Trods canadisk asyl og FN-advarsel: Danmark sender ægtepar i rumænsk fængsel

FN-organ sagde, de skulle blive. Det mente Justitsministeriet også i første omgang. Alligevel har Danmark nu sendt rumænsk flygtningepar tilbage til deres hjemland.

Rumænerne Iliana Mihai og Petrica Zamfir i udsendelscenter Sjælsmark i Hørsholm, ugen før de blev udsendt til hjemlandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

En martsdag i 2002 blev hun og hendes mand arresteret, uden at de mente at have gjort noget forkert.

Cellen, hun blev placeret i, lignede med sine manglende vinduer et levn fra Ceausescus tid.

De få kvadratmeter og de fire sengepladser måtte hun dele med syv andre kvinder, mens et hul i gulvet fungerede som åbent toilet. Tøj og undertøj blev taget fra hende. Kun en t-shirt fik hun lov at beholde. Satte tørsten ind, var de bare hænder og en lille hane eneste adgang til væske.

Sådan husker 48-årige Iliana Mihai sit korte ophold i et rumænsk fængsel i 2002. Hendes mand, 46-årige Petrica Zamfir, vidste hun ikke, hvor var. I dag ved han det ikke selv, da den pludselige frihedsberøvelse angiveligt dengang sendte ham i en tilstand af chok.

13 år fremme i tiden er parret røget retur til det rumænske fængselssystem på en flybillet bestilt af de danske myndigheder. I ugen op til påske blev Iliana Mihai og Petrica Zamfir nemlig udvist af Danmark, hvor de ellers i fire år har opholdt sig i håbet om herfra at rejse til Canada.

Her vurderede man for 10 år siden Iliana Mihais situation som så alvorlig, at de canadiske myndigheder gav hende livslangt politisk asyl og senere ret til familiesammenføring med sin mand.

Alligevel nægtede de danske myndigheder at lade parret rejse over Atlanten.

Og det på trods af, at Justitsministeriet for to år siden afviste at udlevere parret til Rumænien. Til trods for kraftige advarsler fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Og på trods af at hjemsendelsen ifølge parrets advokater er i strid med internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på.

»Har intet ønske om at bo i Danmark«

Politiko.dk mødte kort før parrets udsendelse Iliana Mihai og Petrica Zamfir i udsendelsescenter Sjælsmark i Hørsholm. Her fortalte parret, at det eneste, de ønsker, er »et normalt liv, hvor vi kan se vores familie, vores søn og niecer.«

Samme forklaring gav parrets advokat, Niels-Erik Hansen:

»De her mennesker har intet ønske om at bo i Danmark. De har intet ønske om at lægge det danske system til last. De vil bare til Canada så hurtigt som muligt,« sagde han.

Niels-Erik Hansen har ført en række sager om afviste asylansøgere. Han sammenligner i dag det rumænske ægtepars situation med sagen om afghaneren Khojarejzullha Hamdard, der i 2012 blev udvist af Danmark. De danske myndigheder måtte senere hente Hamdard tilbage til Danmark fra Afghanistan efter kritik fra FNs Torturkomité. Komiteen frygtede, at han blev udsat for overgreb i hjemlandet.

Det frygtede Iliana Mihai og Petrica Zamfir også.

»Vi er sikre på, at vi vil blive tortureret, slået, straffet eller endda slået ihjel af fængselspersonale i Rumænien, hvis vi bliver tvangsdeporteret til Rumænien,« skrev parret sidste år i et brev til FNs Menneskerettighedsråd i Geneve.

Niels-Erik Hansen kalder kalder rumænernes situation for »en spektakulær sag«.

Den er i hvert fald kompliceret.

Vendte tilbage trods asyl

Sagen tager sit udgangspunkt, da Petrica Zamfirs virksomhed i 2002 gik konkurs. Konkursen førte senere til en, mener ægteparret selv, uretfærdig og politisk påvirket dom for bedrageri. Politisk påvirket, fordi den største kreditor ved firmaets konkurs samtidig var, hvad der svarer til amtsborgmester i det område af Rumænien, parret boede i. Angiveligt med indflydelse på politi og retsvæsen.

