiaktioner mod romaer, som ofte er rumænske statsborgere.

»Antallet fra Rumænien er ekstremt stort. Det understreger, at vi har et problem med udenlandske kriminelle, der kommer her til. Det er på ingen måde acceptabelt, at der kommer så mange hertil fra et EU-land for at begå kriminalitet,« siger Trine Bramsen.

Det samlede antal indsatte i de danske fængsler og arresthuse har generelt været faldende de seneste år. Særligt antallet af danske statsborgere er faldet. Det skyldes ifølge Thorkild Fogde, at kriminaliteten i Danmark i de senere år har været faldende, og at alternative strafformer som elektronisk fodlænke og samfundstjeneste har fået større udbredelse, hvilket generelt giver færre indsatte i fængslerne.

Antallet af udenlandske statsborgere i 2016 ligger derimod lidt over 2011-niveauet. I 2011 var 971 af de dømte og varetægtsfængslede udenlandske statsborgere, mens det i 2016 var 1021 i gennemsnit.

»Det er et alt for højt antal, og det vidner om, at der er udlændinge, der kommer hertil alene med det formål at begå kriminalitet, men omvendt vidner det også om, at dansk politi er gode til at fange dem. Men de, der kan sendes hjem, skal sendes hjem, og der savner vi handling fra regeringens side,« siger Trine Bramsen.

Ny lov og diplomatiske løsninger

Både Trine Bramsen og Preben Bang Henriksen peger på diplomatiske løsninger for at få antallet af udenlandske statsborgere i danske fængsler ned.

»Vi må tage det op i Europarådet og EU. Men jeg kan ikke sige, hvad vi konkret vil gøre, for når Højesteret lidt overraskende slår fast, at man ikke kan sende forbrydere retur til Rumænien, må det give anledning til store overvejelser i både Justitsministeriet og Udenrigsministeriet,« siger Preben Bang Henriksen.

Han henviser til, at Højesteret i maj i år slog fast, at fængselsforholdene i Rumænien er så dårlige, at det vil være i strid med de europæiske menneskerettighedskonventioner, at Danmark udleverer rumænske statsborgere til afsoning i Rumænien.

Preben Bang Henriksen håber, at de økonomiske udgifter ved at have udenlandske statsborgere i danske fængsler vil blive mindre, efter at en ny lov 1. juli i år trådte i kraft. Loven begrænser udvisningsdømtes adgang til blandt andet uddannelse, undervisning og behandlingstilbud mod stofmisbrug.

»Man kan holde prisen lidt nede, men det er ikke godt nok,« siger Trine Bramsen.