Danmarks største familieejede virksomheder lagde massivt pres på politikere: »Mine embedsfolk var skumhamrende rasende«

Dagens overblik: Avis fortæller om omfattende pres på landets folkevalgte, forslag fra Henrik Sass Larsen bliver kaldt mærkeligt, og lydfil med Esben Lunde vækker opsigt. Hele dit politiske overblik her.

Foto: Linda Kastrup.
Læs mere
Fold sammen

Du har klikket dig ind på den politiske morgenpost.

Her får du som altid hele dit overblik over dagens politiske historier samlet ét sted.

Vi lægger fra land på Politikens forside. Her kan avisen fortælle, hvordan nogle af Danmarks største familieejede virksomheder gik sammen om en massiv lobbyindsats for at komme arveafgiften til livs.

I sidste uge fandt regeringen med hjælp fra Dansk Folkeparti flertal bag en lov, som over tid vil sænke arveafgiften for landets familieejede virksomheder fra 15 til fem procent. Det vil koste statskassen 1,7 milliarder kroner i 2018-19 og en milliard kroner i årene fremover.

Med den beslutning kunne en af de mest effektive lobbykampagner de seneste år tage sit første stik hjem, skriver Politiken i dag.

Den massive lobbyindsats tog for alvor sin begyndelse omkring 2012, hvor 13 af Danmarks største familieejede virksomheder, herunder Bestseller, Danfoss, Foss, Haldor Topsøe og Jysk, dannede lobbygruppen Vækst i Generationer, skriver avisen.

De havde alle det til fælles, at de var familieejede virksomheder og ønskede en lavere generationsskifteskat. Gruppen hyrede public affairs-bureauet Operate til at lægge en strategi- og kommunikationsplan, og sammen lagde de pres på skatteordførere, finansordførere og ministre for at påvirke dem i deres retning.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) siger til Politiken:

»Der er rigtig mange virksomheder, som står over for et generationsskifte, så der har været et massivt lobbyarbejde over for os politikere. Ikke blot over for regeringen, men over for alle Folketingets partier. I min optik er det et berettiget pres, fordi det er et reelt problem, som skal adresseres«.

Flere medlemmer af Folketinget fortæller, hvordan de af netværket blev præsenteret for bl.a. meningsmålinger, som viste, at deres vælgere ønskede arveafgiften fjernet.

Tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S) fortæller til Politiken, hvordan han oplevede ufine metoder i forbindelse med lobbyarbejdet.

»Jeg husker et møde, hvor netværket kom ind og præsenterede deres synspunkter. Jeg spurgte ind til deres argumenter, men det endte med, at nogle af mine embedsfolk var skumhamrende rasende, fordi netværket sad og løj om de fakta, som de lagde frem. Det var helt uhørt. Det var en lobbyisme, som i min optik var temmelig grænseoverskridende«, siger Benny Engelbrecht.

Du kan læse hele historien hos Politiken her (kræver abonnement). Der kan du også læse, hvordan både Skatteministeriet og topøkonomer peger på, hvordan milliardlettelsen kan føre til beslutninger, som hverken er til samfundets eller virksomhedernes bedste.

Dagens Spørgsmål og Svar

I forbindelse med artiklen har Politiken interviewet skatteminister Karsten Lauritzen i en artikel inde i avisen. Du får to spørgsmål og to svar her.

Er det ikke korrekt, at der ikke ligger noget kvantitativt bevis for, at det ikke vil øge væksten eller gøre noget positivt for vores bnp?

»Der findes ikke forskning, hvor man kan gå ind entydigt og aflæse, hvad effekterne er. Der er mange områder, hvor det ikke er tilfældet.«

Men findes der nogen beregninger af eller evidens for, at det her skaber arbejdspladser eller betyder, at vi undgår at tabe arbejdspladser?

»Der findes ikke store forkromede rapporter fra økonomer, som viser, at det her giver en stor beskæftigelsesmæssig effekt. Derfor har vi heller ikke slået på det som et argument.«

Artiklen er endnu ikke på nettet.

Og så skal vi ellers se på, hvad der ellers sker i den politiske verden i dag.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Det er alligevel det mest mærkelige, jeg har hørt længe«

Privat partistøtte skal høre fortiden til i dansk politik.

I stedet for den årlige millionstøtte fra virksomheder, privatpersoner eller fagbevægelsen skal partierne polstres med flere offentlige midler, lyder meldingen fra Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i et interview med Berlingske i dag.

»Hvis vi skal fungere som moderne partier, skal vi have penge til at udføre politisk arbejde. Og det bliver stadig sværere at få penge fra private virksomheder og fagforeninger og derfor mere problematisk. For på den måde vil man jo – om man så må sige – skulle være mere og mere i lommen på interessenter og andre derude, der prøver at påvirke partierne.«

»Hvis jeg kunne få lov til at vælge frit, ville jeg gå 100 procent ad vejen.«

Altså, 0 privat støtte og 0 fra fagbevægelsen?, spørger avisen.