Her blev blev parret efter eget udsagn udsat for verbale trusler og førnævnte varetægtsfængsling, Iliana Mihais mors forretning blev udsat for hærværk, og hendes 11-årige søn blev chikaneret.

Det amerikanske udenrigsministerium skrev i en rapport for 2013, at »fortsatte forsøg fra politiske figurer på at kompromittere retsvæsenets uafhængighed« finder sted i Rumænien. Ligeledes, at menneskerettighederne er udfordrede i landets fængsler.

I 2004 flygtede Iliana Mihai derfor til Canada med sin søn og mor, mens manden blev tilbage.

Ifølge sagens dokumenter, som Politiko.dk har gennemgået hos Flygtningenævnet, fik Iliana Mihai i 2005 politisk asyl i Canada på baggrund af hendes forklaring til landets immigrationsmyndigheder. Året efter blev parret gift, og Iliana Mihai fik dermed ret til familiesammenføring med sin mand i landet, selvom hun flere gange rejste tilbage til Rumænien for at støtte sin mand, der lider psykisk efter begivenhederne.

Det gjorde hun bl.a. i 2011, hvor parret endeligt blev idømt syv og otte års fængsel ved en tredje rumænsk appelinstans - uden selv at være til stede ved domsafsigelsen. Ifølge parret skete det igen efter politisk pres. Kort efter tog de en hastebeslutning, startede bilen og flygtede til Danmark. Her har de en ven, og herfra håbede de at kunne boarde et fly mod asyllandet Canada.

Det forblev ved håbet.

Først afvist, så udvist

For parrets udfordringer sluttede ikke, da bilen krydsede den danske grænse.

Iliana havde ikke sit såkaldte konventionspas med sig til Danmark, som hun har ret til som flygtning i Canada. Og da ægteparrets rumænske pas heller ikke var gyldige, kunne de altså ikke komme til Canada.

Canadas immigrationsmyndigheder bekræftede den 24. februar i år over for advokat Niels-Erik Hansen, at Iliana Mihai har flygtningestatus i landet.

Til venstre brevet fra de canadiske asylmyndigheder fra 24/2-2015, hvori det bekræftes, at Iliana Mihai stadig har flygtningestatus i landet. Til højre asylbeviset fra 2005. Sagsnr. og lignende samt uvedkommende navne er redigeret ud af udklippet. Dokumenterne findes desværre ikke i bedre kvalitet. Fold sammen
Læs mere

Parret måtte altså blive i Danmark, som snart modtog en arrestordre fra Rumænien, der krævede dem udleveret. Det blev i første omgang afvist af Justitsministeriet, som lagde til grund, at Iliana E. Mihai ikke havde været til stede under hele den retssag, der førte til hendes dom.

Og da det ikke var muligt at vurdere, hvor meget af retssagen der foregik uden hendes medvirken, ville udleveringen stride mod dansk lov, mente ministeriet. Det fremgår af et svar sendt til politiet, der står for at udsende udlændinge til deres hjemland.

Justitsministeriet afviser af efterleve arrestordre (udklip). Sagsnr. og lignende er redigeret ud af udklippet. Fold sammen
Læs mere

Før afgørelsen havde parret af frygt for udsendelse, og ifølge dem selv ved en misforståelse, indgivet en ansøgning om asyl i Danmark. Den blev afvist af Udlændingestyrelsen, hvilket umiddelbart var helt efter bogen, da man ikke kan have asyl i to lande.

Men styrelsen begrundede ikke sit afslag med, at Iliana Mihai allerede havde asyl i Canada. Hendes asylansøgning blev i stedet afvist, fordi myndighederne ikke godtog hendes forklaringer.

Frygten for at vende hjem beroede ifølge styrelsen på parrets egen formodning om at være »i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Rumænien«.

Afgørelsen blev efterfølgende stadfæstet af Flygtningenævnet, der behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser.

Ifølge Nævnets hjemmeside, havde det i 2014 sager om i alt 532 personer. 16 procent af de tidligere afgørelser blev omgjort. Men ikke dem vedrørende Iliana Mihai og Petrica Zamfir.

