Dæmoner i lufthavnen

Store statuer skal flyttes i Bangkoks nye lufthavn. De bringer uheld, fastholder de forretningsdrivende.

Foto: Scanpix Denmark
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De vil blive flyttet en efter en. For man ved jo aldrig, om det kunne hænde, at der var mere uheld ved at flytte de store dæmonfigurer, end de allerede har været årsag til.

Læs også: Skrækfilm skræmmer turister fra Australien

Troen - nogle vil nok kalde det overtro - trives i Suvarnabhumi lufthavnen lidt uden for Bangkok. Og den har nu fået lufthavnens ledelse til at beslutte at flytte de store  figurer, der sætter et markant thailandspræg i ankomsthallen i den moderne internationale lufthavn.

Ifølge Bangkok Post er det lufthavnens handlende, der har protesteret mod de 12 yaksa-statuer - de himmelske vager.
"De bringer ulykke. De er placeret forkert," fastholder de og taler om dårlig omsætning, og om urolighederne sidste år, hvor demonstranter besatte lufthavnen.

Flyttes om natten
Officielt accepterer lufthavnsledelsen ikke den forklaring. Herfra hedder det, at de 12 figurerne nu skal flyttes, så de får en placering, "hvor de værdsættes mere af passagererne."

Men at flytte figurerne, kan faktisk gøre det hele meget værre, hævdes det samtidig i de lokale medier.

Den side af sagen, har lufthavnsledelsen også taget højde for. I forgårs deltog direktøren for Airports of Thailand, Serirat Prasutanond, sammen med andre honoratiores i et brahmin-ritual i lufthavnsterminalen.

Derefter blev første figur flyttet til check-in . Og de øvrige skal flyttes en efter en om natten for at genere passagererne mindst muligt, siger lufthavnsledelsen - Men måske er det også for lige at tjekke, hvordan de reagerer.