SU-udspil kan give gevinst til studerende

Regeringens SU-udspil kan give studerende flere tusinde kroner mellem hænderne trods nedskæringer i SUen. Men de skal afslutte studiet på normeret tid og i job straks.

Arkivfoto: Studerende gik torsdag eftermiddag den 13. oktober i protestdemonstration gennem Aalborg. Studerende over hele landet, samlet i "Uddannelsesalliancen" , står bag demonstrationsdagen med aktioner i landets større byer. Protesterne er imod nedskæringer på uddannelsesområdet. Her er demonstranterne på vej gennem byen (Henning Bagger / Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Generationstyveri.

Sådan lød det fra både de studerende og venstrefløjen, efter at regeringen i slutningen af august præsenterede sin længe ventede 2025-plan.

I planen lægger regeringen op til at skære i SUen, så udeboende studerende på videregående uddannelser fremover vil få 4.300 kr. udbetalt i SU efter skat mod de i dag 5.100 kr.

Men trods nedskæringer i SUen kan de studerende på særligt erhvervsakademi- og erhvervsuddannelserne få en kontant pengepræmie med SU-udspillet. Det viser et notat fra Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Regeringen lægger nemlig op til, at nyuddannede kan få et særskilt beskæftigelsesfradrag. Helt konkret foreslås det, at nyuddannede i alt kan få op til 25.400 kr. i beskæftigelses- og jobfradrag i løbet af de første tre år, efter at de har afsluttet uddannelsen.

»Vi har indbygget en skatterabat med det formål at give et stærkt incitament til, at man kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse,« siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V).

»For mange unge uddanner sig inden for fag og områder, hvor der er høj ledighed. Det handler om at sikre, at vi får et match mellem uddannelserne, og det erhvervslivet efterspørger,« uddyber hun.

For en studerende på en erhvervsakademiuddannelse betyder det, at regeringens SU-udspil kan give en samlet kontant pengepræmie på op til 7.200 kr., mens en studerende på en erhvervsuddannelse kan få op til 23.400 kr. ekstra. Det kræver dog, at de studerende kommer i arbejde umiddelbart efter, de har fået eksamensbeviset, og at de færdiggør studiet på normeret tid.

Ifølge Jens Hauch, cheføkonom og vice- direktør i Fonden Kraka, vil det særskilte beskæftigelsesfradrag have en effekt på, hvor mange nyuddannede der kommer i beskæftigelse.

»Det er velkendt, at økonomisk tilskyndelse virker. Hvis man får et højere beskæftigelsesfradrag, så vil tilskyndelsen til at komme i beskæftigelse blive forøget,« siger han.

S: Studerende rammes dobbelt

De studerendes mulige gevinst ved regeringens SU-udspil vækker dog ikke begejstring hos Socialdemokratiets fungerende uddannelses- og forskningsordfører, Christine Antorini. Hun mener ikke, at regeringens regneeksempler svarer til virkeligheden:

»Det er et skønmaleri med mønsterstuderende, der gennemfører studiet på normeret tid, får et job fra dag ét og dermed får en jobbonus. Det er der rigtigt mange, der ikke gør,« siger hun.

Af et svar fra Ulla Tørnæs til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg fremgår det, at blot 41 pct. af alle studerende fuldførte studiet på normeret tid i 2014. Samtidig er 13 pct. af nyuddannede ikke kommet i beskæftigelse fire til 19 måneder efter afsluttet studie.

»De studerende skal samtidig låne penge, fordi de får mindre i SU. Det betyder, at man bliver ramt dobbelt i form af større studiegæld, og at man ikke kommer i beskæftigelse,« siger Christine Antorini.

Også Enhedslistens uddannelses- og forskningsordfører, Eva Flyvholm, er kritisk.

»Jeg er bange for, at flere unge vil have sværere ved at gå i gang med en uddannelse eller gennemføre den, når man ved, at man skal låne mere, og at fremtiden er mere usikker,« siger hun.

Regeringen lægger med sit udspil op til, at det særskilte beskæftigelsesfradrag skal gælde fra den dag, den studerende får sit eksamensbevis og tre år frem. Det er dog til forhandling.

»Alle nyuddannede får glæde af skatte- rabatten, så snart de kommer i job og inden for de første tre år efter endt uddannelse. Jo hurtigere man kommer i job, des større glæde får man af skatterabatten,« siger Ulla Tørnæs.

»Når det så er sagt, er den konkrete indretning naturligvis til forhandling,« lyder det fra ministeren.

Mens studerende på erhvervsakademi- og erhvervsuddannelser kan få en nettogevinst ved SU-udspillet, ser det anderledes ud for kandidatstuderende. Det skyldes, at de skal låne markant mere for at kompensere for den lavere SU.

Således viser regeringens udregninger, at de kandidatstuderende samlet vil skulle låne 19.700 kr. mere, selv om de færdiggør studiet på normeret tid og får et job efterfølgende.

Er det fair?

»Ja. Det synes jeg, det er. Det skal ses i lyset af længden af uddannelsen. Skatterabatten er den samme for alle uddannelser, og den handler om stærk tilskyndelse til at komme i beskæftigelse efter endt uddannelse,« siger Ulla Tørnæs.