I en tidslomme tæt på ækvator

Østaten São Tomé & Príncipe ud for Gabon i Afrika er et kreolsk tropeparadis for eventyrere og snorklere.

Ved plantagen Roça Água Izé syd for Santana står kvinderne og vasker tøj i floden Rio Abade. Når tøjet er vasket, lægges det til tørre på flodbredden. Fold sammen
Læs mere

Når man træder ud i den lille lufthavn på São Tomé, får man fornemmelsen af mystisk provins, men også et vink om, at man selv er med dagens eneste fly til øen. Inden vi når paskontrollen, stoppes vi af en sundhedsofficer, der vil sikre sig, at vi har gul feber i vaccinationskortet. TAP-flyet fra Lissabon er jo mellemlandet i Ghanas hovedstad Accra, hvor vi stod på.

Vores hostel har sendt gæsterne et par taxier, som vi stuves ind i. Solen er lige gået ned, og turen ind til hovedstaden er på en vej fuld af huller. Mørket sænker sig totalt. Snart kører vi ad strand- og havnepromenaden Marginalen - lyst op af havnen og husene langs vejen. Mørke, nysgerrige hoveder kigger ind til os i taxien. De er vist ikke vant til turister her. Så går turen væk fra Marginalen og op i byen ad bælgmørke gader fulde af liv. Mange mennesker er ude. De sidder i grupper ved lyset fra en mobil eller små primusblus, og folks øjne og tænder glimter i strejfet fra bilens lygter.

Byen og øen São Tomés transportcenter Praça dos Taxis er omgivet af kulørte kolonihuse og fuld af markedsstemning. Herfra kører deletaxier til forskellige destinationer på øen. Taxierne transporterer også alt fra brænde, køkkenudstyr, benzin og reservedele til levende høns og geder. Fold sammen
Læs mere

På Sweet Guesthouse lever det søde personale trods sprogbarrierer op til gæstfriheden, og vi føler os hurtigt hjemme. Også blandt de andre gæster, som hilser på og tager de nye i øjesyn. Vi har fået et udmærket værelse med eget bad. Blot ikke ret meget vand i hanen. Den daglige leder Abdel viser os et kort, vi kan downloade, og anbefaler os at gå ned til spisestedet Jasmine ved havnen og få noget aftensmad, før de lukker.

Heldigvis har vi taget lommelygter med, for de mørke gader er ujævne med åbne kloakker, manglende fliser, kanter og revner mellem de udsatte borde og parkerede biler i gaden, hvor folk sidder med deres gøremål og sludrer i mørket. Nogle sælger vand og frugt, andre reparerer tøj, nogle spiller musik, råber op og hopper rundt.

På vejen til Neves finder man dette maleriske sted med forfaldne rester fra kolonitidens plantagehuse. Fold sammen
Læs mere

Et stort lys i mørket stråler fra et supermarked. Vi skynder os ind for at sikre drikkevand til natten og få vekslet. Med 50 € på disken får vi 1233 dobras tilbage for en halvanden liters vand til 17 dobras. På Jasmine møder vi nogle canadiere fra flyet. De betaler med euro. Vi bestiller pizza, pasta, cola, øl og vand og får en regning på 360 dobras (ca. 120 kr.). De lukker, og vi søger hjem, kun afbrudt af et par teenageres tilråb og en udendørs messe i nabokirken.

São Tomé by

Med lidt over 70.000 indbyggere huser hovedstaden en tredjedel af østatens befolkning, som gennemsnitligt er 17 år. Vi går ned for at se Praça da Independência, hvor uafhængigheden blev erklæret den 12. juli 1975 efter nellikerevolutionen i Portugal året inden.

Uafhængighedspladsen Praça da Independência er hovedbyens centrale plads omgivet af fire store banker og havnefronten Marginalen med freds- og frihedsmonumentet i midten. Fold sammen
Læs mere

På vej ned til Uafhængighedspladsen går vi ad hovedgaden »3. februar«, som er datoen for en massakre i 1953 på rebelske arbejdere nær byen Trindade. Så er vi på venskabspladsen Praça Amizade, der omgivet af kulørte kolonihuse er fyldt op af et tæt marked, hvor alt fra levende høns og tekstiler over jackfrugter og palmevin til paraplyer og plastiksandaler kan få ben at gå på. Vi vrider os gennem menneskemængden og når ind på den lige så fyldte Praça dos Taxis, hvor deletaxierne holder parat til at fragte folk, fæ og gods rundt på øen.

På Uafhængighedspladsen kan man aftenen til 12. juli opleve Danço Congo, en mandedans hvor kolonitidens plantageliv opføres med tramp, stokke, masker og stylter til lyden af fløjter, perkussion og bjælder. Ved midnatstid ankommer præsidenten med et fakkeltog og holder tale. Lige nu er det mest opsigtsvækkende køen til ATM’erne ved Banco Internacional de São Tomé & Príncipe. En time i køen belærer os om, at den er forbeholdt de lokale med bankens hævekort. Som turist er det lettest at veksle ved betaling med euro på hoteller og restauranter.

På De Syv Bølgers Strand, Praia das Sete Ondas, er der masser af plads, og flere skoleklasser leger og spiller bold her. Stedet venter bare på at blive udviklet. Fold sammen
Læs mere

Vi besøger katedralen Nossa Senhora da Graça, der har været under ombygning siden 1576 – nu udsmykket med blå-hvide kakler, azulejos. På den anden side af gaden ligger det pink præsidentpalads lukket for offentligheden med sure vagter, der viser os væk. Længst ude ad Marginalen står det lille kolonifort São Sebastião fra 1575 med sit fyrtårn. Det er i dag indrettet som Nationalmuseum med gamle plantageredskaber, en samling malerier og gamle fotos. Ude foran står statuer af de portugisiske søfarere, der opdagede øriget i 1470. På vejen tilbage ad Marginalen ser vi forfaldet, siden portugiserne drog af i 1975.

