Danske Bank strammer op mod overbelåning af boliger

Kraftige prisdyk på boliger øger risikoen for overbelåning - nu strammer landets største bank op.

Danske Bank strammer op for at undgå at overbelåne boliger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Brian Bergmann / Scanpix

Et dyk i boligpriserne kan være så brat, at en bolig hurtigt er overbelånt - det vil sige belånt med mere end værdien af boligen. Det forsøger Danske Bank nu at forhindre i kølvandet på prisfaldet på det danske boligmarked er faldet meget, skriver Jyllands-Posten.

Blandt andet har banken halveret den tid, som lånetilbud og ejendomsvurderinger gælder i. Den er nu tre måneder, hvor den før var et halvt år.

"Det har vi ændret som et resultat af, at boligmarkedet ændrer sig meget og hurtigt. Vi er forpligtet til ikke at overbelåne, og vi mener, at tre måneder er den rigtige frist i det nuværende marked," siger Elisabeth Toftmann Asmussen, cheføkonom i Realkredit Danmark, der er Danske Banks realkreditselskab, til avisen.

Danske Bank har ikke tidligere taget et lignende skridt, og hos Nordea gælder en ejendomsvurdering heller ikke nødvendigvis i seks måneder længere.

"Vurderinger gælder i maksimalt seks måneder, men får vi en låneansøgning på baggrund af en fem måneder gammel vurdering, kigger vi på det igen. Det sker fra sag til sag," siger Michael Jensen, direktør i Nordea.