V-ordfører: »Det er da rigtig nok, det er da ærgerligt«

Indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen afviser, at det er lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis regeringens nye, skærpede krav til dansk statsborgerskab også rammer flere måneder gamle ansøgninger. Synderen er lange sagsbehandlingstider, og det er uhensigtmæssigt, erkender han.

Indfødsretsordfører for Venstre, Jan E. Jørgensen afviser, at der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, når regeringen ønsker at lade kommende, skærpede krav til danske statsborgere gælde for ansøgninger, der stadig ikke er behandlet, men blev indsendt for mange måneder siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Får regeringen - med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen - det, som de vil have det, så vil der inden længe blive indført skærpede krav til udlændinge, der ønsker at blive statsborgere.

Forhandlingerne er i gang - de fortsætter fredag - og SF er det eneste af Folketingets ni partier, der allerede har trukket sig.

Men til stor kritik fra flere røde partier, bliver der i regeringens forslag til et nyt såkaldt indfødsretscirkulære lagt op til, at de nye, stramme regler også skal gælde ansøgninger, der er op til fjorten måneder gamle, men som endnu ikke er blevet behandlet.

Det er lovgivning med tilbagevirkende kraft, lyder det fra både Enhedslisten, SF og Alternativet, der kalder regeringens manøvre »absurd«. Men de tager helt fejl, understreger Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen.

»Hvis nogen taler om tilbagevirkende kraft, så er det simpelt hen juridisk forkert,« siger han og fortsætter:

»Hvis nogen havde fået et statsborgerskab, og man går ind og fjerner det statsborgerskab, så er det lovgivning med tilbagevirkende kraft. Men en ansøgning, der end ikke er behandlet endnu, så taler vi ikke om tilbagevirkende kraft.«

Så det var tilbagevirkende kraft, da man ville genåbne de dispensationssager, der allerede havde fået et brev om, at de ville få dansk statsborgerskab?

»Det mener jeg heller ikke, men da kan man med lidt større ret diskutere det. Der er et begreb, der hedder, at når man har fået en berettiget forventning, om at en myndighed vil træffe en bestemt afgørelse, og man så laver det om, så er der nogle muligheder. Jeg mener ikke, at man i den konkrete sag havde fået en berettiget forventning. Men det var en diskussion, man måske kunne tage med en vis mening, men at gå ind og sige, at fordi man ændrer nogle regler, og så gælder det alle de ansøgninger, man behandler, efter de regler er trådt i kraft, ja hvad ellers?«

Jan E. Jørgensen understreger, at der bliver lagt op til en undtagelse i forhold til den såkaldte statsborgerskabsprøve eller indfødsretsprøve, som udlændinge skal bestå for at blive dansk statsborgere, og som regeringen også ønsker at ændre på.

»Med hensyn til indfødsretsprøven, så anerkender vi den prøve, der eksisterede på det tidspunkt, hvor man gik op. Bare fordi vi laver prøven om, når man har bestået den gamle, så skal man ikke op til en ny prøve.«

Men hvad med danskprøven? Hvis man allerede har bestået dansk prøve 2, så er det ikke nok (regeringen ønsker at skærpe kravet til dansk prøve 3, red.)?

»Nej, så skal man op til danskprøve 3.«

Så de har allerede betalt for danksprøve 2, og nu skal de så også betale for danskprøve 3?

»Ja.«

Er det rimeligt, at nogle har brugt en masse penge på en ansøgning, men nu får nej, fordi de ikke lever op til de ny er regler? De ville jo måske ikke have søgt, hvis de vidste det?

»Der er jo også folk, der kan søge om alt mulig andet, som er forbundet med udgifter, og så bliver reglerne lavet om, førend deres ansøgning er behandlet. Det er jo ikke isoleret til det her område, det er sådan set almindelig praksis, at man løber risikoen for, at regler bliver lavet om. Et af problemerne er jo, at der stadig er en meget lang sagsbehandlingstid. Den er ved at blive bragt ned, men det selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at det tager fjorten måneder at få sin ansøgning igennem systemet,« siger han og tilføjer, at den lange sagsbehandlingstid blev kritiseret af Venstre under den tidligere regering, og at der dengang blev ansat ekstra medarbejdere i ministeriet, så der nu arbejdes på at nedbringe sagspuklen.

Så det er den lange sagsbehandling, der gør, at nogle, der ville være blevet danske statsborgere i dag, så ikke bliver det?

»Ja, hvis der ikke havde været så lang sagsbehandlingstid, ja, så var der nogen, der havde fået deres sag behandlet og blevet danske statsborgere. Jeg vil ikke sige noget som helst positivt om en sagsbehandlingstid på 14 måneder, det mener jeg er alt for lang tid.«

Hvorfor lige 14 måneder? Altså formuleringen i cirkulæret om, at det er ansøgninger fra de sidste 14 måneder, inden cirkulæret træder i kraft, der skal behandles efter de nye regler?

»Det er fordi vi siger, at hvis man har indleveret en ansøgning for mere end 14 måneder siden, så burde den have været færdig. Så folk, der har indsendt en ansøgning på et tidspunkt, hvor de kunne forvente, at den ville være blevet behandlet, inden de nye regler træder i kraft, de vil få den behandlet efter de gamle regler,« siger han og uddyber:

»Folk får jo at vide, når de søger, at der er den og den sagsbehandlingstid, og så kan det ikke komme bag på nogen, at reglerne kan blive lavet om. De er blevet lavet om så mange gange før.«

Men da VK-regeringen skærpede kravene til dansk statsborgerskab i 2005 og 2008, blev det gjort sådan, at de nye regler kun gjaldt for ansøgninger, der kom efter cirkulærets ikraftræden. Det gør I ikke nu?

