Med damptog ad verdens smukkeste jernbane

Fut-fut. Turen gennem Det skotske højlands enestående natur bliver endnu mere magisk, når den foregår med The Jacobite Steam Train, der lagde både damptog og rute til Hogwarts-ekspressen i Harry Potter-filmene.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det gamle damplokomotiv ved perronen udstøder store, grå røgskyer. Så lyder en høj fløjten, dørene klapper i, og mens hele toget ryster, får lokomotivet prustende og stønnede sat bevægelse i de store hjul. 

Læs også: Guide: 5 skotske oplevelser

Langsomt ruller vi ud fra den lille Fort Williams-station ved Loch Linnhe i den vestlige del af det skotske højland cirka 120 km nord for Glasgow og er i gang med dét, skotterne kalder verdens smukkeste togtur. 

Jernbanen til den yderste skærgård på Skotlands vestkyst ud mod Hebriderne blev bygget i 1901, og lige siden har strækningen været drevet af forskellige selskaber, der gennemgående har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

I 1984 fandt man på at genindsætte et af de gamle damplokomotiver og gamle togvogne på strækningen til glæde for utallige togentusiaster og -romantikere. Det reddede den skrantende rute.

Siden sommeren 1995 har ruten været drevet under navet The Jacobite Steam Train. Navnet referer til det skotske oprør mod det engelske kongedømme i midten af 1700- tallet.

Her gik det grueligt galt, og de skotske nationalister led et stort nederlag til englænderne. I dag er Jacobiterne en politisk national bevægelse, som stadig har tilhængere. Målet er fuld selvstændig for Skotland og frigørelse fra England. Men det er en helt anden historie...

Nu kører damptoget dagligt, og de senere år er det ovenikøbet blevet en kæmpesucces – i sommer måtte der således indsættes ekstra tog i et par måneder. Det kan The Jacobite Steam Train takke Harry Potter for – fans af filmene om den unge troldmand og hans venner kender nemlig ruten under et andet navn: The Hogwarts Express.

Den smukke og ikoniske togtur fra perron 9 3/4 på King’s Cross-stationen i London til troldmandsskolen Hogwarts er delvist optaget her i Skotland, og nu strømmer turister til for at opleve den 83 miles lange togtur til Malliag og retur til Fort Williams på egen krop – og måske få lidt Harry Potter-magi med hjem. 

Det mest kendte sted på turen er den store buebro Glenfinnan, som alle, der har set filmene, forbinder med stedet, hvor Harry Potter kører i The Hogwarts Express sammen med de vordende troldmænd og hekse til endestationen, hvorfra de forsvinder ud i skærgårdsøerne. 

Men virkeligheden og filmen falder ikke helt sammen her, idet toget i virkelighedens verden først stopper ved den lille fiskerby Mallaig, inden det efter halvandens times ophold her sætter dampmaskinen i kog mod Fort Williams igen.

Nogle af togvognene er indrettet, som da de blev benyttet til optagelserne af Harry Potter-filmene, og her kan man sætte sig, hvor Daniel Radcliffe og de andre berømte skuespillere har siddet. 

Der er både »monkeyclass« og 1. klasse om bord på damptoget, og såvel sæder som vogne bærer præg af tidens og vejrets slitage. Men ikke desto mindre er det hyggelig at suse gennem det skotske højland, mens man får skænket et glas champagne. 

Mange af passagererne har et eksemplar af J. K. Rowlings Potter-bøger med. De sidder og læser og følger intenst med for at se, om filmoptagelserne nu passer med det, de ser fra togets vinduer ude i det flotte skotske højland, der skiftevis er tåget og skydækket for minuttet efter at blive oplyst af solens stråler. Og meget rammer rigtigt, ingen tvivl om det.

Denne vekslen mellem tåge, skyer og sol giver et fantastisk lys, som er med til at skabe den særlige stemning i filmene – måske hjulpet lidt på vej af special effects-afdelingen...

Andre passagerer bruger flittigt kameraer for at forevige de steder, hvor filmene er blevet til – ikke mindst spisevognen. Selv om det er nutid og virkelighed i de gamle togvogne, så fornemmer man magien fra Harry Potter-filmene, når man kører gennem dalene på vej mod og fra Mallaig. Ikke mindst, når damptoget kører hen over den maleriske Glenfinnan-bro med de høje buer og med de høje bjerge på alle sider og Loch Shiel i baggrunden.                                                                                                                             

Vi nærmer os nu atter Fort Williams, og ude i horisonten ser vi toppen af Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis, ved hvis fod byen ligger i læ. 