»Og så helt over til offentlige støtte, ja,« siger Henrik Sass Larsen, der understreger, at det er hans personlige holdning og ikke socialdemokratisk politik.

Hele historien finder du hos Berlingske her (kræver abonnement), og herunder får du et par udvalgte kommentarer til udmeldingen fra Sass:

Enhedslistens demokratiordfører, Maria Reumert Gjerding: »Det var dog noget af det klogeste, jeg længe har hørt fra Sass.«

Liberal Alliances gruppeformand, Leif Mikkelsen: »Det er alligevel det mest mærkelige, jeg har hørt længe.«

Venstres gruppeformand, Søren Gade: »Det er et interessant forslag fra Henrik Sass Larsen, som jeg dog gerne vil se en lidt mere konkret model for.«

Esbens Lundes »sygdom«

Politiken skriver i dag om en udtalelse, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kom med i november sidste år, da han mødtes med medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Her sagde han:

»Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord.«

Hvad ministeren ikke vidste, var, at en deltager på mødet optog hans udtalelser og siden valgte at sende optagelsen til Politiken.

Efter at avisen har konfronteret Esben Lunde Larsen med udtalelserne, lyder hans forklaring i et skriftligt svar:

»Jeg forløb mig. Det er naturligvis offentlighedsloven og miljøoplysningsloven, der afgør, hvad der offentliggøres og hvornår.«

Du finder hele historien hos Politiken. Avisen har desuden lagt lydfilen fra mødet ud som dokumentation. Den kan høres her.

Optagelsen har også affødt politiske reaktioner. Et lille udpluk her:

Enhedslistens Pernille Skipper:

Alternativets Uffe Elbæk:

TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe, stiller på Twitter et spørgsmål til læsningen af udtalelsen:

Et spørgsmål, som Mette Abildgaard, gruppeformand for de Konservative svarer på:

»Det er et nybrud«

Siden strømmen af flygtninge og migranter til Danmark kulminerede i 2015, er det gået fremad med at få nytilkomne flygtninge i arbejde. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Mens omkring hver 10. i begyndelsen af 2015 havde job eller var i støttet beskæftigelse efter to års ophold som asylmodtager, er det ved udgangen af 2016 tilfældet for over en fjerdedel af asylmodtagerne.

Tallene, som Jyllands-Posten beskriver, blev fremlagt mandag sammen med en analyse, der viser, at ikke-vestlig indvandring til Danmark kostede statskassen 33 mia. kr. i 2014.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening vækker udviklingen med flere nytilkomne flygtninge i arbejde glæde:

»Vi tror helt sikkert, at vi fortsat kan gøre det bedre, men det begynder at lysne. Flere flygtninge vurderes jobparate af kommunerne, flere kommer i praktik eller løntilskud, og flere begynder på den nye integrationsgrunduddannelse. Samtidig er der også flere, som finder et helt almindeligt arbejde,« siger chefkonsulent Berit Toft Fihl til avisen og tilføjer:

»Det er et nybrud, i forhold til hvad vi har set tidligere, hvor vi ikke har været særlig gode til at få nytilkomne i arbejde.«

Hele historien finder du hos Jyllands-Posten her (kræver abonnement)

Tre korte historier du OGSÅ skal have med

1: De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter, som Information har talt med.

Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig, lyder det.

Den historie kan du læse her (kræver abonnement)

2: Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstres medlem af Københavns Borgerrepræsentation, kræver i BT bedre terrorbeskyttelse af de handlede på Strøget:

»Politikerne på Christiansborg har beskyttet sig selv med pullerter og store sten. Men de har til gode at beskytte borgerne og de handlende på Strøget. Vi vil snarest foreslå, at der bliver opstillet pullerter på Strøget ligesom ved Christiansborg. De der betonblokke er jo nærmest til grin,« siger hun til avisen.

Artiklen er ikke på nettet endnu.

3: Politiet magter ikke at løse opgaven, og derfor kan det nu blive op til tusindvis af anonyme automater i kiosker, supermarkeder og på tankstationer at håndhæve forbuddet mod salg af tobak til folk under 18 år og sørge for, at de unge ikke får mulighed for at købe sundhedsskadelige cigaretter.

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF) foreslår nu at se på muligheden for at indføre tobaks-automater i forretninger, hvor forbrugerne med f.eks. et kort skal dokumentere, at de er over 18 år for at få adgang til at købe cigaretter.

Det kan du læse mere om i Berlingske i dag.

Det sker i dag

Mindre end i går. Nogle partier har dog – ligesom denne morgenpostskribent – glemt at ønske påskefri, så der er lidt gruppemøder:

11.30: De Konservative
11.30: SF
12.00: Venstre

Den politiske morgenpost går på påskeferie fra i dag, men vi vender stærkt tilbage på tirsdag i næste uge, hvor du atter kan finde dit politiske overblik samlet ét sted alle hverdage.

Ha' en god påske.