»I 2002 gjorde man det på præcis samme måde, som vi ønsker at gøre det nu. I 2005 valgte man en mellemløsning, det kan man jo også godt. Man kan godt lave nogle ikrafttrædelsesbetingelser, som gør, at der er en længere overgangsperiode.«

Og hvorfor gør I ikke det?

»Så ville vi skulle sidde i Folketinget i de næste 14 måneder og tildele statsborgerskab efter nogle regler, som vi er uenige i. En ting er, at en regering ændrer sine egne regler, det var det, der skete i 2005, men nu er der kommet en ny regering til, som mener, at de her regler skal strammes op. Skulle vi så sidde i de næste 14 måneder og give statsborgerskab til nogle mennesker, som et politisk flertal ikke mener, bør have det? Det vil næsten være udemokratisk, hvis jeg endelig skulle skrue mig op i samme leje som modstanderne af det her.«

Men i forhold til den enkelte ansøger, der har været hele processen igennem, og det er jo omstændigt. Vedkommende har fået godkendelse fra kommunen på at være selvforsørgende, er gået til dansk prøve, gået til indfødsretsprøve, været til interview hos politiet, og så har sendt sin ansøgning. Kan du forstå, at vedkommende synes, det er urimeligt, at man har levet op til alt det, man skulle, men fordi man ligger i en bunke i Justitsministeriet, så får man nu ikke sit danske statsborgerskab?

»Jo, det kan jeg sagtens forstå. Omvendt vidste folk, da de søgte, for det fik de oplyst, at der var en lang sagsbehandlingstid. Den vil jeg ikke forsvare, men det var kendte vilkår. Jeg er da enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at nogle søger efter et regelsæt, som så bliver ændret. Men omvendt kan man jo spørge: Da reglerne blevet lavet om (i 2013, red.), skulle man så have fortsat i 14 måneder med vores gamle regler? Så man også havde ventet med at lade lempelserne træde i kraft? Det ville man jo heller ikke gøre,« siger han og fortsætter:

»Men det er da rigtig nok, det er da ærgerligt. Jeg så gerne, at vi kom i en situation, hvor reglerne ikke blev lavet om med tre-fire års mellemrum, men at vi fik noget mere stabilitet. det vil så kræve en bred, politisk aftale, og det håber jeg meget, at vi får landet.«

Ifølge din partifælle, Kåre Traberg Smidt, er øvelsen måske lovlig, men stadig »uanstændig«. Hvad siger du til det?

»Her har vi nogen ansøgninger, som indfødsretsudvalget (i Folketinget, red.) end ikke er kommet i nærheden er. Kuverterne er knap nok blevet åbnet, men ligger i en ventebunke i ministeriet. Skulle man så sidde og administrere efter et gammelt regelsæt, et år efter at et politisk flertal har besluttet sig for noget andet? Det er en meget uholdbar situation. Det kan ikke komme bag på nogen, at der har været afholdt et folketingsvalg, og det her har været et af de temaer, der har været en del af valgkampen.«

I forslaget til det nye indfødsretscirkulære lægger regeringen især op til at skærpe danskkravet - men også krav til selvforsørgelse skal ændres, grænserne for begået kriminalitet samt den omdiskuterede indfødsretsprøve.

»Det er en stor ting at få dansk statsborgerskab, og vi forudsætter, at de, der får dansk statsborgerskab, rent faktisk også er danskere. Én ting, der kendetegner os alle som nation, det er vores fælles sprog, som man oveni købet ikke taler andre steder end hos os. Derfor synes vi, at det er definerende på, om du er dansker, om du mestrer det danske sprog. Derfor lægger vi op til at hæve barren her,« siger han.

Til gengæld ønsker regeringen at indføre en dispensationsmulighed for udlændinge, der har været selvforsørgende i otte et halvt ud af ni år. De skal også fremadrettet kunne »nøjes« med at bestå danskprøve 2, forklarer Jan E. Jørgensen.

»Hvis du kommer til Danmark uden en gymnasial baggrund fra dit hjemland, så er det svært at bestå danskprøve 3, men så vil vi gerne give en gulerod til den gruppe også. Hvis de er kommet til Danmark og har klaret sig fint og arbejdet, så sætter vi barren lidt lavere.«

I hans optik ønsker regeringen ikke nødvendigvis at gøre indfødsretsprøven »sværere«, men den skal være mere bredt funderet end den nuværende prøve:

»Den forrige regering lagde op til, at det kun skulle være spørgsmål om demokrati og samfundsforhold, og det er naturligvis vigtigt, men der er jo andre ting, der gør os danske. Vores kultur eksempelvis, og det er jo et bredt begreb, det kan både være sportsbegivenheder og Olsenbanden-film. Det er en måde at tjekke, at de, der søger dansk statsborgerskab, kender til det land, de gerne vil være statsborgere i.«

Er ønsket om skærpelser et udtryk for, at I synes, at der siden 2013 er blevet givet danske statsborgerskaber til folk, som ikke burde have haft det?

»Ja, i høj grad, ikke mindst i dispensationssagerne. Der bliver givet dispensationer til mennesker, der hverken kan sige ja eller nej på dansk, og i Venstres bog giver det ikke mening at sige, at man så er dansker. Vi kan sagtens diskutere præcis hvilke prøver, man skal bestå, men nogle af dem, der har fået statsborgerskab, kan ikke sige et ord på dansk. Og man kan læse i deres sager, at de på ingen måde er integreret i det danske samfund. De opholder sig måske fysisk på adressen Danmark, men mentalt er de stadig i deres hjemland. Det kan der være alle mulige gode grunde til, men så skal man ikke være dansk statsborger.«