Krisen nærmer sig private hjem

Danskerne betaler, hvad de skal i banken, og der er kun få tvangsauktioner. Alligevel er banker og eksperter overbeviste om, at krisen også kommer til at kradse i privatøkonomien. Det er kun et spørgsmål om tid.

Indtil nu klarer de private husholdninger sig pænt på trods af global finanskrise og stigende ledighed. Men det kan være fordi, vi endnu kun kan se toppen af isbjerget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Bax Lindhardt

279 danske familier måtte i april gå fra hus og hjem efter en tvangsauktion. Historisk set er det meget få. Samtidig oplyser bankerne, at de private kunder stadig har det fint og betaler det, de skal, til tiden.

Udadtil ånder alt derfor fred og idyl, men både banker og eksperter sidder pånåle, for det er blot et spørgmål om tid, før krisen rammer de private hjem.

»Vi er ikke så langt fra krisen, som vi så den i begyndelsen af 1990erne. Jeg ser en væsentlig risiko for, at det bliver lige så slemt,« siger professor ved CBS, Jens Lunde, der har speciale i boligøkonomi.

Nye tal fra Danmarks Statistisk viser, at antallet af tvangsauktioner er steget med 38 procent i det seneste år. Men med under 300 månedlige tvangsauktioner er der stadig langt op til de 1.700, der var, da krisen toppede først i 90erne. Kurven er dog knækket.

»Tvangsauktioner kommer med en tidsmæssig forskydning. Låntager skal holde op med at betale, der skal være en restanceperiode, og man skal i retten. Det tager tid, så antallet af tvangsauktioner kan hurtigt stige igen,« forklarer Jens Lunde.

Bankerne oplever også, at privatøkonomien så småt strammer til hos kunderne, men der er flere forhold, som udskyder pinen.

»Den vigtigste faktor for tab på privatkunder er arbejdsløsheden, som vi venter stiger yderligere. Der vil dog gå et stykke tid, før vi ser det i vores tal. Folk har lige fået udbetalt feriepenge, skattereformen er på vej, og SP-pengene kommer retur,« siger Martin Gottlob, der er chef for investor relations hos Danske Bank.

45 procent af Danske Banks udlån herhjemme er til private, men de tegner sig kun for 15 procent af bankens nedskrivninger. Det betyder, at Danske Bank endnu ikke har afsat et beløb af betydning til tab på privatkunderne. Hos Nordea er tendensen den samme. Halvdelen af udlånet i Danmark er til private, mens 18 procent af nedskrivningerne er på private.

»Vi begynder at se tab på private kunder fra et meget lavt niveau. Det er fortsat koncentreret om forholdsvis få områder, for eksempel kunder som kommer i økonomiske vanskeligheder i forbindelse med en skilsmisse, eller fordi de ligger inde med to boliger. Vi kan også konstatere, at tvangsauktioner er stigende fra et meget lavt niveau,« siger pressechef hos Nordea, Claus Christensen.

#embed#

Bjarne Jensen har gennem mange år specialiseret sig i at analysere banker. Han vurderer, at bankerne generelt nedskriver på erhvervskunder lige nu, mens de har tabene på de private kunder til gode. Hvor store de bliver, vil afhænge af arbejdsløsheden.

»Hvis Nationalbanken og statsministeren får ret i, at arbejdsløsheden stiger så meget, som de siger, så kommer det til at gøre ondt på bankerne,« siger Bjarne Jensen.

Han er dog mere optimist end som så. Bankernes nedskrivninger i første kvartal er meget mindre, end de var i fjerde kvartal 2008, der betegnes som rædselskvartalet, og det ser Bjarne Jensen som et meget positivt signal for dansk økonomi.

Danmarks tredjestørste bank Jyske Bank bekræfter, at krisen endnu ikke har vist sig i privatkundernes økonomi, da det især er erhvervskunderne, som banken nedskriver på.

»Jeg synes ikke, vores privatkunders økonomi er så dårlig. Vi kan se, at en række kunder holder igen med at bruge penge, men det, tror jeg, mere er et forsigtighedshensyn. Vi ser heller ikke en voldsom stigning i overtræk, som plejer at være et af de første tegn på, at de ikke kan overholde deres forpligtigelser,« siger kreditchef i Jyske Bank, Jørgen Christensen.

Han bemærker, at en højere arbejdsløshed i første omgang vil ramme dem, der har købt hus inden for den seneste årrække, fordi de ikke har råd til at blive siddende og heller ikke til at sælge det billigt. Adspurgt hvorvidt vi kommer til at se rigtig store tab på privatkunder igen, siger kreditchefen:

»Jeg håber det ikke. Vi vil i hvert fald strække os langt for at hjælpe dem, hvis vi kan se, at det er en kortvarig likviditetskrise, men selvfølgelig kan verden blive så grum, at det ikke er muligt.«