1.500 km stilhed nær Berlin

Spreewald-området 100 km syd for Berlin byder på en unik natur­oplevelse.

Selv om der er mange forskellige slags småskibe på kanalerne – kanoer, kajakker og større fladbundede skibe med plads til 10-30 personer – så er her ingen larm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carsten A. Andersen.

De to første indtryk man får, når man sejler rundt på floderne i Spreewaldområdet i Brandenburg i Tyskland, er stilhed og skønhed.

Se også: Turist i de franske strømfald

Spreewald, der ligger cirka 100 km syd for Berlin, er et område på omkring 500 kvadratkilometer omrking floden Spree, der deler sig ud i en fintmasket net af kanaler og bække i et frodigt mose område. Ialt omkring 1.500 km vandvej, hvoraf der kan sejles på 275 km.

Selv om der er mange forskellige slags småskibe på kanalerne – kanoer, kajakker og større fladbundede skibe med plads til 10-30 personer – så er her ingen larm. For al fremdrift sker med håndkraft. Efter samme princip som gondolerne i Venedig. Men i modsætning til Venedig er det uden sang, og her i Spreewald er stort set alle både uden motorkraft.

Kun læger, jordmødre, brandvæsen og politi har tilladelse til at bruge motor. Selv postvæsenet sejler rundt på floderne i et lille skib med stage og håndkraft.

I de tre-fire timer, vi sejlede rundt på floderne, mødte vi ikke et eneste skib, som var med motor. Alt foregik i naturens rolige tempo. Enten i kajak eller kano, hvor man selv padler, eller i de større både, hvor en guide gør det.

Ligesom USA er indrettet på bilens betingelser, og Beijing og Kina på cyklens, så er Spreewald indrettet på de små bådes betingelser. Husene ligger med deres trævægge og stråtag næsten helt ude ved vandet. Det er også her ved vandet, der reklameres for optrædender i byen, og her i vandkanten, restauranter og cafeer ligger.

Ind med den lille båd. Is, sodavand, mad og et lille hvil, inden sejlturen går videre.
De smalle kanaler er utroligt smukke. Det blanke vand, lyset, luften og de tætte grønne træer nærmest indbyder til drømme og lidt mystik, som man flyder stille ned af floden. Her er stort set ingen rigtige veje, ingen biler, ingen industri, ingen forurening. Kun natur, ro og skønhed.

Bådføreren siger ikke meget. Han har travlt med at holde båden i gang. Det samme kan ikke siges om vores guide, udklædt i sobernes traditionelle folkedragt. Faktisk taler hun så meget, at det var lidt af et problem. Når man er lige midt i denne dejlige naturoase, er det næsten for meget, når munden går konstant.

Spreewald, der var det mest eftertragtede ferieområde i det gamle Østtyskland – både for almindelige mennesker og partipamperne – har omkring 300 vandveje, kanaler og bække. Så der er nok plads at boltre sig på. Vandvejene er dog ikke lavet for turisternes skyld, men funger primært som transportveje for landmænd, der fragter dyr, mælk, grøntsager og gødning.

Siden 1994 er Oberspree­wald af UNESCO godkendt som såkaldt Biosphärenreservat – et område, hvor naturen i alle henseender er den bestemmende part. Det har betydet, at Spreewald satser på økologisk, grøn turisme, hvor der er plads til de mange forskellige dyre- og plantearter. I området er der hotellet, kroer og restauranter, men stort set ingen sommerhuse.

Så den indfødte befolkning har en motivation til at beskytte og bevare det naturområde, de er en del af, og som de på længere sigt skal blive ved med at leve af. Det man i tv-reklamerne ville kalde en »win/win situation«. Både for turisterne og de lokale.

AGURKER I 100 ÅR
Et produkt, som i den grad er blevet symbol på Spreewald, er agurken, der går under navnet Spreewälder Gurken: Sure, syltede agurker. De findes i mange udgaver med blandt andet hvidløg, peberrod, løg, urter og krydderier.

Den første week-end i juli måned er der »Lübbenauer agurke marked«, og naturligvis kåres også hvert år Miss Agurk. Agurkerne kan købes friske både i små boder på torvet og som konserves. De kan også købes som en lille mand i agurkefacon. Det er dog ikke agurkesaft, som er i dåsen, men hørfrøolie.

Agurken har også lagt navn til »Agurkeruten«, en 250 km lang cykelrute langs kanalerne. Og som det eneste sted i verden har Spreewald sit eget agurke-museum i Lehde, hvor en rundvisning krydres med smagsprøver.
Efter murens fald var mange af de lokale bønder bange for, at EU ville oversvømme Østtyskland med langt billigere agurker. Derfor er Spreewälder siden 1999 godkendt som et regionalt varemærke ligesom Champagne og Cognac.