Gæld for 22 år gammel tvangsauktion?

Ændring af loven om forældelse stiller skrappere krav til kreditorer.

Forældelsesfristen for blandt andet pantebreve blev for et par år siden ændret fra 20 til 10 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Jeg blev skilt i 1992, og min lejlighed var på tvangsauktion. Forleden fik jeg et brev fra et inkassofirma - indtil da har jeg ikke har modtaget et rykkerbrev om det; intet!

Nu er der kommet renter oven på renter i over 20 år! Det er faktisk 22 år siden, jeg mistede min lejlighed. Skulle det ikke være forældet nu? De seneste 17 år har jeg har boet på samme adresse!

Med venlig hilsen H.

! Krav der støttes på gældsbreve, herunder også pantebreve, er efter forældelsesloven undergivet en 10-årig forældelsesfrist. Inden forældelsesloven trådte i kraft 1. januar 2008, var denne forældelsesfrist på 20 år. Den nugældende frist på 10 år kan kun afbrydes ved, at skyldner anerkender at skylde beløbet, eller hvis der fra kreditors side indledes retlige skridt. Den 20-årige forældelsesfrist, der som nævnt gjaldt frem til 31. december 2007, kunne afbrydes ved, at der blev fremsendt en påmindelse til skyldner, hvorefter der løb en ny 20-årig forældelsesfrist.

Forældelsesloven gælder også for krav, der er stiftet inden lovens ikrafttræden. Det er endvidere bestemt, at hvis forældelsesfristen er afbrudt inden lovens ikrafttræden, har denne afbrydelse også virkning efter lovens ikrafttræden – dog kun med den kortere frist på 10 år.

Når der ikke er indledt retlige skridt, og du ikke har anerkendt gælden, skal kreditor således have sendt en påmindelse om gælden i perioden fra 8. februar 2004 til 31. december 2007. Har de ikke det, er gælden forældet.

Det er kreditor, der skal bevise, at forældelsen er afbrudt. Der er ikke krav om, at en påmindelse skal være sendt anbefalet eller med indleveringskvittering, men det letter naturligvis deres bevisbyrde.

Højesteret har i 2012 taget stilling til spørgsmålet og fastslår, at i tilfælde, hvor skyldner nægter at have modtaget påmindelser om gælden, skal kreditor dokumentere indholdet af brevene, sandsynliggøre at påmindelserne er sendt, samt at de er kommet frem. Det kan dokumenteres ved fremlæggelses af kopier af brevene.

Afsendelsen kan sandsynliggøres ved vidneforklaringer eller beskrivelse af kreditors postgang. For så vidt angår spørgsmålet om,hvorvidt påmindelserne er kommet frem, fastslår Højesteret, at såfremt kreditor har sendt to breve eller mere, må det lægges til grund, at i hvert fald ét af brevene er kommet frem.

Kan din kreditor ikke dokumentere dette, må kravet antages at være forældet.

I modsætning til hovedstolen på gælden er renterne underlagt den treårige forældelsesfrist – den frist der før forældelseslovens ikrafttræden var på fem år. Denne frist kan kun afbrydes ved, at skyldner anerkender dem eller der indledes retlige skridt. Det er derfor ikke som udgangspunkt korrekt, hvis skyldner har opkrævet renter tilbage fra 1992.

Med venlig hilsen Viggo Bækgaard, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk