Thai Airways vil have yngre stewardesser

Stewardesser på 45 år eller mere er ikke velansete i Thai Airways. Selskabet tilbyder dem aftrædelsesordninger for at give kabinepersonalet en foryngelseskur.

Foto: Flickr.com/Trans World Productions
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flyselskabet Thai Airways tilbyder den ældre del af stewardesserne en aftrædelsesordning for at give plads for yngre kræfter.

Se også: Sexede stewardesser i modvind

Det er stewardesser over 45 år, der får tilbuddet, skriver avisen Bangkok Post.

Piyasvasdi Amranand er selskabets øverste chef, og han forklarer tilbuddet med, at Thai Airways kan spare penge ved at bytte de ældre og dyrere stewardesser ud med yngre, der skal have mindre i løn.

Samtidig mener han, at selskabet image forbedres, hvis stewardesserne er yngre.

Aftrædelsesordningen gælder kun den kvindelige del af kabinepersonalet. Mandlige stewarder over 45 år kan fortsætte som hidtil.

Thai har omkring 6000 kabineansatte, heraf 4800 kvinder.

Gennemsnitsalderen blandt stewardesserne er ifølge Bangkok Post mellem 35 og 38 år, og det er noget mere end hos rivalen Singapore Airlines, der har en helt anden politik.

Singapore Airlines ansætter stewardesser på femårige kontrakter, der kun kan forlænges én gang. Gennemsnitsalderen for stewardesserne i dette selskab er 28 år.

/ritzau/dpa

Se også: Hvad stewardesser hader ved passagerer