Nyt superhotel i Hamburg

Nyt designerhotel i Hamburg til tops på magasinet Vanity Fairs guldliste med charmerende engelsk club-stil, høfligt personale og en uovertruffen tagliatelle.

Indretningsmæssigt er hotellet en munter blanding af engelsk herresæde, indisk basar og London designerstil. Fold sammen
Læs mere
Foto: The George.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nogle af gæsterne i hotelreceptionen ser ud, som var de på vej til EM i Streetdance, snowboard eller noget vildt på freestyle-ski: Unge, bredskuldrede fyre med bandanas om hovedet og dyre rygsække i sportsstil.  Andre ligner topmodeller, andre igen kunne være franske kunstmalere, mens enkelte faktisk ser ud som helt almindelige businessfolk og turister, der blot ønsker sig lidt andet af Hamburg end de klassiske hoteller tilbyder.

Det er her man bor, kan jeg se, mens jeg nyfigent studerer receptions-showet hen over en kop te fra min plads i baren. Ikke ved bardisken, nej da. Hellere nede i den magelige ende, hvor man sidder i dybe tjekkede sofaer med masser af farvestrålende puder og lader de orientalske krydderi-kulører og lamper opvarme den ny-smarte engelske stemning.
Det nye designerskud på den hamburgske hotelhimmel hedder »The George« og det er lige nøjagtig, hvad det ligner: Med tyk inspiration fra den klassiske britiske hygge-tweed-jagthunde-atmosfære, krydset med trendy designerstil, som man netop finder den i London lige nu, er dette charmerende hotel helt sit eget.

Det åbnede for få måneder siden i på-vej-frem kvarteret St. George – heraf navnet – og scorede fluks prisen som »Best Newcomer« på den prestigiøse »Vanity Fair Gold Liste 2008«. The George gik således rent ind på en førsteplads blandt årets nyåbninger og er præsenteret i magasinet med et fristende billede fra biblioteket, der virkelig er superhyggeligt – kakaofarvede trægulve, åben kamin, bøger i reolerne fra de høje paneler og op til loftet. Det hele hyllet i en dejlig varm belysning. Naturligvis med Chesterfield-møbler, der til trods for deres nye og lidt stramme fortolkning nærmest kalder på en ravgylden whisky, en ternet plaid og en af de mange smukt indbundne bøger, som man er velkommen til at tage ned fra hylderne. Ja, og så lidt god tid, tak.
Betjeningen, der også har bidraget til den fine pris, er i stilfulde sorte og trendy jakkesæt, men med afslappede smil og en mere uformel attitude, end man ellers forventer på et firestjernet Hamburg hotel. Dog går det tilbagelænede aldrig ud over høflighed og service, for det er altså noget, de har styr på dernede.

I baren er der kik til lamper på størrelse med små campingvogne, sorte vægge og flotte lyseffekter. Vældig kreativt. Men det klassisk engelske får sådan lige sneget sig ind, her og der, i form af skindsofaer, måden at hænge mange billeder tæt op på væggen og den fine etage med godbidder til eftermiddagsteen. På værelserne er der relativt stramt og enkelt: Ingen Sanderson-flæser her.
Men der er smidt indiske sarier over sengen og man går ind for enkel, men flot møblering i topgedigen kvalitet, så kedeligt bliver det aldrig. Der er 118 værelser og en flok suiter, hvilket er en meget passende hotelstørrelse, hvis man gerne vi have lidt liv i gaden og noget (læs: nogen) at se på ved morgenmaden. Restauranten, der bekender sig til det Middelhavsinspirerede sommerkøkken, frekventeres flittigt af de lokale, der forguder kokkens tagliatelle med trøfler. Den er rasende populær og dufter himmelsk.

Apropos lokale, så ligger hotellet i bydelen St. George, der omtales som »Uslebet og avantgardistisk«. Og det er ganske vist, at kvarteret tidligere var kendt for sin underholdningsværdi af kontant og ikke synderlig finkulturel karakter. For at sige det diplomatisk. I dag popper meget unge cafeer, gallerier og boutiquer så småt op mellem kælderforretninger, hvor man kan hamstre rigtig gode grove pølser og andre nordtyske specialiteter, uden at blive flået.

På vej fra hotellet til hovedbanegården besøgte jeg et sådant etablissement og investerede i en grovbolle med masser af kerner, lagt sammen om håndskåret spegeskinke samt et par »knackwurst«. Det udgjorde på hjemrejsen et både billigt og fyrsteligt måltid. Og så har man jo også fået lidt lokalkolorit med sig... Selve St. George fremstår nu ikke banebrydende morsom i mine øjne, men det er bestemt muligt, at jeg ikke fik snuset mig frem til de rigtige hot-spots på mit korte besøg. Til gengæld når man i rask og dedikeret trav på få minutter frem til Hamburgs hyperlækre og eksklusive shopping-, teater, koncert og underholdning.

Stemning med lys
At have en særlig lys-arkitekt synes at være det helt store i hotelindretning for tiden. Belysningsdesigneren Tom Schlotfeldt, der bl.a. har indrettet flere designer flagship-stores, står bag stemningen på The George og har både tilrettelagt den indendørs - og udendørs belysning, så den skifter i løbet dagen og skaber den atmosfære, man gerne vil opnå i de forskellige områder af hotellet. Og bortset fra, at det var relativt vanskeligt at læse, sidst på en vintereftermiddag i bar-loungen, så må det siges at være lykkedes fortræffeligt for Schlotfeldt her på hotellet.