Flygtningenævnet lagde vægt på, at »parret har afgivet en vag og generel forklaring om trusler,« og »at ansøgerne har opholdt sig i lange perioder i Rumænien siden konkursen i 2002, for den mandlige ansøgers vedkommende helt frem til til udrejsen i marts 2011.«

Derfor skulle parret ikke udsendes til Canada, men til hjemlandet, lød afgørelsen.

Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse (udklip). Sagsnr. og lign. er redigeret ud af udklippet. Fold sammen
Læs mere

Her har myndighederne fejlet stort, mener advokat Niels-Erik Hansen:

»Det er en fuldstændig tanketorsk begået af Flygtningenævnet med den afgørelse, som gør, at parret har spildt deres tid her, og de danske myndigheder har spildt tid på at have dem,« siger han.

Han tror ikke, at myndighederne har været helt sikre på Iliana Mihais asylstatus i Canada, og at det hele dermed beror på en misforståelse. Og han mener, at Danmark med udsendelsen forbryder sig med Flygtningekonventionen, som er indskrevet i dansk lovgivning.

Også parrets tidligere advokat, Hans Boserup, mener, at Flygtningenævnet har lavet en fejl ved ikke at hjælpe parret til Canada.

»Det er en meget, meget slem brøler,« skrev han således til Flygtningenævnet i marts 2014 og slog fast, at »det vil være en krænkelse af flygtningekonventionen at sende mine klienter tilbage til det land, som de er flygtet fra, og som har begrundet, at Canada har givet asyl og opholdstilladelse.«

Den vurdering er de to advokater ikke alene om.

FN: Drop, drop ikke udsendelsen

Den 16. marts i år modtog Flygtningenævnet et brev fra FNs Flygtningehøjkommissariat i Stockholm. Det fremgår af sagsakterne, som Politiko.dk har læst. Budskabet stod soleklart:

»Danmark har en forpligtelse til at anerkende fastslåelsen af fru Mihai som flygtning af den canadiske regering og som konsekvens ikke sende hende tilbage til hendes fødeland, hvilket ville være i strid med Danmarks non-refoulement forpligtelser.«

FNs Flygtningehøjkommissariats brev til Flygtningenævnet. Sagsnr. og øvrig brødtekst er redigeret ud af udklippet. Fold sammen
Læs mere

Non-refoulement betyder, at en stat ikke må udsende mennesker, der har ret til at blive anerkendt som flygtninge, eller hvis liv eller frihed er i fare pga. deres race, religion, nationalitet, gruppetilhørsforhold eller politiske observans.

I brevet betegner FN-organet det som selve formålet med flygtningekonventionen, at en »flygtningestatus fastslået af en forpligtet stat også vil blive anerkendt af de andre forpligtede stater.«

Det står dog ikke nedfældet sort på hvidt i konventionen og er altså et udtryk for Flygtningehøjkommissariatets fortolkning af teksten.

Parret klagede i forbindelse med udvisningen til FNs Torturkomité, fordi de mener, at Danmark risikerer at sende dem tilbage til torturlignende eller inhumane forhold i Rumænien.

Torturkomiteen har flere gange siden bedt de danske myndigheder om ikke at udsende parret, så længe komiteen undersøger sagen. Men det forhold ændrede sig pludseligt i efteråret, da komiteen uden forklaring ophævede sin modstand mod udsendelsen.

Sådan en beslutning træffes af en enkelt rapportør fra komiteen og fortæller ikke noget om sagens endelige afgørelse, der fortsat bliver behandlet af Torturkomiteen. Med rapportørens beslutning havde Danmark nu i hvert fald fra komiteens side grønt lys til at udsende parret.

Beslutningen ændrer dog ikke ved, at Danmark har ansvaret for udsendelsen.

FN’s Torturkomite ønsker ikke at kommentere sagen. Det er derfor uklart, hvorfor rapportøren ændrede holdning.

Flygtningenævnets brev til Iliana Mihai og Petrica Zamfir, hvori det oplyses, at FNs Torturkomité har ophævet »foreløbige foranstaltninger imod udsendelse« (udklip). Sagsnr. og lignende er redigeret ud af udklippet. Fold sammen
Læs mere

Advokat: Det virker helt besynderligt

Politiko.dk har søgt en ekstern vurdering fra en række jurister, der ikke på forhånd kender til sagen. Kun Marianne Vølund, der sidder i bestyrelsen for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, har ønsket at udtale sig, og hun er enig med parrets advokat.

