Farvel til parcel: Her kan du blive vinbonde på egen gård

Danskere producerer svin, svenskere Ikea-møbler. Italienerne laver pizza, amerikanerne film. Og franskmændene - de laver vin.

Naurbjergvej. Foto: EDC Poul Erik Bech / Kurt Hansen A/S
Læs mere
Fold sammen

Tror man på, at verden er mere nuanceret end det, eller er man klar til at give Macrons nation kamp til sidste vindråbe, så er det sandsynligvis ikke et helt almindeligt parcelhus, boligjagten er sat ind på.

Rundt om i Danmark er der nemlig en stribe ejendomme til salg, hvor staudebede og rosenbuske er skiftet ud med vindruestokke - og dermed også muligheden for at være selvforsynende inden for et område, mange nok finder mere interessant end purløg og kartofler.

De ejendomme med egen vinmark, der for øjeblikket er til salg, ligger ifølge Boliga.dk spredt over hele landet. Og dermed er der, hvis du står klar til at investere lige nu, mulighed for at geografibestemme vinene noget mere originalt end Bordeaux, Loire eller Alsace.

Hvordan lyder det eksempelvis med en flaske rød fra Lille Skensved? Eller en hvid fra Marslev?

Her er tre villaer til dig, der gerne vil være vinbonde:

Mejerivejen 23, Nyholmgaard

Denne ejendom, der netop er kommet til salg, har hele fire og en halv hektar vinmark med ti år gamle stokke, der flere gange har vundet medaljer.

Foruden selve markerne hører der også et vineri, en gårdbutik, et showroom - og naturligvis et stuehus med bl.a. fritlagte bjælker, opholdsstue og adgang til en hævet terrasse med til ejendommen.

Fold sammen
Læs mere
Fold sammen
Læs mere

Se mere til huset her

Ålborgvej 677, Dronninglund

Denne 240 kvadratmeter store landejendom ligger på en fire hektar stor grund i det nordjyske område Dronninglund. Og også her er der god grund til at tage den stribede t-shirt og alpehuen på, når man går i haven.

Investerer du de 3.995.000 kr., som ejendommen er udbudt til salg for, kan du nemlig i fremtiden høste druer fra matriklens godt 350 vinstokke.

Selve villaen rummer bl.a. et moderne køkken-alrum og et soveværelse med walk in-closet. Det skriver Boliga.dk.

Se mere til huset her

Naurbjergvej 20, Lille Skensved

Naurbjerggård er navnet på dette 153 kvadratmeter store landsted, der ligger nær Køge Bugt.

Og også her er det altså ikke kun de mange indvendige kvadratmeter, der blandt andet fordeler sig på stuer en suite, flere store soveværelser, et landkøkken og et badeværelse med spa, der er at komme efter.

På en del af den 19.923 kvadratmeter store grund er der nemlig også anlagt en vinmark, man kan fornøje sig i.

Naurbjergvej. Foto: EDC Poul Erik Bech / Kurt Hansen A/S Fold sammen
Læs mere

Se mere til huset her