27-årig kvinde udsat for knivoverfald i Åbyhøj

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 27-årig kvinde er tirsdag aften blevet overfaldet med en kniv i Århus-forstaden Åbyhøj, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Gerningsmanden sårede kvinden med flere knivlæsioner på arme og ben. Kvinden er uden for livsfare, og politiet ved endnu ikke, hvad motivet for knivstikkeriet var.

Efter overfaldet flygtede gerningsmanden og er fortsat på fri fod, og Østjyllands Politi gør i pressemeddelelsen opmærksom på, at de ikke har yderligere kommentarer, mens sagen efterforskes.

Ifølge Ekstra Bladet er der dog tale om, at kvinden er blevet stukket ned hos Indre Mission Ungdom i Åbyhøj.

BT skriver, at avisen har været i kontakt med Simon Munk, der er formand for Indre Mission Ungdom, men han kan endnu ikke udtale sig, forklarer han. På Indre Missions hjemmeside fremgår det ifølge BT, at der tirsdag aften fandt bibelstudie sted i tidsrummet 19.00-21.30.

BNB