Har bankerne skåret ned i deres service?

I Nordea kan man ikke længere hæve check i filialerne. Det er fint nok, men det virker underligt, når både bankerne og forsikringselskaber i visse tilfælde fortsætter med at udstede check.

Foto: Bax Lindhardt. Nordea.
Læs mere
Fold sammen

Hallo, er der nogen service tilbage i bankerne? Det er der nok, men spørgsmålet nagede mig en del for nogle uger siden.

Jeg havde nogle præmiepenge til overs fra en forsikring hos Tryg. Af en eller anden mærkelig grund sendte Tryg mig en check med pengene i stedet for blot at sætte dem tilbage på min konto.

Jeg vil absolut helst være fri for checks, og det er mange år siden, at jeg sidst har fået en sådan. Men den ekstra tur ned i den nærmeste Nordea-filial er ikke det store problem. Her blev min forundring dog stor. For da jeg viser checken til ekspedienten, ser han nærmest fornærmet på mig og siger, at den kan du ikke hæve her.

Jeg kunne få en kuvert med en fortrykt adresse og så smide brevet i postkassen. Det er da helt fint, men hvorfor i alverden har Tryg så lavet en check og sendt den? Tryg og Nordea er ikke længere en del af samme koncern, men de har trods alt stadig et form for samarbejde.

Det er helt tydeligt, at Nordea gerne vil have kunderne til ikke længere at bruge check, og det er meget logisk, men så burde de andre virksomheder i den finansielle sektor da også undlade at bruge dem.

På de sociale medier kunne jeg for nylig se, at en af mine tidligere kolleger havde været ude for et lignende problem, men i en noget værre skala. Vedkommende har fået udstedt en check på et sekscifret beløb af Jyske Bank som betaling for en bil.

Den ville Nordea hellere ikke hæve og henviste til, at den skulle sendes med posten. Min tidligere kollega var ikke meget for at sende en check med det beløb med posten.

Endnu engang kan bankernes procedure undre en del.

Bankerne har i de senere år kæmpet en hård kamp for at få skåret deres omkostninger ned. Arbejdsgange skal effektiviseres, og kunderne bruger i stigende grad netbanken i stedet for filialer.

Det kan blandt andet ses ved, at Nordea har gjort flere af bankens afdelinger kasseløse. Hvilket måske er årsagen til, at de ikke længere vil hæve en check i disse filialer.

Og generelt er bankerne ikke meget for at have personalet siddende ved kassen, da det er forbundet med ret store omkostninger, og de pågældende medarbejdere samtidig løser en række funktioner, som bankerne ikke tjener penge på.

Som udgangspunkt er det ikke sådan, at jeg generelt er utilfreds med min bank. Den fungerer fint nok, og jeg har hellere intet imod, at de prøver at effektivisere, og jeg bruger altid min netbank mest muligt.

Men gennem de senere år er der opstået nogle ting, som irriterer.

Et af problemerne er, at når man en sjælden gang skal have fat i sin bankrådgiver, kan det godt tage en del tid. Jeg har en investeringsrådgiver, og det går nemt og hurtigt at komme i kontakt med denne rådgiver. Men med min almindelige bankrådgiver er det en smule anderledes.

Det kan i nogle perioder være svært at få fat i vedkommende, og man bliver i stedet stillet videre til telefonbanken. Det er ikke altid optimalt.

Det er tydeligvis et udtryk for besparelser, fordi bankerne har skåret ned på personalet.

Og i den situation kan man ikke lade være med at tænke på, om direktøren for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, har ret. De sidste gange, Nationalbanken har fremlagt deres kvartalsoversigt, har de været ude at sige, at bankernes jagt på overskud er for stor.

Bankerne kan ikke have et krav om en forrentning af deres egenkapital på omkring ti pct. i en tid, hvor renten er skruet helt i bund, mener Nationalbanken.

Jeg tror i sidste ende, at Nationalbanken har ret.