Danmark har været vidne til en tragisk sag fra Nordjylland, hvor den 22-årige Mia Skadhauge Stevn er blevet dræbt. Hun blev sidst set søndag morgen, hvor hun steg ind i det, vi nu ved, er en mørk VW Golf TDI.

Torsdag aften kunne politiet så fortælle, at man havde fundet ligdele i Dronninglund Storskov fra en person, som man formoder er Mia Skadhauge Stevn. To personer er sigtede i sagen, hvoraf den ene skal sidde varetægtsfængslet i fire uger. Den anden er blevet løsladt – en beslutning fra byretten som blev stadfæstet af landsretten fredag.

Det er fjerde sag i år, hvor en kvinde bliver dræbt.

De grufulde sager har sat skub i landets politikere. Først med en lang række opslag og selfies på de sociale medier. Derefter med en række udmeldinger, den seneste fra regeringen og dens nye ligestillingsminister, Trine Bramsen.

Hun har nu i sinde at udvikle en national handlingsplan for vold og drab mod kvinder.

I skriftligt svar til Berlingske skriver Trine Bramsen:

»Vi kan ikke lukke øjnene for, at der her i Danmark er kvinder, der bliver dræbt, alene fordi de er kvinder. Det er et kæmpe problem, som vi bliver nødt til at tale om. Vi skal indse, at det handler om køn. Og at det ikke er kvinderne og piger, der skal ændre adfærd.«

»Jeg er allerede i kontakt med en række organisationer om vold mod kvinder, partnerdrab og mord på kvinder. Jeg har i dag besøgt Dannerhuset, og en tværministeriel arbejdsgruppe drøfter netop nu en opfølgning på den nuværende handlingsplan til bekæmpelse af vold i nære relationer,« skriver ligestillingsministeren.

Ikke de første

Udmeldingen kommer efter, at flere af Folketingets øvrige partier har ønsket konkret handling på området.

SF, De Radikale og Enhedslisten fremsatte i slutningen af januar et beslutningsforslag om en national handleplan for vold mod kvinder. Et beslutningsforslag, som Venstre og Dansk Folkeparti har tilsluttet sig fredag.

»Der er grundlæggende brug for en kulturændring. Det her er en frygt, som alle kvinder kender, og som jeg må indrømme, at jeg først mærkede en flig af, da min egen datter blev teenager. Det er et kæmpe problem,« siger Jakob Ellemann-Jensen til Jyllands Posten.

Den holdning støtter Venstres ligestillingsordfører, Maja Torp, og tilføjer, at Venstre også vil stille et forslag om en handlingsplan for kvinders sikkerhed i nattelivet. Et beslutningsforslag, som har været på vej før den tragiske sag om Mia Skadhauge Stevn.

»Vi har lige set et aktuelt eksempel på, at nattelivet kan være rigtig farligt – især for unge piger. Og derfor er vi nødt til at gøre noget. Vi er nødt til at undersøge, hvilke muligheder der er,« siger Maja Torp og fortsætter:

»Det kan være mange ting – vi skal have kigget på overvågningsdelen. Jeg kan forstå, at overvågningsbillederne i sagen har været af for dårlig kvalitet, og at de har været svære at få adgang til.«

Godt, der sker handling

Hos organisationen Dansk Kvindesamfund og videnscenteret Kvinfo ser man positivt på politikernes udmeldinger, også selvom det sker på en trist baggrund.

»Det er vigtigt, at vi ser kvindedrab i det store billede. Jeg ved, det er svært for mange at se sammenhængen, men kvinder bliver devalueret på baggrund af deres køn, for eksempel i forhold til ligeløn, manglende repræsentation i vores samfund og ikke mindst seksuel chikane. Det fører ikke altid til drab eller andre grusomheder, men det lægger grunden for, at det sker,« siger direktør for Kvinfo, Henriette Laursen.

Dansk Kvindesamfund er enig i, at drab på kvinder er en »kønnet« problemstilling, som ikke kan ses som enkeltstående tilfælde.

»Ofrene for partnerdrab er primært kvinder, og gerningspersonerne er primært mænd. Det har et kønnet aspekt. Derfor er vi nødt til at se på nærmere på, hvorfor så mange mænd begår den slags kriminalitet, hvad er roden til det?« siger forkvinde for Dansk Kvindesamfund, Helena Gleesborg Hansen.

Samtalen er altafgørende for at forebygge, lyder det.

»Det er vigtigt, vi har en samtale generelt og taler om køn, krop og grænser allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Alt sammen for at forebygge overgreb og kvindedrab. Derfor er det positivt, at der nu bliver rykket politisk på at ville lave en handlingsplan,« siger hun.

Helena Gleesborg Hansen erkender samtidig, at det kan være svært lovgivningsmæssigt at gøre yderligere, når det handler om de typer af drabssager, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden.

Samme toner lyder fra Kvinfos direktør, Henriette Laursen.

Hun foreslår til gengæld at lave undersøgelser af gerningspersoner, der har begået vold eller voldtægt, for at finde ud af, hvad der kendetegner gerningsmændene.

»Det er svært at analysere gerningsmænd i drabssager, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden, fordi der er så få af dem, men vi kan analysere sager, der har mildere karakter,« siger Henriette Laursen.

»Forhåbningen er, at samfundet i de tidligere stadier kan få fat i de mennesker, som kunne risikere at blive drabsmænd,« siger hun.