Den Blå Lagune

Skal man for alvor rundt på øen, må man leje en firehjulstrækker, for vejene er ofte dårlige. Vagner fra Hanna & Silva Rent a Car har sikret os en Suzuki Grand Vitara fra 2009 til 60 € i døgnet alt inklusiv minus benzin. Så nu går det de 20 km afsted mod Lagoa Azul på nordkysten med 30 km/t. Den turkisfarvede bugt er et uberørt sted, som ganske få finder vej til. På sandstranden skygger et tykt, gammelt baobabtræ med sine lange frugter, der hænger ned som julepynt. Solen skinner, så det er på med snorkeludstyret og ud i den forunderlige lagune, hvor store og små fisk omgående byder sig til i alskens farver mellem søstjerner, hvid koral og enorme søpindsvin. Efter nogle timer kommer flere mennesker forbi, og krabberne på land klaprer i hobevis hen over stenene ud i vandet.

Den Blå Lagune på nordkysten er et af São Tomés bedste snorkel- og dykkersteder. Læg mærke til Baobabtræet til venstre. Fold sammen
Læs mere

Mættet af undersøiske indtryk har sulten indfundet sig, og vi kører mod sydvest til den gamle hval- og fiskerby Neves med landets bryggeri Rosema. På restauranten Santola hugger folk kæmpekrabber op med en træhammer under stor jubel. Vi holder os til den grillede fisk med ris, jackfrugt og bønner. Kort efter Neves ved kakaoplantagen Roça Ponta Figo kan man med hjælp fra en guide opleve øens dybeste dal med floden Contador, vandfald og trekking op til Pico de São Tomé på 2024 m. Fortsætter man fra Neves ned til Santa Katarina, slutter vejen, og trekking eller sejlads ned til Porto Alegre på sydspidsen er sidste mulighed for videre færd.

Øen består overvejende af regnskov og plantager, men mod nord oplever man et åbent savannelandskab, og ud over Den Blå Lagune er der flere gode strande, især Praia das Tamarindos øst for fiskerlejet Morro Peixe, kendt for skildpaddestrand og -museum. De fire km hertil fra Guadalupe tager 30 minutter ad en bumpet plantagevej.

São Tomé er spækket med store som små vandfald. Her er et af de små ved plantagelandsbyen Rebeira Peixe (flodbredsfisk). Fold sammen
Læs mere

Vildskabens natur

Vi flytter teltpælene sydpå til Santana på østkysten med São Tomés bedste snorkle- og badebugt Praia Messia d’Alves. Her er det muligt at få Airbnb, hvis man ikke vil tjekke ind i De Guddommelige Bølgers Hus, Casa das Ondas Divinas, som netop har udvidet med rustikke lejligheder ud til bugten, eller gå trinnet op til all inclusive ressorten Club Santana, som også har tilknyttet scuba diving centret Sete Pedras, et skildpaddeprojekt, massage, sejlture ud til Santana øen, udlån af kajak og levende musik i weekenden. Hertil kommer super mad og feriehytter, og de tager kreditkort og taler engelsk.

Club Santana ligger ud til strandbugten Praia Messia d’Alves nedenfor byen Santana. Bugten er et fantastisk snorkle- og svømmested, men også fint til sejlads. Ressorten råder over kajakker, scuba diving, saltvandspool, massage, rytmisk motion og andre aktiviteter til gæsterne. Fold sammen
Læs mere

Fra Santana til de bortløbne slavers by São João dos Angolares syd på øen er der nylagt asfalt på vejen. Ved floden Abade ser vi de lokale stå og vaske tøj i floden. Kort efter når vi øens ældste kakaoplantage Roça Água Izé, som kan besøges på tilbagevejen, for lige nu lokker en dukkert i heden på Syvbølgestranden, Praia Sete Ondas, hvor mange børn leger. Da vi kommer op på land, inviterer deres lærer os til at smage en jackfrugt.

På De Syv Bølgers Strand, Praia das Sete Ondas, får vi tilbudt en smagsprøve på nationalspisen jackfrugt af en af de lokale lærere. Fold sammen
Læs mere

Længere mod syd glimter den næste, fantastiske strand Praia de Micondó, opkaldt efter floden, som løber hen over stranden mellem kokospalmerne. Her er en bar, hvor vi får passionsfrugtsdrik (sumol) og kokosmælk (dawa). Forbi São João dos Angolares er den gal med vejen, som bliver stedse værre ned mod Ponta Baleia, hvor man kan tage båden over til ækvatorøen Rolas. Det må blive en anden gang. Hullerne er for mange og store. Til gengæld dukker en 663 m høj vulkansk kegle Cão Grande (store hund) op igennem regnskovens tåge og fortsætter op i skyen. Ved Ribeira Peixe omringes vi af unger, der uhæmmet rører, plager og tigger, men foruden børn, der råber efter os, ser vi også vildsvin og vandfald, før vi vender hjem til komforten på Club Santana.

Kort efter São João dos Angolares er der ved floden Rio Lemos en fin udsigt til den 663 m høje vulkanske kegle Cão Grande (store hund). Der findes også en mindre fonolit Cão Pequeno (lille hund) på 390 m længere mod vest. Fold sammen
Læs mere

Næste dag går det via Trindade op i bjergene til landets botaniske have Bom Successo i 1100 meters højde i regnskoven, hvor det øser ned. Landet er uberørt af turisme, selv om det er kommet på Lonely Planet’s Top 10 over lande, der bør besøges i år. Og hospitalet er gratis!