Er man naturelsker, bør man sætte to-tre dage af alene til at udforske bjerget. Ben Nevis er 1.344 m højt og er dermed et de 284 Munro’er, som er betegnelsen for de bjerge i Skotland, der har en højde på 3.000 feet – ca. 914 m – eller mere. 

Bjerget er berygtet for sine meget ugæstfrie vejrforhold. Det er ofte tæt tåge på toppen, eller også er toppen dækket af drivende skyer med solstrejf ind imellem. Om sommeren er her typisk 15-16 grader køligt, og om vinteren ned til minus 20 grader. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er godt 4.400 mm – heraf næsten halvdelen som sne. 

Ben Nevis har en stor tiltrækningskraft. Årligt bevæger omkring 125.000 mennesker sig op ad bjergets stisystemer. En betydelig del af de besøgende har ringe erfaring med færdsel i bjergene, og mange bliver derfor fanget af det omskiftelige vejr.

Der har desuden været flere dødsudlykker med folk, der forsøgte at klatre op ad bjergets klippeside.                       

Clement Lindley Wragge etablerede i 1881 en meteorologisk observationspost på toppen, som var konstant bemandet fra oktober 1883 til oktober 1904. I dag er der kun ruinen af observatoriet tilbage på toppen, der faktisk er ret flad og dækker et areal på cirka 40 hektarer.

Almindelige turister skal ikke prøve kræfter med bjerget uden at være i god form, og man skal helst kun prøve at gå til toppen i perioden fra maj til oktober, da det er den mest stabile periode rent vejrmæssigt. Til turen kræves godt fodtøj, varmt tøj, regntøj, proviant – og en fløjte til at tilkalde hjælp. 

Man skal regne med, at det tager tre til fem timer at nå toppen ad den letteste sti, mens nedgangen går næsten dobbelt så hurtigt.

I besøgscentret i Fort Williams anbefales man at gå ned samme sted, da man ellers kan komme ud for overraskelser og fare vild på bjerget, hvis tågen pludselig kommer rullende ind over Ben Nevis.  

I øvrigt er ruten til toppen ualmindeligt godt afmærket med forklaringer undervejs, hvor stien snor sig opad. 

I cirka 800 meters højde når man op over trægrænsen, hvorefter landskabet ændrer karakter og bliver stenet; det ligner nærmest et månelandskab.

Er vejret godt, kan man undervejs få nogle fantastisk flotte fotos ud over dalene og Loch Linnehe og Fort Williams. 

Der bliver hvert år afviklet en konkurrence i at tilbagelægge strækningen fra Fort Williams til toppen af ben Nevis og tilbage igen hurtigst muligt.

Rekorden er på en time og 25 minutter for mænd og en time og 43 minutter for kvinder for den 16 km lange strækning tur-retur. Rekorden blev sat i 1984.

Der har i øvrigt side 1937 hvert år været bjergløb på Ben Nevis den første lørdag i september. Der er af sikkerhedshensyn kun plads til 500 deltagere, og de, der ikke har nået toppen efter to timer, bliver diskvalificeret og hentet ned.

Det allerførste løb til toppen blev gennemført i 1895, da en frisør fra byen løb op og ned igen på to timer og 41 minutter.

Da Ben Nevis er det højeste punkt i Storbritannien, byder toppen på en panoramaudsigt over mange andre naturseværdigheder. 

Eksempelvis kan man se øen Sky, der udgør en del af Hebriderne ude mod vest i den skotske skærgård, man kan se bjergtoppene i Skotlands største nationalpark mod nord The Cairngorms, samt Loch Ness og Loch Lomond. Er det klart vejr, er det muligt at se omkring 150 km fra toppen.                                                                               

Er man ikke lige til togturen eller vandreture i Ben Nevis-området, ligger der flere  hoteller, restauranter og caféer i Fort Williams, og den lille turistby med cirka 10.000 indbyggere gør alt for, at du skal få et dejligt ophold i denne del af det skotske højland.

Læs også: 1.000 gode grunde til at besøge Storbritannien