Timm Vladimirs billeder af verden

Skuespilleren og fotografen Timm Vladimir udstiller på ARoS i Aarhus.

Foto: Timm Vladimir

Kameraet op. Fokus på og i et knips er et sekund af en oplevelse, en stemning og en følelse fanget i kameralinsen.
Vi har dem allesammen, fotos fra vores rejser.

Læs også: Se Marokkos smukke oase-land

Et øjeblik fastholdt og husket, når vi ser billedet igen. Men nogle er bedre til at se alt det, der udspiller sig for øjnene, end andre – bedre til at se motivet og fange det. Som for eksempel Timm Vladimir, som efterhånden er lige så kendt for sine gode rejsefotos, som for at være skuespiller.

Rejselivs læsere har ofte kunnet nyde hans rejsefotos i forbindelsen med hans og hustruen Katrine Engbergs reportager fra rundt omkring i verden, og i øjeblikket kan en samling af hans fotos opleves på kunstmuseet ARoS i Aarhus i udstillingen »Udsigt – rejsebilleder af Timm Vladimir«.

Udstillingen med fotos fra blandt andre Den Dominikanske Republik, Australien, USA, Cuba og Skotland kan ses frem til 23. oktober.

Læs også: Sådan tager du billeder under vand