Thomas Larsen: Tre politiske kæmper kan svinge taktstokken i dansk politik. Hvis de vil...

Mette Frederiksens håndsrækning til Kristian Thulsen Dahl kan tegne konturerne af et »historisk« samarbejde mellem dansk politiks tre kæmper.

Thomas Larsen, politisk redaktør og politisk kommentator på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I søndagens Berlingske byder Socialdemokraternes formand Dansk Folkeparti op til dans i forbindelse med efterårets komplicerede politiske forhandlinger om dansk økonomi frem mod 2025. Det er særligt blå bloks ønsker om skattelettelser, et sådant samarbejde kan forpurre, lader Frederiksen forstå.

Og det er ikke et dumt træk, Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl har foretaget, forklarer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

»Helt overordnet kan man konstatere, at de tre kæmper i dansk politik, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, i fællesskab kan komme til at svinge taktstokken, hvis de vil det. Samlet råder de over et meget stort antal mandater. Hvis de bliver enige om hovedlinjerne i reformerne, der skal gennemføres til efteråret, kan de også gennemtvinge dem. Så kan stort set alle de øvrige partier stå på sidelinjen og råbe og skrige.«

Hvordan skal vi forstå parløbet mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti?

»I historisk perspektiv er det helt unikt, at vi ser konturerne til en reel tilnærmelse mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Christiansborg har gennem hele foråret været rammen om en lang række hemmelige møder mellem Dansk Folkepartis ledelse og Socialdemokraternes ledelse. Det er klart, at man ikke gør det for sjov. Man er i gang med at afsøge mulighederne for nye konstellationer til samarbejdet.«

Hvad kan et samarbejde ende med?

»I yderste konsekvens kan det blive starten på et helt nyt samarbejde på Christiansborg. Det er fristende at trække en parallel tilbage til 1979, hvor Socialdemokratiet og Venstre begyndte at arbejde sammen. Dengang forsøgte man at lave et historisk samarbejde mellem arbejderne og bønderne, som man kaldte det, om at løse landets problemer. Det gik ikke særlig godt. Men det her kan være en ny formel, hvor Dansk Folkeparti også er med.«

Er der ikke en fare for, at vælgerne ender med ikke at kunne se forskel på de tre partier?

»Jo, der er mange risici forbundet med samarbejdet. Samtidig med, at de tre partier på en del områder minder meget om hinanden og har nogle af de samme politiske pejlemærker, så er de også hinandens værste konkurrenter, fordi de kæmper om de samme vælgergrupper. Det betyder, at mistilliden lurer lige under overfladen.«

Skal man til at diskutere, hvem der skal have statsministerposten?

»Så langt er vi ikke endnu, men det er klart, at den diskussion vil komme under alle omstændigheder. Og den vil ikke kun afhænge af samarbejdet, den afhænger også af, hvorvidt Venstre formår at genvinde noget af det tabte land. Hvis ikke kan det være fristende for Dansk Folkeparti, der er større og stærkere end Venstre, at stille med statsministerkandidaten til næste valg.«

Kunne man forestille sig, at DF ville pege på Mette Frederiksen?

»Ikke ved næste valg, men hvis tilnærmelsen mellem partierne forsætter, er det ikke utænkeligt, at man engang kunne forestille sig et decideret samarbejde mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.«

Hvad får Dansk Folkeparti ud af det?

»For Kristian Thulesen Dahl er det interessant, fordi det betyder, at Dansk Folkeparti får en nøglerolle i forhold til det, der skal ske på Christiansborg. Han vil placere sig som en brobygger, der kan samarbejde med Lars Løkke Rasmussen til højre og Mette Frederiksen til venstre. Det kan gå hen og blive et gennembrud for Dansk Folkeparti.«

Er det et samarbejde, hvor DF får det optimale ud af sin magt?

»Ja, det kan betyde endnu et stort og afgørende strategisk skridt fremad for Dansk Folkeparti, fordi de bringer sig så meget i centrum, som de gør.«

Det er ikke første gang LA truer med at vælte regeringen. Hvor alvorligt skal Lars Løkke tage truslen fra LA?

»Han skal tage den alvorligt. Men hvis Løkke kan samle et stort politisk flertal bag sine planer, er Liberal Alliance sat skakmat. For jeg vil gætte på, at hvis det lykkes for Lars Løkke Rasmussen at lave en stor og robust aftale med primært Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, vil det være svært for Mette Frederiksen at gå ud og opsige den dagen efter, fordi hun pludselig vil være med til at vælte regeringen. Det vil medføre, at hun står tilbage med et minimum af troværdighed og skulle hun blive regeringschef, vil hun have forpestet samarbejdsmulighederne med både Venstre og Dansk Folkeparti. Så vil hun være totalt afhængig af Enhedslisten og Alternativet, og det tror jeg ikke, hun ønsker at være.«

Hvad er din forventning til samarbejdet?

»Når det kommer til stykket har alle tre partier ret store interesser i at få lavet nogle aftaler, der skubber landet fremad. Som oppositionsleder har Mette Frederiksen brug for at vise, at hun kan levere resultater. Lidt kontant kan man sige, at hun er klar over, at hvis ikke hun er med til at lave aftaler nu, kommer hun til at arve nogle møgsager, hvis hun bliver statsminister. Kristian Thulesen Dahl har også brug for at lave nogle aftaler, hvor han kan tage æren for markante stramninger af udlændinge- og asyllovgivningen, som nok kommer på tapetet. Og Løkke har grundlæggende behov for at skabe resultater.«

Hvorfor kommer Mette Frederiksen med meldingen netop nu?

»Hun vil demonstrere, at hun gerne vil være brobygger. Faktisk kommer hun lige et hestehoved foran Kristian Thulesen Dahl, for det er nøjagtig det samme budskab, han vil komme med i løbet af efteråret.«

Hvor realistisk er det, at parløbet kan forhindre skattelettelser til efteråret?

»Det er meget svært at sige. Men  dén reform af topskatten, som Liberal Alliance er bannerfører for, er vanskelig at se for sig.«