Her finder du Monets berømte åkander

I den nordfranske by Giverny kan man besøge de haver, hvor Claude Monet kreerede størstedelen af sine verdensberømte malerier.

Foto: Jesper Møller

 

Hængepilens grene når næsten helt ned til vandoverfladen, og på bredden langs søen står blomster og planter i flor – nøkkeroser, tallerkensmækkere og bambustræer.

Læs også: Her er verdens 10 mest besøgte museer

I baggrunden buer en grønmalet bro, der falder glimrende ind i orgiet af grønne farver i alverdens nuancer. Og ude på søen vrimler det med havens mest berømte beboere – de runde grønne åkander med hvide, gule og lyserøde blomster. 

Velkommen til en af klodens mest afbildede haver. Som millioner af mennesker verden over har eller har haft motiver fra hængende på væggene. 

Vi befinder os i den have, hvor den verdensberømte maler Claude Monet kreerede hovedparten af sine mange naturbilleder.

Haven er en del af den ejendom, hvor Monet boede i nøjagtig halvdelen af sit liv – fra 1883 til sin død i 1926.

Monet elskede den lille sø og dens omgivelser, og han var ikke mindst betaget af lysets spil i vandet og åkanderne. Derfor malede han utallige værker med åkander som motiver, og det er næppe for meget at udnævne åkanderne i denne sø til klodens mest berømte.

Åkande-malerierne har oven i købet fået sit helt eget kunstneriske begreb – »Les Nymphéas«, der oversat fra fransk betyder »de hvide åkander«.

Åkande-malerierne hænger i dag på de fornemmesste museer verden over, men de er – især – blevet kendt i plakatform, som folk har hængende som reproduktion hjemme i stuerne.

Det har jeg også, dog i entréen, og da jeg står ved søen, er det næsten som om, at jeg kan genkende åkanderne. Samtidig er det en fantastisk fornemmelse at sidde på en bænk nøjagtigt det samme sted, hvor Monet i sin tid sad og malede sine talrige mesterværker. Her er i bogstaveligste forstand malerisk.

At slentre i de frodige omgivelser langs den lille sø er også en fornøjelse, og man forstår så udmærket, at Monet var meget glad for stedet. 

Undervejs passerer man den lille japanske bro, der optræder på mange af hans malerier. I dag er broen udskiftet med en mere solid udgave end dengang, men den ligner i høj grad den gamle. Broen er omgivet af blåregn og går over den lille kanal, som bringer vand til søen fra Epte-floden.

Området omkring søen kaldes for vandhaven, og den fik Monet skabt tilbage i 1890. Den er dog ikke ejendommens eneste have. Mellem vandhaven og huset ligger en mere traditionel have, der bestemt ikke lader vandhaven noget tilbage i frodighed og blomsterpragt.

Monet var vild med blomster, og haven neden for huset rummer en enestående samling. Azaleaer, rhododendron, iris, solsikker og mange andre farverige blomster. Som står i snorlige rækker i den strengt geometrisk opbyggede have. 

Ved Claude Monets død i 1926 arvede sønnen Michel ejendommen. Han testamenterede den ved sin død i 1966 til det franske Académie des Beaux Arts (akademiet for de skønne kunster). Akademiet indsamlede i de følgende år midler til en gennemgribende renovering af både hus og haver, og i 1980 stiftede man Fondation Claude Monet, der ejer ejendommen i dag.

Samme år åbnede Monets hjem for offentligheden, og det blev hurtigt populært. I dag er ejendommen i byen Giverny Normandiets næstmest besøgte attraktion med over 400.000 årlige gæster. Af samme grund kan stedet visse dage være ganske tæt pakket.

Såvel hus som haver er blevet renoveret, nænsomt, så de i størst muligt omfang ser ud som på Monets tid. Eneste undtagelse er malerens store atelier, der i dag rummer stedets gavebutik.

De to haver, der var en uudtømmelig kilde til motiver for Monet, er naturligvis det største hit blandt nutidens besøgende. Man bør dog også stikke næsen indenfor i det store hus, hvor Monet boede med sin kone og ofte modtog besøg af sine venner og otte børn.

Udover flere Monet-malerier rummer huset en række af de japanske xylografier, som den berømte maler samlede på. Dertil kommer flere sort-hvide fotografier af en aldrende Monet, som med et stort hvidt fuldskæg ligner en ældre udgave af Simon Spies i dennes velmagtsdage. 

Rejsen var betalt af Normandiets Turistkontor.

Læs også: Guide: 5 for læseheste i Paris