»Det er jo ikke sådan, at Danmark kan sige, at vi er uenige med Canada, så nu sender vi dem til Rumænien. Jeg er helt enig i, at det virker helt besynderligt. De er nødt til at tage højde for, at parret har fået asyl i Canada. De kan ikke bare vælge at sidde den oplysning overhørig,« siger hun.

Iliana Mihai og Petrica Zamfir befinder sig altså i et limbo af fortolkninger af konventioner og lovtekst.

Canadisk kastebold

liana Mihai oplyste før sin udsendelse, at hun flere gange har bedt de canadiske myndigheder om at udstede et nyt konventionspas til hende, men at anmodningerne ikke er blevet imødekommet. I stedet er hun blevet bedt om at henvende sig på forskellige canadiske repræsentationer rundt om i Europa, heriblandt i Berlin og London.

Det har ikke været muligt for at få en kommentar fra de canadiske immigrationsmyndigheder.

Advokat Niels-Erik Hansen mener til gengæld, at Canada ligesom Danmark overskrider flygtningekonventionen, i dette tilfælde fordi landet ikke sikrer parret et rejsedokument.

»Problemet er, at hun har sin flygtningestatus, men ikke det, der skal til, for at bevæge sig,« siger han.

Den fjerde marts i år skrev parret derfor til Flygtningenævnet og bad om hjælp til at rejse til det land, hvor Iliana Mihai har asyl. Ugen efter kom svaret.

Nævnet har »desværre ikke mulighed for at hjælpe dig med at rejse til Canada,« stod der.

Ifølge Niels-Erik Hansen er det endnu et brud på Danmarks internationale forpligtelser.

»Mit umiddelbare bud er, at Danmark er forpligtet til at udstede et laissez-passer, altså et envejsrejsedokument fra Danmark til Canada. Dem udsteder man masser af i sager, hvor afviste asylansøgere skal sendes retur, eller når flygtninge har et andet første asylland. Så der udstedes et hav af laissez-passer, og derfor skal man også i den her situation som et minimum udstede et med henblik på at rejse til Canada,« siger han.

Politiko.dk har i sidste ende forholdt udsendelsessagen for Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen. Men han afviser at udtale sig om Iliana Mihai og Petrica Zamfir.

»Det er helt generelt, at Flygtningenævnet af princip ikke kommenterer på konkrete sager. Der må afgørelserne i sagen tale for sig selv,« slår han fast.

Fængsel kritiseret af menneskerettighedsdomstol

De danske myndigheder vil ikke bekræfte, at parret er udsendt af landet. Det har de derimod over for FNs Flygtningehøjkommissariat, der i en mailkorrespondance med parrets familie den 31. marts uge skrev, at »beklageligvis er flyet allerede lettet.«

Iliana Mihai kontaktede tirsdag Politiko.dk via en telefon fra kvindefængslet i byen Targsorul-Prahova. Forbindelsen var dårlig og røg hurtigt, men inden da nåede hun at sige, at forholdene var »så nedværdigende, at jeg ikke kan forklare det.«

Hun oplyste, at hun ikke har talt med sin mand siden udsendelsen, men at Petrica Zamfir sidder i Rahova-fængslet i hovedstaden Bukarest.

Netop Rahova-fængslet har flere gange været omdrejningspunkt for sager hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Så sent som sidste år blev den rumænske stat dømt for inhuman behandling af fangen Aurel Radulescu i bl.a. Rahova-fængslet, og i 2011 udtrykte domstolen bekymring over forholdene samme sted. I flere sager har domstolen fundet, at der er sket brud på menneskerettighederne.

FNs Torturkomité behandler fortsat parrets klagesag. I denne uge er de rumænske myndigheder desuden indkaldt til møde hos komiteen i Geneve for at undersøge menneskerettighedernes generelle situation i landet.

Iliana Mihai og Petrica Zamfir må se til fra fængselscellerne i Rumænien.